”Kvinder spares for ubehag og ængstelse ved kolposkopi og biopsitagning, og sundhedsvæsenet sparer speciallægetider, ambulatorietider samt undersøgelse af vævsprøver,” siger forskningsleder, professor Lone Kjeld Petersen.
Lokal retningslinje for underlivsblødning kan medføre op til 5.000 færre henvisninger årligt
Kvinder med kontaktblødning behøver ikke henvisning til gynækolog, hvis de har fået lavet en celleprøve og HPV-test hos egen læge, og den gynækologiske undersøgelse er normal. Nye, lokale retningslinjer vil aflaste sundhedsvæsnet og kvinder i Region Syddanmark.
Fakta om kontaktblødning
Kontaktblødning er en form for blødning, der opstår som følge af fysisk kontakt eller mekanisk påvirkning af slimhinderne, sædvanligvis i livmoderhalsen eller skeden. Det kan forekomme efter samleje, en gynækologisk undersøgelse eller brug af tamponer. Det kan også være et symptom på underliggende tilstande som infektioner, polypper, livmoderhalskræft eller hormonelle ubalancer.
Hvis en person oplever kontaktblødning, er det vigtigt at opsøge lægehjælp for at fastslå årsagen og sikre, at det ikke er tegn på en alvorligere tilstand.
Hidtil har praktiserende læger rutinemæssigt henvist kvinder til gynækolog, når de henvender sig angående kontaktblødning i underlivet. Specialisten har derefter skullet afvise en mistanke om livmoderhalskræft eller forstadier til sygdommen, der ifølge Kræftens Bekæmpelse årligt rammer over 300 kvinder.
Det ændrer sig nu i Region Syddanmark.
Kun kvinder med positiv celleprøve eller positiv HPV-test eller synlig mistanke om kræft på livmoderhalsen henvises til gynækologisk ambulatorium eller speciallægepraksis med henblik på yderligere udredning for dysplasi, står der som noget nyt i retningslinjerne omkring udredning i almen praksis.
De ændrede retningslinjer finder opbakning i et studie foretaget på Odense Universitetshospital. I studiet fandt forskerne en meget lav incidens af livmoderhalskræft blandt 879 kvinder henvist med kontaktblødning, og den nye forskning har nu medført ændring af retningslinjerne.
”Kvinder spares for ubehag og ængstelse ved kolposkopi og biopsitagning, og sundhedsvæsenet sparer speciallægetider, ambulatorietider samt undersøgelse af vævsprøver,” skriver forskningsleder, professor Lone Kjeld Petersen fra Gynækologisk Obstetrisk afdeling D i et opslag på LinkedIn.
Hun fortæller også, at man skulle lave over 750 undersøgelser med over 2000 vævsprøver for at finde ét tilfælde af kræft, der ikke kunne ses med det blotte øje. Hvis alle kvinder udredes hos egen læge og kun henvises ved positive fund, er et forsigtigt gæt fra gynækologen, at man kan spare 4-5000 speciallægeundersøgelser om året.
Potentiale på landsplan
Kirubakaran Balasubramaniam er praktiserende læge og lektor hos Forskningsenheden for Almen Praksis, Odense Universitet.
Han ser klare fordele ved de ændrede retningslinjer:
”Nu har vi fået mulighed for at nå lidt længere med diagnostikken i almen praksis, inden vi eventuelt henviser patienterne, men uden at gå på kompromis med sikkerheden. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er noget, som de fleste patienter vil være glade for,” siger han.
Både den praktiserende læge og gynækologen mener, at den lokale retningslinje vil give mening at indføre på nationalt plan.
”Før praksis kan ændres på landsplan, kræver det en aftale med de patologiske afdelinger, der i stedet for at skulle analysere op til fire vævsprøver fra hver patient nu kan analysere en celleprøve og HPV-test i én procedure. De lokale patologiske afdelinger i Region Syddanmark har set en oplagt fordel i den aftale. Alene i vores egen afdeling har ændringen sparet cirka seks tider ugentligt, hvilket svarer til 300 speciallægeundersøgelser om året,” fortæller Lone Kjeld Petersen.