Claus Shah-Jørgensen pointerer, at nærsynethed disponerer for udbredelsen af øjensygdomme senere i livet. Grøn stær, nethindesygdomme og nethindeløsning er i ”voldsom grad” øjensygdomme, som i særlig grad rammer de stærkt nærsynede.
Praktiserende øjenlæge: Børn med nærsynede forældre bør screenes
Der er flere og mere nærsynede børn i dag end for ti år siden, oplever praktiserende øjenlæge Claus Shah-Jørgensen. Han mener, udviklingen kalder på screeningstiltag, og opgaven ligger oplagt i primær sektor.
Tendensen har været i gang længe: Et studie fra Syddansk Universitet viste noget tilsvarende for fem år siden: Her var godt 18 procent af børn mellem 14 og 17 år nærsynede, og det var en vækst på omkring otte procentpoint sammenlignet med ældre studier, hvor tallet var på omkring 10 procent. Blandt den voksne befolkning lyder estimatet, at cirka en tredjedel er nærsynede.
Nærsynethed er i høj grad arveligt, Claus Shah-Jørgensen er derfor fortaler for, at man indfører synsscreening for børn, der har nærsynede forældre.
"Vi skal gribe ind lidt tidligere og afsløre nærsynetheden, mens den er i sin vorden. Som det er nu, bliver den typisk opdaget i 2-4. klasse hos sundhedsplejersken eller hos de børn, der selv kan udtrykke det. Og derfor opdages myopi (nærsynethed, red.) hos småbørn ikke i samme grad som hos lidt større børn," siger han.
Derfor skal samfundet fange børnene hurtigt, da nærsynethed især forværres, mens børnene er små, og her kunne en synsscreening for børn med nærsynede forældre spille en afgørende rolle, mener Claus Shah-Jørgensen. Risikoen for at blive nærsynet er tre gange højere, hvis ét forælder er nærsynet, og seks gange højere, hvis begge forældre er det ifølge Aarhus-øjenlægen. Og et fremtidigt screeningstilbud skal forudgås af oplysning, ellers lykkes tiltaget ikke, mener Claus Shah-Jørgensen.
Claus Shah-Jørgensen er praktiserende øjenlæge i Aarhus midtby, og nærsynethed blandt børn hører til et af hans centrale faglige interesseområder.
"Udviklingen af nærsynethed i befolkningen sker ikke med lynets hast, men i en lind strøm, som stiger lidt hele tiden. Jeg møder stadigt flere nærsynede børn i min klinik, og jeg oplever en højere forekomst af nærsynethed i dag end for ti år siden."
Flere faggrupper skal i spil
Claus Shah-Jørgensen ser et behov for at kommunikere til børnefamilier, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og praktiserende læger og fortælle om problemet med nærsynethed og gevinsten ved at intervenere tidligt.
”Så skal faggrupperne mobiliseres på baggrund af epidemiologien, og så skal vi som praktiserende øjenlæger behandle. Det er det overordnede. Vi skal som øjenlæger deltage i screeningen, men primært af de åbenlyst disponerede, altså i familierne med kendt nærsynethed,” siger han.
”Jeg tilbyder i dag undersøgelse af børn fra nærsynede familier, og det er en meget tilfredsstillende opgave, som giver resultat: Enten kan bekymringen aflyses, man kan afvente, eller man kan behandle. Og forældrene er særdeles motiverede, og mange – måske særligt mine asiatiske familier – er veloplyste.”
I dag bruger vi skærme fra toårsalderen
En ting er arv. Miljøet og livsstilen spiller også ind. Et nyt review-studie publiceret i Journey of Physiological Anthropology betoner miljøets rolle som signifikant, hvad udvikling og progression af nærsynethed angår. Her pointeres det også, at de komplekse sammenhænge mellem livsstil og miljøfaktorer ofte gør det svært at drage klare konklusioner fra forskningsresultater.
Derfor opfordrer forskerne bag gennemgangen til nye, fremadskuende undersøgelser, der kan undersøge, hvordan faktorer som arbejde tæt på øjnene, tid tilbragt udendørs og eksponering for lys påvirker situationen.
Kan det dokumenteres, at skærmforbrug spiller ind på det her problem?
"Det er mere komplekst. Alt, hvad der publiceres af forskning på området, peger på den øgede grad af nærarbejde som en medvirkende faktor. Er der nogen former for nærarbejde, der er mere disponerende end andre? Det ved vi ikke. Og husk på, at skærmen ikke er noget helt nyt fænomen. Nyt er dog omfanget af brugen, og at brugen er rykket helt ned til de to-årige, som jeg ser sidde med hovedet nede i en skærm i mit venteværelse. Og jeg får rigtig mange patienter i min klinik, der døjer med hovedpine, der er opstået af at stille skarpt på en skærm i mange timer, uden at brillebehovet er dækket ordentligt," siger Claus Shah-Jørgensen.
Udviklingen skal bremses
Claus Shah-Jørgensen pointerer, at nærsynethed disponerer for udbredelsen af øjensygdomme senere i livet. Grøn stær, nethindesygdomme og nethindeløsning er i ”voldsom grad” øjensygdomme, som i særlig grad rammer de stærkt nærsynede. Det aspekt kan ifølge Claus Shah-Jørgsen være svært at præsentere i kommunikationen med forældrene, uden man gør dem forskrækkede.
Også samfundsøkonomisk spiller denne type fremskrivninger en rolle. Der er lavet et review-studie på Rigshospitalet, der ikke kunne dokumentere tendenser, som tydede på en vækst i antallet af myope børn i Danmark. Anderledes alarmerende konklusioner er udenlandske forskere nået frem til. Fortsætter udviklingen som i dag, findes der fremskrivninger, der peger på, at omkring halvdelen af jordens befolkning vil være nærsynede i år 2050. Heraf vil ti procent lide af svær nærsynethed.
"Vi kan ende i et scenarie, hvor det bliver nødvendigt med øjenhospitaler frem for øjenklinikker, som vi kender dem i dag, og nethindeløsning fylder allerede meget hos de højmyope (stærkt nærsynede, red.). Præventiv behandling på et nærsynet barn er krævende og fylder meget. I dag er det lidt op til den enkelte øjenlæge, hvordan man vil gå til værks, men samtidig mener jeg ikke, det her er en opgave for sygehusene.”
En oplagt opgave for det nære sundhedsvæsen
Opgaven ligger naturligt hos det nære sundhedsvæsen, hvis øjenlægerne får udstyret og midlerne til at tage hånd om den, mener Claus Shah-Jørgensen. Han påpeger, at man kan give god behandling med en metode kaldet cycloplegisk refraktion, men da svær nærsynethed i virkeligheden skyldes ændringer i øjets længde, er det mest nøjagtigt at måle øjets aksellængde med specialudstyr.
Det er også essentielt at have adgang til tilstrækkelig regnekraft og software, der kan analysere, hvordan synsproblemerne udvikler sig for det enkelte barn. At kunne præsentere tal og udviklingskurver for forældrene er vigtigt for løbende at motivere dem og understøtte behandlingen.
Claus Shah-Jørgensen oplever dog ikke, at sundhedspolitikere udviser handlekraft, når det kommer til at handle på fremskrivningerne vedrørende nærsynethed og de dertil hørende følgesygdomme.
”Vores sundhedspolitikere beskæftiger sig mest med kroner og ører, og visionerne findes mest som udsigtsløse hensigtserklæringer. Vi har hørt meget om en aldrende befolkning med flere øjensygdomme og det deraf følgende større behov for ‘øjenydelser’, men vi har ikke set nogen udmøntning deraf. Jeg er for min del helt klar til at arbejde ekstra, hvis den knækgrænse, som er del af overenskomsten med regionerne i dag, bliver hævet eller fjernet," siger Claus Shah-Jørgensen.
Tror du, at alle dine kolleger – også dem med andre faglige interesser – vil være lige så klar som dig til at lade screening og præventiv behandling af nærsynede børn blive en stor opgavepost i hverdagen?
”Det gælder allerede i dag, at nogle praksisser har særinteresser, eksempelvis operation af grå stær eller øjenlågsoperationer. Jeg forestiller mig at myopi-kontrol kan sidestilles hermed og udgøre et reelt speciale i specialet,” siger Claus Shah-Jørgensen.
Relateret artikel
