Skip to main content


Fra venstre Anja Skjoldborg Hansen, Carsten Levin og Rita O. Christensen.

Flere og flere kræftpatienter henvender sig til patientforeninger for at få råd om privatbehandling

Antallet af patienter eller pårørende, der henvender sig til patientforeninger for at få råd om kræftbehandling i det private eller i udlandet, er steget det seneste, ifølge to patientforeninger på området.

I de seneste 12 måneder har telefonerne og mail-indbakkerne i højere grad end tidligere været præget af patienter og pårørende, der ønsker rådgivning om privat behandling i udlandet. 

 

Se eller gense Sundhedspolitisk Tidsskrifts webinar her

PatientAkademiets søstersite Sundhedspolitisk Tidsskrift bringer en række artikler på baggrund af webinaret "Når samfundet slår kassen i - Hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?", som blev afholdt 21. maj 2024. På webinaret diskuterede en række politikere og eksperter, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud i takt med, at der kommer flere private aktører.
 
Artikelserien dykker længere ned i diskussionen og sætter nye perspektiver på debatten.

Se eller gense Sundhedspolitisk Tidsskrift webinar her

 

Det fortæller Dansk Myelomatose Forening og Brystkræftforeningen.

“Det seneste år har vi oplevet en stigning i særligt opringninger fra patienter og pårørende, der efterspørger råd og vejledning om privat behandling i udlandet, og det har overrasket os,” siger Carsten Levin, der er formand for Dansk Myelomatose Forening. 

De to foreninger har ikke konkrete tal på, hvor mange henvendelser de har fået igennem årene, eller hvor mange de har modtaget det seneste år. Det er derfor uvist, hvor stor en stigning, der er tale om. 

Vil fortsat være et problem

Ingen af de to formænd forventer, at henvendelserne vil stagnere i den nærmeste fremtid. Det skal blandt andet ses i lyset af, at Medicinrådet forventes fortsat at have en stram kurs over for nye behandlinger, peger Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen, på.

“Det er et stigende problem, at Medicinrådet enten ikke anbefaler behandlinger, der er godkendt i udlandet eller er urimeligt langsom om at træffe en beslutning. Det påvirker antallet af patienter og pårørende, der kigger efter andre løsninger, særligt når en behandling afvises,” siger hun.  

Brystkræftformanden forklarer, at der særligt var mange henvendelser i foråret 2024, hvor Medicinrådet udskød anbefalingen af Enhertu (T-DXd) til metastatisk HER2-low brystkræft til stor skuffelse for både patienter og læger. I april 2024 blev behandlingen dog anbefalet af rådet, efter de to lægemiddelvirksomheder bag behandlingen satte prisen ned. 

En sørgelig tendens

Det er dog ikke alle patientforeninger, der har oplevet den nye tendens. Hos Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS (LyLe), hvor formand Rita O. Christensen er formand, har antallet af henvendelser været det samme de seneste 10 år.

“Min oplevelse er, at vi hele tiden modtager omkring det samme antal henvendelser som hvert år. Det er sørgeligt, at det fortsat skal være en problematik, at folk føler sig nødsaget til at gå den vej,” siger hun.

Hvordan foreningerne forholder sig til henvendelser, er forskelligt. Læs mere i denne artikel om det.

 

 

 

Når samfundet slår kassen i – hvilke muligheder giver vi fremtidens patienter?

Sundhedspolitisk Tidsskrift var 21. maj 2024 vært for et debatwebinar, hvor der blev sat fokus på de udfordringer og dilemmaer, der opstår, når det offentlige skal prioritere, hvilke behandlinger der skal finansieres. Debatten om disse valg – og hvordan det påvirker den enkelte patients muligheder – står mellem sundhedsfaglige eksperter, patienter og politiske beslutningstagere.

Se videoen her

kassen-i