Skip to main content


”Hvis vi ser bort fra Region Hovedstaden, er rehabilitering i hospitalsregi jo nærmest et ikke-eksisterende tilbud. Det er alt for få patienter, der får tilbuddet, særligt set i lyset af, hvor vigtig tidlig rehabilitering er,” siger Anders Løkke. Foto: Jesper Balleby

Ulighed for svært syge: ”Kæmpe problem, at vi ikke har et ensartet tilbud på landsplan”

Kun tre ud af fem regioner tilbyder specialiseret KOL-rehabilitering i hospitalsregi, og på landsplan får alt for få patienter tilbuddet. Det er med til at øge uligheden og forværre udsigterne for de sværest syge KOL-patienter, mener professor Anders Løkke. Regeringens kommende kronikerpakker kan være løsningen, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.

Det er veletableret, at rehabilitering er en essentiel del af behandlingen af KOL. For eksempel ved man, at fysisk træning har en positiv effekt på åndenød, udholdenhed, funktionsniveau og livskvalitet. Men på trods af de mange gavnlige effekter er det kun tre regioner – Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland – der har et tilbud om KOL-rehabilitering i hospitalsregi. Det viser den seneste årsrapport fra Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL), som omfatter alle KOL-patienter, der i løbet af 2023 har haft kontakt til et hospital.

 

Indikator 6: Andel af ambulante patienter, der påbegynder KOL-rehabiliteringsforløb i
hospitalsregi, som gennemfører minimum 50 % af det planlagte forløb indenfor 6 måneder

Region Standard opfyldt Uoplyst antal (%) Aktuelle år
Andel (95% CI)
Tidligere år
2021/22
Tidligere år
2020/21
Danmark 153 / 312 40 (11%) 49 (43-55) 48 48
Hovedstaden 112 / 219 21 (9%) 51 (44-58) 45 45
Sjælland 30 / 57 7 (11%) 53 (40-65) 44 44
Midtjylland 11 / 36 12 (25%) 31 (16-48) 48 48

Kilde: Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - DrKOL

 

”Det er særligt de svært syge patienter, som har gavn af rehabilitering i hospitalsregi, fordi hospitalerne kan levere en specialiseret træningsindsats til folk med et specialiseret behov. Det er et kæmpe problem, at vi ikke har et ensartet tilbud på landsplan, det bidrager til øget ulighed i sundhed for en patientgruppe, som i forvejen er meget påvirket af ulighed,” siger professor og overlæge Anders Løkke fra Lungemedicinsk afdeling på Vejle Sygehus.

Han er en del af DrKOL-styregruppens formandskab.

Nærmest ikke-eksisterende

I årsrapporten kan man også læse, at der på landsplan kun var 312 patienter, som startede op i rehabilitering i hospitalsregi i 2023 – en forsvindende lille andel af de tusindvis af patienter, som enten var indlagt eller havde en ambulant kontakt til hospitalet i samme periode. Region Hovedstaden stod for 219 af de 312 patienter, mens Region Sjælland og Region Midtjylland stod for beskedne 57 og 36 patienter.

”Hvis vi ser bort fra Region Hovedstaden, er rehabilitering i hospitalsregi jo nærmest et ikke-eksisterende tilbud. Det er alt for få patienter, der får tilbuddet, særligt set i lyset af, hvor vigtig tidlig rehabilitering er,” siger Anders Løkke.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter med KOL, der bliver indlagt med en forværring af sygdommen, begynder rehabilitering inden for fire uger efter udskrivning. Der er evidens for, at det giver den bedste effekt på patienternes helbred og livskvalitet.

”Hvis man ikke kommer i gang med rehabilitering tidligt, kan det have varige konsekvenser for funktionsniveauet. Udfordringen er, at kommunerne har svært ved at opstarte folk tidligt, fordi de typisk samler sammen til et hold, og hvis man skal vente længe på det, kan der gå en masse tabt. Når der samtidig optages så få patienter på hospitalerne, må vi konstatere, at den tidlige rehabilitering i praksis ikke er et reelt tilbud,” siger Anders Løkke.

Kronikerpakker på vej

KOL-patienternes ringe vilkår har ad flere omgange fået Anders Løkke og andre lungemedicinere til at efterspørge en national KOL-plan, og deres bønner er blevet hørt med sundhedsreformen. I hvert fald vil regeringen med sin sundhedsreform indføre kronikerpakker til blandt andre patienter med KOL. Og det er vel alt, hvad professoren har drømt om?

”Jeg ville ønske, jeg bare kunne sige ja. Som udgangspunkt er potentialet stort, men det hele afhænger af, hvad man kommer i pakkerne. Det er én ting at skrive en masse krav ind, men hvis ikke der er midler eller incitament til at leve op til kravene, nytter det ikke noget,” siger Anders Løkke.

Derfor er det helt afgørende, siger han, at indsatsen bliver målt og vejet, og at der er tilstrækkelig økonomi til at gennemføre det løft af KOL-området, som regeringen har bebudet.

Regeringens reform lægger vægt på, at der skal være klare frister for opstart af kronikerpakker, og at borgere med behov har ret til at få rehabiliteringstilbud inden for fristerne. Det er såmænd meget fint, siger Anders Løkke, men tidsfrister er kun et lille skridt på vejen til et bedre rehabiliteringstilbud til KOL-patienterne.

”Det største problem er, at rehabiliteringsenhederne er for små og ude af stand til at levere et specialiseret tilbud. Det er især et problem i de små kommuner, hvor det kan tage lang tid at samle et rehabiliteringshold kun med KOL-patienter. Hvis de små kommuner skal overholde en tidsfrist, ender det bare med, at de samler et blandet hold med patienter med forskellige sygdomme og vidt forskellige behov,” siger Anders Løkke.

Han mener derfor, at der er behov for at slække på det nuværende krav om, at alle kommuner skal have et tilbud, og i stedet oprette regionale eller tværkommunale tilbud. Det ville betyde længere transporttid, men til gengæld ville man kunne tilbyde en mere avanceret og KOL-specifik rehabilitering.

”Det øger ikke nødvendigvis kvaliteten, at man indfører en tidsfrist. Man er også nødt til at sikre, at patienterne får et rehabiliteringstilbud, som er rettet mod deres specifikke behov,” siger Anders Løkke.

Kronikerpakkerne indføres fra 2027. I første omgang til patienter med KOL og senere til patienter med andre store kroniske sygdomme såsom diabetes og hjertesygdomme.

”Det kunne da være skønt, hvis det skete tidligere, men det vigtigste er, at man gør sig grundige overvejelser om, hvad pakkerne skal indeholde. Vi har allerede ventet meget længe, og jeg vil hellere vente lidt længere og faktisk få et kvalificeret tilbud, som alle kan være tilfredse med,” siger Anders Løkke.

Kommunale udfordringer

Region Nordjylland og Region Syddanmark er de to eneste regioner, som helt har afskaffet KOL-rehabilitering i hospitalsregi. Det skete i forbindelse med vedtagelsen af Sundhedsaftalen for perioden 2015 til 2018, hvor kommunerne overtog rehabiliteringen af de patienter med KOL, som tidligere havde modtaget specialiseret rehabilitering på hospitalet. I de tre regioner, som stadig tilbyder rehabilitering i hospitalsregi, er sygehusbaseret rehabilitering forbeholdt patienter med svær og meget svær KOL.

En af årsagerne til, at rehabilitering i hospitalsregi efterhånden er en sjældenhed, er kommunalreformen fra 2007, som flyttede ansvaret for rehabilitering fra amterne til kommunerne. Det har haft nogle uhensigtsmæssige virkninger, mener Anders Løkke.

”I udgangspunktet var det en god tanke, men der er flere problemer i det. For eksempel er nogle af patienterne så dårlige, at de har brug for et skræddersyet tilbud, som kommunerne ikke kan levere,” siger han.

”Jeg vil ikke pege fingre ad det kommunale tilbud. Kommunerne opererer bare under de rammer, der er givet. Men realiteten er, at hvis patienterne skal have det optimale ud af rehabiliteringen, så skal de træne med andre, der er på samme niveau, og der skal være et set up, hvor man kan håndtere meget syge patienter, som måske bliver dårlige undervejs i forløbet.”

Dalende interesse

Det andet problem med udflytningen er, at man har afkoblet eksperterne – lungemedicinerne – fra rehabiliteringen. Når rehabiliteringen ikke længere foregår på hospitalerne, så daler lægernes interesse i den, og så får de måske ikke sat sig ordentligt ind i tilbuddene eller motiveret patienterne til at deltage, påpeger Anders Løkke.

Det går i sidste ende ud over patienterne.

”Det bliver en selvforstærkende proces, hvor man ikke får henvist folk eller ikke gør nok for at få patienterne i rehabilitering, og det er jo patienterne, der igen-igen bliver de store tabere,” siger Anders Løkke.

Er det ikke lungemedicinernes pligt at sætte sig ordentligt ind i tingene, også selvom de ikke har det primære ansvar for rehabilitering?

”Jo, det kan man sige, men det handler jo altid om prioritering. Hvis man får frataget en opgave, så sker der gerne det, at interessen daler over tid. Hvis man omvendt får pålagt en opgave og bliver målt på, hvor godt man udfører den – og måske ovenikøbet får tilført økonomi – så sker der en hel masse – se bare på kræftområdet. Sådan er virkeligheden desværre bare.”

Mange falder fra

Foruden den regionale ulighed og de lave deltagertal viser årsrapporten fra DrKOL, at kun 49 procent af de 312 patienter har gennemført rehabiliteringsforløbet i hospitalsregi. Det er der flere årsager til.

Idet patienter, der modtager rehabilitering i hospitalsregi, er meget syge, sker der ofte det, at de får en forværring undervejs, og dermed ikke kan gennemføre forløbet. En anden årsag til det store frafald er mere praktisk betonet, forklarer Anders Løkke.

”Det kan være et problem for de meget syge patienter at fragte sig til og fra hospitalet, hvilket især er tilfældet i yderområderne, hvor man måske har brug for flextrafik eller et lift fra et familiemedlem. Det bliver en lang dag med transport, træning og ventetid, hvilket kan være meget opslidende for de meget syge patienter.”

”Endelig er der den faktor, at man fra sundhedsvæsenets side skal være bedre til at have fokus på formålet med træningen. Mange af patienterne tilhører en generation, som ikke har gået op i fysisk træning i det omfang, vi gør i dag. De har arbejdet meget, men har ikke nødvendigvis dyrket motion i fritiden. Det kan være svært at fastholde dem i rehabilitering, og det gælder både i kommunalt regi og hospitalsregi.”

Regioner: Vi bidrager til lighed i sundhed

Vi har spurgt Region Nordjylland og Region Syddanmark, om de bidrager til ulighed i sundhed, når nordjyske og syddanske patienter ikke som i de øvrige regioner har adgang til specialiseret rehabilitering i hospitalsregi.

Region Nordjylland svarer i en mail:

”Region Nordjylland bidrager til lighed i sundhed ved netop at tilbyde borgere med KOL et tilbud i nærområdet og tæt på bopælen. Der er tale om en sårbar gruppe af borgere, som ofte ikke har ressourcer til at transportere sig over længere afstande, hvorfor det vil være et tilbageskridt, især for de svageste borgere, hvis indsatsen centraliseres. Der er generelt en stor tilfredshed med kommunernes indsats i rehabiliteringsøjemed, og de mange sideløbende tiltag med f.eks. KOL-kor mv.”

Region Syddanmark svarer ligeledes i en mail:

”De syddanske KOL-patienter har fortsat adgang til rehabilitering og genoptræning i kommunalt regi, og således har de oftest kortere afstand til tilbuddene. Denne nærhed bidrager også til øget tryghed hos borgeren. Derfor bidrager Region Syddanmark nærmere til lighed i sundhed, da tilbuddet er tættere på borgeren. En lang rejse for KOL-patienter kan være meget krævende. Såfremt der opstår behov for særligt udstyr eller mere specialiseret behandling, vil KOL-patienten sendes til sygehuset.”

 

 

 

Regeringens sundhedsreform

Regeringen vil med sin nye sundhedsreform, ’Sundhed tæt på dig’, indføre kronikerpakker til personer med for eksempel KOL, type 2-diabetes og hjertesygdom.

Der skal afsættes 130 millioner kroner til kronikerpakker i 2027 stigende til 550 millioner kroner i 2031 og 390 millioner kroner årligt fra 2034 og frem.

Derudover vil regeringen blandt andet indføre hjemmebehandlingsteams, som skal køre ud til borgere med særligt komplicerede sygdomsforløb, for eksempel ældre og sårbare borgere samt borgere med en eller flere kroniske sygdomme.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet