Skip to main content


"Vi diskuterer altid med medicinalfirmaerne, om rabatten kan øges,” siger Øystein Flatebø, der er onkolog ved Aleris Kræftcenter i Norge. Foto: Aleris

Private klinikker: Medicinalfirmaer giver os rabat på ny, dyr kræftmedicin

To norske privatklinikker, der behandler kræft, står frem og fortæller, at de opnår rabatter på lægemidler fra medicinalvirksomhederne. Rabatterne gælder også for helt nye behandlinger, der endnu ikke er blevet behandlet i det norske Medicinråd.

Når patienter vælger at gå den private vej og købe eksempelvis kræftbehandling på privatklinikker, har antagelsen været, at det var en ekstremt bekostelig affære for både patienterne og for privatklinikkerne.

 

Se eller gense Sundhedspolitisk Tidsskrifts webinar her

PatientAkademiets søstersite Sundhedspolitisk Tidsskrift bringer en række artikler på baggrund af webinaret "Når samfundet slår kassen i - Hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?", som blev afholdt 21. maj 2024. På webinaret diskuterede en række politikere og eksperter, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud i takt med, at der kommer flere private aktører.
 
Artikelserien dykker længere ned i diskussionen og sætter nye perspektiver på debatten.

Se eller gense Sundhedspolitisk Tidsskrift webinar her

 

Det dog ikke nødvendigvis tilfældet. To norske kræftklinikker bekræfter nu, at de opnår rabatter på lægemidler på linje med offentlige hospitaler. 

Det skriver det norske medie Health Talk.

“Vi får rabatter på Tagrisso og Imfinzi (to nye behandlinger til lungekræft, red.) og diskuterer altid med medicinalfirmaerne, om rabatten kan øges. Udover det kan jeg ikke udtale mig om størrelsen af ​​rabatten,” siger Øystein Flatebø, der er onkolog ved Aleris Kræftcenter i Norge.

Der er tale om de to norske privatklinikker Aleris Kreftsenter og Kreftklinikken, som opnår rabat på blandt andet to nye lungekræftbehandlinger fra AstraZeneca. Listeprisen for Imfinzi 1,4 mio. norske kroner, mens prisen for Tagrisso (osimertinb) er 1,3 mio. norske kroner om året. Begge behandlinger er ofte langvarige. 

Lægemiddelvirksomhed bekræfter

AstraZeneca bekræfter også over for det norske medie, at de giver rabat på deres praksisændrende lungekræftmedicin til de to private kræftklinikker.

“På et generelt grundlag kan vi sige, at vi indgår fortrolige aftaler med private aktører på samme måde, som vi indgår aftaler med det offentlige. Det er derfor ikke sådan, at patienter, der går til det private, skal betale den maksimale AUP (apotekernes udsalgspris, red.) for vores medicin der,” siger Wenche Gorset Johnsrud, der er chef for Market Access and Governmental Affairs i AstraZeneca Norge.

Ifølge den norske onkolog på Kræftklinikken Marius Normann er det ikke kun AstraZeneca, men flere medicinalfirmaer, som den private klinik forhandler pris med. Han understreger samtidig, at klinikken generelt får en væsentligt mindre rabat end Sykehusinkjøp, der står for indkøb i det offentlige i Norge. 

Det hænder dog, at rabatterne er lige så gode som i det offentlige. Præcis hvor meget klinikken opnår i rabat, ønsker Marius Normann eller AstraZeneca ikke at oplyse til Health Talk.

 

 

 

 

 

 

Når samfundet slår kassen i – hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?

Sundhedspolitisk Tidsskrift var 21. maj 2024 vært for et debatwebinar, hvor der blev sat fokus på de udfordringer og dilemmaer, der opstår, når det offentlige skal prioritere, hvilke behandlinger der skal finansieres. Debatten om disse valg – og hvordan det påvirker den enkelte patients muligheder – står mellem sundhedsfaglige eksperter, patienter og politiske beslutningstagere.

Se videoen her

kassen-i