Lungeforeningen drømmer om en stopfuld kronikerpakke

Direktør for Lungeforeningen, Ann Leistiko, har flere ønsker til det nye år. Blandt andet drømmer hun om, at KOL-kronikerpakken, som er en del af regeringens sundhedsudspil, kommer til at sikre patientgruppen et bedre liv med deres sygdom. Det er også temaet i en ny analyse fra Lungeforeningen.

Hos Lungeforeningen glæder man sig over sundhedsudspillet og håber, at den kommende kronikerpakke for mennesker med KOL vil indeholde tiltag, der sikrer, at KOL diagnosticeres tidligere end i dag, hvor gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er 67 år.

I en ny analyse fra Lungeforeningen peges der på, at man vil arbejde for, at den kommende KOL-pakke har fokus på information og opfølgning, på samarbejde mellem primær og sekundær sektor, samt at den rummer kampagnetiltag, der er målrettet den generelle befolkning.

”Af de knap 400.000 danskere med KOL lever cirka halvdelen med en ubehandlet sygdom. Hvis de mennesker var diagnosticeret, kunne de få den rigtige behandling, komme i rehabilitering og eksempelvis få hjælp til rygestop. Tiltag der kan føre til et liv med bedre livskvalitet trods KOL,” siger direktør for Lungeforeningen, Ann Leistiko.

Tidligere analyser fra Lungeforeningen viser, at to ud af tre patienter, der har symptomer på lungesygdomme, ikke går til egen læge.

”Fordi KOL udvikler sig over tid, er folk ikke altid opmærksomme på, at deres helbred forringes, og så opsøger de ikke egen læge. Derfor er det vigtigt, at vi får fat i alle mennesker, der har symptomer på lungesygdomme, så vi kan få dem til at gå til lægen og blive udredt tidligere, end det bliver gjort i dag,” siger Ann Leistiko.

Hun understreger, at almen praksis skal med ombord, når kronikerpakken til patienter med KOL rulles ud – og hun er fortrøstningsfuld.

DSAM´s vejledning har svaret

For i de faglige retningslinjer fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) til landets praktiserende læger er det allerede identificeret, hvilke patienter det er oplagt at tilbyde en lungefunktionsundersøgelse. Det ønsker Ann Leistiko et øget fokus på:

”I DSAM´s vejledning står der, at man skal have fokus på patienter over 35, der er rygere eller tidligere rygere, ligesom personer med vedvarende lungesymptomer bør tilbydes en spirometri uanset rygestatus. Desuden bør en lungefunktionsundersøgelse overvejes hos personer med tilbagevendende lungeinfektioner eller bronkitis samt hos dem, som har haft astma i barndommen, og hos personer med risikoerhverv,” siger Ann Leistiko og understreger, at Lungeforeningen oplever, at mange praktiserende læger følger DSAMs vejledning, ligesom de er motiveret for at efteruddanne sig på KOL-område.

”Desuden ser vi en lyst til at arbejde sammen med KOL-specialisterne, så området generelt kan blive løftet til glæde for patienterne,” siger Ann Leistiko.

Bedre information og tættere opfølgning

I analysen peger Lungeforeningen på, at et andet ønske til en kommende KOL-pakke er, at folk, der bliver præsenteret for en KOL-diagnose, følges helt til dørs, inden de forlader lægen.

”Når vores medlemmer får diagnosen KOL, ser vi i Lungeforeningen, at nogle af dem sommetider står lidt alene tilbage, uden at der sker mere. Derfor er det vigtigt at sikre, at der bliver taget hånd om mennesker, når de får diagnosen KOL. De skal have at vide, hvad de kan forvente i forhold til rehabilitering og i forhold til at blive udredt, hvis de har komorbiditeter. Det forløb ønsker Lungeforeningen bliver sat i faste rammer,” siger Ann Leistiko og fortsætter:

”Et andet vigtigt tiltag handler om de mange mennesker med KOL med akutte, indlæggelseskrævende forværringer, hvor vi ser en meget høj dødelighed. I Lungeforeningen håber vi på, at man fremover vil følge patienter med KOL tættere efter en indlæggelse, så den høje dødelighed kan nedbringes. Efter udskrivning fra hospitalet vil en tættere opfølgning hos egen læge være ideel for patienterne,” siger Ann Leistiko.

Hun mener, at KOL-pakken bør indeholde krav om, at en akut indlæggelse for lungebetændelse, bronkitis eller tiltagende åndenød for patienter med en ikke kendt lungesygdom skal følges op med en henvisning til egen læge om, at patienten efterfølgende skal have foretaget en lungefunktionsmåling, hvor lægen skal sikre indkaldelse af patienten, hvis denne ikke selv henvender sig.

Samtidigt peger Ann Leistiko på, at der er mange ting, der endnu ikke er på plads. Derfor indgår Lungeforeningen også i en konstruktiv dialog med Sundhedsstyrelsen og andre interessenter omkring KOL-pakken for at sikre, at den kommende kronikerpakke bliver optimeret til gavn for patienter med KOL.

Befolkningen skal med ombord

Endnu et af Lungeforeningens ønsker til kronikerpakken for patienter med KOL er, at der sideløbende med den øgede indsats i almen praksis og på hospitalerne også bør iværksættes en udbredt oplysning til befolkningen via diverse kampagner.

”Jeg mener, at der skal være meget mere oplysning på KOL-området. Folk skal blive opmærksomme på deres luftvejssymptomer og det, at når man ikke længere trækker vejret let, og man ikke længere kan det samme, som man har kunnet gennem livet, så bør man reagere ved at gå til lægen og få det undersøgt. Hele oplysningen om det at leve med KOL og de symptomer, man bør være opmærksom på, vil Lungeforeningen arbejde for at sætte mere fokus på med KOL-pakken,” siger Ann Leistiko.