Steffen Thirstrup: Medicinproduktion uden for EU udfordrer EMA’s mulighed for at stille krav til bæredygtighed.
Dansk EMA-direktør: Det medicinske klimaproblem skal løses internationalt
Produktion i lande udenfor EU begrænser EMA’s muligheder for at gennemfør kriterier for bæredygtighed i godkendelse af medicin, siger den danske EMA-direktør Steffen Thirstrup.
Tema om Medicinrådet og bæredygtighed
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Klimaproblematikkerne er nået langt ind på direktionsgangene i det Europæiske Medicin Agentur (EMA). Det fortalte Steffen Thirstrup, lægefaglig direktør i EMA, da Medicinske Tidsskrifter i februar holdt et webinar med titlen ”Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?”.
”En af vores udfordringer er, at ved mange af lægemidlerne kommer API’en (den aktive ingrediens i lægemidlet, red.) fra Indien eller Kina. Og vi kan jo godt lide at sætte os op på den store fine hest her i Europa og sige, at de lande skal leve op til vores krav. Problemet er, at nogle af de API’er kan vi kun få ét sted i verden. Og hvis vi ikke kan overbevise kineserne om, at de ikke må svine så meget i Yangtze-floden, så vil de bare sige, at vi skal købe et andet sted – velvidende, at det kan vi ikke,” sagde Steffen Thirstrup.
”Så det kræver altså også et internationalt samarbejde at få det til at fungere. Men jo mere vi kan tage hjem og lave i Europa, jo mere kan vi have kontrol over de ting.”
Steffen Thirstrup forklarede desuden, at ”Green Manufacturing” er ved at blive et begreb, som EMA interesserer sig for. Ikke kun når det drejer sig om nye lægemidler, men også for de eksisterende lægemidlers vedkommende.
”Vi er meget involveret i at revidere guidelines, når industrien gerne vil lave de samme lægemidler, men på en grønnere måde. Så skal vi ændre vores krav, så vi ikke stiller krav, der fastholder produktionen i en ikke-grøn version,” sagde han.
Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Kan nye principper for anbefaling af medicin for eksempel være med til at understøtte en bedre anvendelse af personaleressourcer, mere lighed i behandling af sygdom og et mere klimavenligt sundhedsvæsen?
Medicinske Tidsskrifter inviterede 5. februar til et rundbordsmøde, hvor læger og andre fagfolk, beslutningstagere i sundhedsvæsenet, Medicinrådet, lægemiddelindustrien og patientforeninger debatterede, hvilke ændringer der skal til for at principperne kan imødekomme tidens behov.
Medvirkende:
Nynne Bjerre Christensen – Ordstyrer, journalist
Kristian Lund – Direktør og chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter
Jørgen Schøler Kristensen – Afgående formand for Medicinrådet og tidligere lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital
Leif Vestergaard Pedersen – Formand for Etisk Råd
Torben Mogensen – Formand for Lungeforeningen
Carsten Levin – Formand for Dansk Myelomatose Forening
Lars Ehlers – Sundhedsøkonom og direktør for Nordic Institute for Health Economics
Faisal Mohammad Amin – Overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab
Allan Bayat – Børneneurolog ved Epilepsihospitalet Filadelfia
Kristoffer Hvidsteen – Sundhedsøkonom og direktør, Prescient
Flemming Sonne – Administrerende direktør, Amgros
Steffen Thirstrup – Medicinaldirektør ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)