”Det overrasker mig ikke, at der er så stor opbakning til et tilbud som PreCare-KOL, da der er tale om et rigtig godt tilbud, hvor patienter med KOL kan få råd og hjælp til at håndtere forværringer i deres sygdom mange timer i døgnet, og samtidig via målinger og indberetninger selv kan blive bedre til at holde øje med og forstå deres sygdom," siger Ann Leistiko.
Undersøgelse: Patienter med KOL vil gerne behandles i eget hjem
En medlemsundersøgelse lavet af Lungeforeningen viser, at tre ud af fire af deltagerne synes godt om muligheden for primært at blive behandlet i hjemmet i form af behandlingstilbuddet PreCare-KOL. Blandt andet derfor støtter Lungeforeningen op om, at PreCare-KOL rulles ud i hele landet.
I undersøgelsen deltog mere end 4.000 medlemmer, hvoraf 75 procent angiver, at de synes meget godt eller godt om tilbuddet, mens 23 procent hverken synes godt eller dårligt om tilbuddet. De resterende to procent synes enten dårligt eller meget dårligt om tilbuddet.
”Det overrasker mig ikke, at der er så stor opbakning til et tilbud som PreCare-KOL, da der er tale om et rigtig godt tilbud, hvor patienter med KOL kan få råd og hjælp til at håndtere forværringer i deres sygdom mange timer i døgnet, og samtidig via målinger og indberetninger selv kan blive bedre til at holde øje med og forstå deres sygdom. Det giver tryghed, og netop manglende tryghed og angst er det, mange af vores medlemmer normalt kæmper med,” siger Lungeforeningens direktør Ann Leistiko og peger på, at PreCare-KOL alene er et tilbud til patienter med KOL i Region Sjælland.
I PreCare-KOL måler borgerne dagligt deres iltmætning, puls og temperatur i eget hjem for efterfølgende at sende data samt svar på et par spørgsmål om helbredsstatus til et såkaldt eHospitalet. Her er sundhedsfagligt personale dagligt parate til at give hjælp og rådgivning relateret til borgernes sygdom og målinger.
Ved netop denne form for hjemmebehandling er der ifølge Lungeforeningens direktør brug for, at patienterne ikke står alene med deres behandling. Ann Leistiko forklarer:
”Der er behov for adgang til sundhedspersonale – og helst døgnet rundt. Herved kan patienterne få hjælp, når behovet opstår.”
Fremtidens sundhedsvæsen bliver presset
Men er sådan et tiltag realistisk i fremtidens sundhedsvæsen, der står overfor flere udfordringer og et øget antal borgere med behov for pleje og behandling? Ydermere ser sundhedssektoren fremadrettet ind i mangel på medarbejdere og rekrutteringsudfordringer i stort set alle hjørner af sundhedsvæsenet.
”Netop Region Sjælland har store sundhedsudfordringer, og alligevel har man til trods for disse udfordringer udviklet et tilbud for alle patienter med KOL og med en god tilgængelighed. Man har sågar i nogle kommuner opbygget et samarbejde med kommunernes akutsygeplejerskerne, der kan rykke ud til patienterne og hjælpe regionens sundhedsansatte med målinger og medicinudrulning i borgerens hjem. Derfor tror vi på, at det godt kan lade sig gøre i resten af landet. Hvis man ser på, hvor mange akutte indlæggelser, der kan undgås med ordningen, burde det udbredes hurtigst muligt, så det kunne komme alle patienter med KOL til gavn,” lyder det fra Ann Leistiko.
Hun understreger, at hjemmebehandling med hyppige målinger og tilgængeligt sundhedspersonale først og fremmest giver patienterne tryghed, hvilket i direktørens optik er rigtig vigtigt for mennesker, der dagligt oplever angst over ikke at kunne få vejret.
”Desuden får patienterne en bedre sygdomsforståelse og bliver i højere grad i stand til selv at se eller fornemme, at en forværring er på vej og kan reagere herpå. Derfor er vi i Lungeforeningen store fortalere for at få tilbuddet udbredt til hele landet og til alle patienter med KOL,” siger Ann Leistiko.
Hjemmebehandling giver tryghed og bedring
Forud for projektet blev der gennemført et innovations- og forskningsprojekt med støtte fra Innovationsfonden, der udviklede og testede en model kaldet PreCareklinikken, som var indrettet på linje med PreCare-KOL. Projektet foregik fra 2018-2023.
PreCareklinikken analyserede, hvilket effekt ordningen havde på borgernes kontaktmønster i almen praksis og hospitaler, henholdsvis før og efter de blev tilknyttet PreCareklinikken.
Undersøgelsen viste, at:
- antallet af kontakter til egen læge faldt fra 10 til 5 om året.
- antallet af opkald til vagtlægen faldt med 52 procent.
- antallet af akutte indlæggelser med forværring faldt med 33 procent, mens antallet af akutte kontakter til hospitalet faldt med 41 procent.
- antallet af akutte sengedage faldt med godt 50 procent, svarende til godt 4 sengedage pr. år.
Dertil kommer, at langt størstedelen - 89 procent - af de behandlingsforløb, der igangsættes i klinikken, er foregået virtuelt på baggrund af borgerens indsendte målinger og vurdering af borgerens tilstand, mens de resterende er foregået på hospitalet.
Ydermere oplever borgerne klinikken som et nært sikkerhedsnet, der giver dem fornyet frihed og tryghed - og dermed forbedret livskvalitet, som kommer både dem selv og deres pårørende til gavn.
Af andre resultater nævnes også, at PreCareKlinikken er omkostningseffektiv. Der er skabt mere sundhed for pengene ved at udnytte teknologiske løsninger, der gør det muligt at behandle borgerne i eget hjem. Samtidig er det lykkedes at oplære borgere med få digitale kompetencer til at anvende telemedicinsk udstyr på betryggende vis, og dermed har man skabt en digital parathed.
Endelig er der høj tilfredshed blandt de inkluderede borgere. Adspurgt er 97 procent tilfredse eller rimelig tilfredse, og 98 procent af borgerne angiver at have en god eller meget god relation til sygeplejerskerne i PreCareKlinikken.
Se videoen fra debatwebinar:
”Sådan aflaster vi hospitalerne og gavner patienterne”
For at gøre sundhedsvæsenet mere robust er der brug for at flytte flere kronisk syge patienter ud af hospitalerne til det nære sundhedsvæsen eller ud i patientens eget hjem.
Webinaret fokuserer konstruktivt på aflastning af hospitalerne gennem en række eksempler på hjemmebehandling fra leukæmi, immundefektsygdom, migræne og forebyggelse gennem vaccination. Der præsenteres perspektiver på, hvordan lægemidler kan bidrage til at frigøre kapacitet, og på baggrund af præsentationerne er der politisk debat om, hvordan udflytning af patientgrupper kan indgå i en konkret reform af sundhedsvæsenet.
Blandt oplægsholdere og debattører er blandt andre professor Jens Lundgren, formand for Medicinrådet Jørgen Schøller Kristensen samt tre regionsrådspolitikere.