Skip to main content


"Borgerforslagene giver os indblik i temaer, som nogle borgere finder særlig vigtige, og jeg følger spændt med for at se, hvilke forslag der kommer, og selvfølgelig om de bliver vedtaget. Selv de forslag, der ikke bliver vedtaget, har stor værdi, fordi de sætter fokus på emner, som ellers ikke ville komme på dagsordenen," siger formand for Region Sjælland, Trine Birk Andersen (Soc).

Første to borgerforslag når politikerne i Region Sjælland

Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Nyheder.

For første gang siden Region Sjælland åbnede sin egen version af Folketingets borgerforslagsordning, går to borgerforslag videre til politisk behandling. Ordningen gør det muligt for borgere at påvirke regionsrådets dagsorden.

Siden juni 2024 har borgere kunnet stille regionale borgerforslag på mitborgerforslag.dk. Hvor Folketingets model kræver 50.000 støtter, skal der i Region Sjælland kun 100 stemmer på 180 dage til for at udløse politisk behandling. Nu er grænsen for første gang nået.

"Det er godt, at borgerne bruger ordningen for at rejse emner, de finder vigtige. Som den første region indførte vi ordningen for at give folk indflydelse på den politiske dagsorden, og det er vigtigt for os i regionsrådet at have en god og åben dialog med borgerne," siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen i en pressemeddelelse.

Regionsrådet sænkede i august 2025 tærsklen fra 5.000 til 100 støtter for at gøre det lettere at få forslag frem til politikerne.

Det ene forslag handler om lavt stofskifte og ønsket om at genindføre blodprøven frit T3. Forslaget har fået 349 stemmer og blev i sidste uge behandlet i Forretningsudvalget, som nu sender det videre til Sygehusudvalget.

"Borgerforslagene giver os indblik i temaer, som nogle borgere finder særlig vigtige, og jeg følger spændt med for at se, hvilke forslag der kommer, og selvfølgelig om de bliver vedtaget. Selv de forslag, der ikke bliver vedtaget, har stor værdi, fordi de sætter fokus på emner, som ellers ikke ville komme på dagsordenen," siger Trine Birk Andersen.

Det andet forslag, med 127 stemmer, handler om at styrke indsatsen for patienter med lipødem. Det er sendt til Det Nære Sundhedsudvalg og senere Sygehusudvalget.

Idébank og andre forslag

Siden starten spænder borgernes bredt: For eksempel fra markering af særlige forhold i journaler og mobile lægehuse til ensartede diabetesforløb, kørsel til privat hospital og mere ensartet behandling på tværs af regionen.

Region Sjælland har også oprettet en idébank, hvor borgere kan dele tanker og forslag, uden at der er krav om at nå 100 stemmer. Idéer kan indsendes digitalt eller pr. brev og fungerer som inspiration for andre borgere, der senere kan omsætte dem til egentlige borgerforslag.

 

 

Fakta: Hvad ønsker borgerne ændret?
Lavt stofskifte
Flere ønsker, at Region Sjælland igen gør det muligt for læger at bestille blodprøven Triiodthyronin frit, frit T3. Blodprøven blev fjernet i 2017, og borgerne peger på, at det begrænser lægernes mulighed for at træffe fagligt begrundede beslutninger om, hvilken behandling der passer bedst. I borgerforslaget henvises til udenlandsk forskning, hvor patienter i behandling med T3-medicin på nogle områder klarer sig bedre end dem, der kun får den almindelige T4-behandling. Ifølge forslaget viser forskningen, at T3-behandlede patienter i nogle tilfælde lever længere, har lavere risiko for Alzheimers og demens og sjældnere får hjerteflimmer. Set fra et lægmandsperspektiv betyder det, at T3 er det aktive stof, som kroppen direkte bruger, og at blodprøven frit T3 gør det muligt for lægen at måle præcist, hvor meget aktivt stof patienten har i kroppen. Det kan give en mere målrettet behandling for personer med lavt stofskifte.
Lipødem
Borgerne beskriver lipødem som en kronisk og smertefuld bindevævssygdom, der rammer mange kvinder og ofte forveksles med overvaegt. Patienter fortæller, at de mødes med råd om kost og motion, selvom lipødem-fedt ikke reagerer på det. Forslaget efterlyser bedre og mere tilgængelig udredning i Region Sjælland, fordi patienter i dag har svært ved at få stillet diagnosen. Borgerne ønsker tydelige udredningsmuligheder tættere på deres bopæl, mere viden hos sundhedspersonale, brug af en ny diagnosekode, styrket forskning og tidlig opsporing gennem opkvalificering af læger, sygeplejersker og andre, der møder patienterne i sundhedsvæsenet.