”Hver enkelt patients tumor er stort set unik, og det betyder, at det vil kræve kæmpestore datamængder at validere de enkelte targets og behandlinger. For at få tilstrækkelig evidens er vi nødt til at supplere data fra regulære lægemiddelforsøg med indsamlede real world data om patienterne på europæisk plan – måske endog på verdensplan,” siger Morten Ladekarl.
Skræddersyet behandling har stort potentiale – men kræver enorme mængder data
Patienter med uhelbredelig kræft kan leve betydeligt længere, hvis de får en behandling, der er skræddersyet til deres sygdom. Det viser nye data fra et forskningsprogram i Aalborg. Men for at bevise, hvilke målrettede behandlinger der virker bedst, kræver det enorme mængder data. Ifølge professor Morten Ladekarl er det nødvendigt at samle viden fra mange lande for at få tilstrækkelig dokumentation.
Patienter med kræft i de sene stadier har ofte begrænset gavn af standardbehandling, og derfor er der et stort behov for nye metoder, der kan forbedre deres overlevelse. Tidligere forskning har vist, at målrettet medicin, som angriber specifikke mutationer i kræftcellerne, kan få kræften til at skrumpe og forsinke sygdommens udvikling. Men der findes kun få undersøgelser, der har bevist, om denne behandling faktisk forlænger patienternes samlede overlevelse (OS).
TEMA OM REAL WORLD EVIDENCE
Real world evidence (RWE) betyder viden fra virkeligheden. I stedet for kontrollerede forsøg på hospitaler bruger forskere data fra almindelige patienter, for eksempel fra journaler, registre og apps. Det viser, hvordan behandlinger virker i daglig praksis – ikke kun under ideelle forhold.
Et nyt forskningsstudie fra Onkologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Proseq Cancer-studiet, har givet vigtig ny indsigt i, hvordan personlig medicin kan gavne kræftpatienter i de sene stadier af sygdommen. Studiet fulgte 196 patienter med fremskreden og uhelbredelig kræft fra 2020 til 2023. Hos hver patient blev kræftsvulsten undersøgt genetisk, og resultaterne blev vurderet af et nationalt ekspertpanel for at finde den bedste målrettede behandling.
Patienter, der modtog målrettet behandling, levede i gennemsnit 15 måneder – 2,6 gange længere end patienter, der ikke fik målrettet behandling. Til sammenligning var overlevelsen 5-6 måneder for patienter, hvor der enten ikke var en relevant behandling til rådighed, eller hvor den anbefalede behandling ikke blev sat i gang. Målrettet behandling viste sig at være den vigtigste faktor for længere overlevelse.
Professor og overlæge Morten Ladekarl, der står i spidsen for studiet, understreger, at resultaterne er et tydeligt tegn på, at personlig medicin kan forlænge livet for uhelbredeligt syge kræftpatienter. Men han påpeger også, at forskerne endnu ikke kan sige noget sikkert om, hvilke specifikke behandlinger eller genetiske mål der har den største effekt.
”Hver enkelt patients tumor er stort set unik, og det betyder, at det vil kræve kæmpestore datamængder at validere de enkelte targets og behandlinger. For at få tilstrækkelig evidens er vi nødt til at supplere data fra regulære lægemiddelforsøg med indsamlede real world data om patienterne på europæisk plan – måske endog på verdensplan,” siger han.
Morten Ladekarl holdt for nylig oplæg om potentialet og udfordringerne ved brug af real world data (RWD) ved Medicinske Tidsskrifters webinar ’Real World Evidence – Nye veje til hurtigere godkendelse og anbefaling’ (link til webinar). Under sit oplæg adresserede han ovenstående udfordring.
Kæmpestore populationer
Studiet viser, at hos 42 procent af de inkluderede patienter (82 personer) var det muligt at finde et mål, der kunne behandles med målrettet medicin. Der blev fundet flest behandlingsmuligheder hos patienter med lungekræft, som også var den mest repræsenterede kræftform i studiet.
Kun godt en tredjedel af patienterne med et behandlingsbart mål endte med at modtage målrettet behandling, mens de øvrige ikke blev behandlet. Af dem, der fik behandling, oplevede 44 procent en positiv effekt, og behandlingen varede i gennemsnit 3,5 måneder.
”Resultaterne viser os, at mere end halvdelen af de patienter, vi behandler med targeteret medicin, ikke har klinisk effekt af behandlingen. Det er mange. Og det illustrerer, at vi har behov for at blive meget klogere på, hvilke behandlinger, der er effektive i hvilke situationer. For at blive det, er det nødvendigt med de her store europæiske - eller andre internationale protokoller, der kan give os overblik over effekten af medicinen ved alle de mange kombinationer af diagnose, molekylær forandring og behandling,” siger Morten Ladekarl.
”Som det er lige nu, kan vi ikke sige noget om effekt versus ikke-effekt for den specifikke behandling. Det er vores studiepopulation alt for lille og heterogen til. Det vil kræve multicenter og multinationale studier at inkludere nok patienter med samme tumorkarakteristika. Vi taler om baggrundspopulationer på måske 100 millioner borgere for at blive klogere på de her sammenhænge hos de meget sjældne patienter.”
Er det realistisk, at der i fremtiden bliver sat RWD-studier af den størrelse og kaliber op på europæisk - eller globalt plan?
”Det er igangværende tiltag med internationale registre, i hvert fald i EU-regi, som jeg har kendskab til. Men AI vil måske også åbne op for nye muligheder. På mange centre i mange lande anvendes de her targeterede behandlinger allerede mere eller mindre rutinemæssigt, men data om effekten bliver ikke indsamlet systematisk. Den viden går tabt og hjælper os ikke med at lukke evidenshuller. Her vil AI måske kunne bidrage til løbende at genere effektdata, som kan supplere de kliniske studier,” siger Morten Ladekarl.
Ikke en gratis omgang
Proseq Cancer-studiet har inkluderet patienter med avanceret og uhelbredelig kræft, men personlig medicin har givet vis en endnu større rolle at spille tidligere i et kræftforløb, hvor der er mere levetid at vinde. Det er formentlig vejen frem, men det vil kræve en betydelig investering, vurderer Morten Ladekarl.
Ifølge ham er er der ingen tvivl om, at vi i dag behandler mange kræftpatienter med medicin, der har beskeden effekt efter de første to eller tre behandlingslinjer. Så det er helt sikkert relevant at undersøge, om personlig medicin-konceptet med fordel kunne sættes i spil tidligere i forløbet.
”Men jo tidligere vi planlægger at sætte ind med targeteret medicin, des flere patienter vil være i god almen tilstand og egnede til behandlingen. Det er rigtig positivt, men det fordrer jo naturligt, at langt flere patienter skal have foretaget molekylær profilering. Og det er ikke gratis,” siger Morten Ladekarl.
”På udenlandske centre med flere ressourcer til rådighed end i Danmark, foretages profileringerne lige så snart, at en kræftpatient træder ind ad døren – og så har lægerne viden om tumorens molekylære profil, når det bliver relevant senere i behandlingsforløbet. Dét drømmer vi om at kunne i Danmark.”
Se videoen fra debatwebinaret
’Real World Evidence – nye veje til hurtigere godkendelse og anbefaling?
Real World Evidence (RWE) spiller en afgørende rolle i at forme beslutninger om medicinske interventioner i sundhedsvæsenet. Det bidrager til at optimere behandlingsforløb, understøtte beslutningsprocesser og fremskynde adgangen til nye lægemidler i Danmark.
På debatwebinaret blev der stillet skarpt på udviklingen af RWE i Danmark: Hvor står vi i dag? Hvad kræves for, at RWE for alvor kan anvendes som et monitoreringsredskab? Har vi de nødvendige forudsætninger, og hvilke barrierer står i vejen? Kan og bør relevante patientdata inddrages? Og hvordan ser aktørerne på risikovillighed i denne sammenhæng?
Medvirkende er en række af sundhedsvæsenets aktører:
Michael Borre, overlæge, professor, dr.med., ph.d., urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital
Steffen Thirstrup, medicinsk direktør, Det Europæiske Lægemiddelagentur
Jørgen Schøler Kristensen, tidl. formand, Medicinrådet
Morten Ladekarl, klinisk professor, overlæge, dr. med., Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Niels Illum, specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d., H. C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital og
Louise Broe, politisk chef, Lægemiddelindustriforeningen