
Flemming Sonne understreger behovet for fælles europæiske bæredygtighedskriterier, da Amgros alene har begrænset mulighed for at påvirke det globale medicinmarked.
Amgros på vej med bæredygtighedskriterier – men markedet er svært at påvirke
Regionernes indkøbsorganisationen Amgros samarbejder med Medicinrådet og internationale organisationer om klimavenlige kriterier for medicinudbud. Men en stor del af medicinforbruget foregår på markeder og inden for lovgivninger, som Amgros ikke har mulighed for at påvirke.
Alle medicinalvirksomheder er godt på vej til at nå deres mål om at blive CO2-neutrale. Medicinrådet er også på vej til at indarbejde bæredygtighedskriterier i deres sagsbehandling. Men som samlet sundhedssektor er man stadig et stykke fra en situation, hvor klimavenlighed kan tænkes ind i alle typer af indkøb af lægemidler.
Tema om Medicinrådet og bæredygtighed
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Det sagde Flemming Sonne, administrerende direktør for Amgros, da Medicinske Tidsskrifter i februar holdt et webinar med titlen ”Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?”. Her fortalte han, hvordan klimavenlige kriterier integreres i indkøbet af lægemidler.
”Vi synes, vi er kommet langt, men alligevel er vi på et meget tidligt stadie. Vi bruger meget medicin på hospitalerne, men der bruges 20 gange så meget ude i praksissektoren. Det er en sektor, der ikke er regulerbar i dag, og det er måske det allerstørste problem,” sagde Flemming Sonne.
Internationalt samarbejde i gang
Amgros indkøber udelukkende medicin til danske hospitaler og har tilpasset sit arbejde med bæredygtighed til de regionale initiativer. Det betyder, at medicinudbud fra Amgros nu omfatter kriterier for CO2-udledning, cirkulær økonomi, medicinrester i spildevand og ansvarlig virksomhedsadfærd.
Målet er, at der skal opstilles bæredygtighedskriterier i 40 procent af de EU-udbud, der udgår fra Amgros i 2026, og 75 procent af udbuddene fra 2030. Desuden opstilles der miljø- og bæredygtighedskriterier i de fællesnordiske udbud.
Flemming Sonne forklarer, at størstedelen af Amgros’ medicinindkøb – omkring 60-70 procent – består af ældre, kopimedicin (generiske lægemidler).
"Det er gamle produkter, som vi kan have svært ved at påvirke med vores miljøkriterier," siger han.
Derfor undersøger Amgros i samarbejde med Medicinrådet, om det er muligt at indføre miljøkrav ved indkøb af nyere, lignende medicin (analoge lægemidler).
Bæredygtighedskriterier afprøves
Fra 2025 afprøver Amgros nu også bæredygtighedskriterier for udbud af en række konkrete lægemidler. For eksempel ved indkøb af inhalationsspray til behandling af astma: Her vægter prisen nu 70 procent, miljøvenlige drivgasser 10 procent, affaldshåndtering 5 procent, emballage 10 procent og transport 5 procent.
”Der er ikke noget, man indfører fra den ene dag til den anden, for vi indkøber cirka 3.000 produkter og 7.000 varenumre. Så det kræver et stort forarbejde, men vi er i proces med det,” sagde Flemming Sonne.
”Vores erfaring med bæredygtighedsarbejdet indtil nu viser, at vi har fået det samme antal tilbud, og priserne har ikke været ændret. Vi har haft en rigtig god dialog med leverandørerne, og de har taget et stort ansvar. Alle virksomhederne har i virkeligheden et ret godt set-up for, hvordan de skal blive CO2-neutrale, men problemstillingen er, at vi samlet set som sundhedsvæsen ikke er nået dertil endnu.”
Flemming Sonne opfordrer til, at man på europæisk plan får lavet fælles bæredygtighedskriterier. I sidste ende kan det også gøre det attraktivt for medicinalfirmaer at komme ind på det europæiske marked.
”Vi må bare erkende, at Danmark er ufattelig lille i den sammenhæng. Hvis vi finder en lokal dansk løsning, så kører firmaerne bare udenom Danmark og bruger de andre lande. Men hvis der kan findes en europæisk løsning, så flytter det væsentligt mere for leverandørerne, end hvad vi selv kan gøre,” siger han.
Tæt dialog med Medicinrådet
Flemming Sonne er også løbende i dialog om kriterier for bæredygtighed med Medicinrådet og de leverandører, der er involveret i sagsbehandlingen af nye lægemidler. Foreløbig foregår Medicinrådets arbejde på området ved at overvåge den internationale udvikling og vurdere hvilke bæredygtighedsdata, der vil kunne indgå i Medicinrådets rapporter og vurdering af nye lægemidler.
”Jeg mener godt, at udviklingen kan rummes i det set-up, som Medicinrådet har i dag. Men der er ingen tvivl om, at vi skal være bedre til at se sundhedsvæsenet som én sektor i stedet for to, så medicin for eksempel kan udleveres tættest muligt på patienten. Lovgivningsmæssigt er vi ikke der i dag, men det bør vi komme,” siger Flemming Sonne.
Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Kan nye principper for anbefaling af medicin for eksempel være med til at understøtte en bedre anvendelse af personaleressourcer, mere lighed i behandling af sygdom og et mere klimavenligt sundhedsvæsen?
Medicinske Tidsskrifter inviterede 5. februar til et rundbordsmøde, hvor læger og andre fagfolk, beslutningstagere i sundhedsvæsenet, Medicinrådet, lægemiddelindustrien og patientforeninger debatterede, hvilke ændringer der skal til for at principperne kan imødekomme tidens behov.
Medvirkende:
Nynne Bjerre Christensen – Ordstyrer, journalist
Kristian Lund – Direktør og chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter
Jørgen Schøler Kristensen – Afgående formand for Medicinrådet og tidligere lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital
Leif Vestergaard Pedersen – Formand for Etisk Råd
Torben Mogensen – Formand for Lungeforeningen
Carsten Levin – Formand for Dansk Myelomatose Forening
Lars Ehlers – Sundhedsøkonom og direktør for Nordic Institute for Health Economics
Faisal Mohammad Amin – Overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab
Allan Bayat – Børneneurolog ved Epilepsihospitalet Filadelfia
Kristoffer Hvidsteen – Sundhedsøkonom og direktør, Prescient
Flemming Sonne – Administrerende direktør, Amgros
Steffen Thirstrup – Medicinaldirektør ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)