"Det har frigjort ressourcer til de mest syge patienter, samtidig med at det mindsker sygeliggørelsen af patienter i mellemrisiko," fortæller Carsten Utoft Niemann. -Foto: Rigshospitalet
Kunstig intelligens gør, at Rigshospitalet kan udskrive mange leukæmipatienter til egen læge
En række tiltag i Rigshospitalets Klinik for Blodsygdomme har på én gang frigivet tid til de mest syge patienter og givet lav- og mellemrisiko patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) bedre livskvalitet. Blandt andet kan 15 procent af CLL-patienterne i afdelingen udskrives til kontrol ved egen læge, viser erfaringer fra det seneste halve år.
Rigshospitalets Klinik for Blodsygdomme har siden nytår anvendt en algoritme til at finde alle patienter med CLL, som er raske nok til at fortsætte hos egen læge i stedet for at gå til kontrol på afdelingen.
De foreløbige erfaringer er, at afdelingen har kunnet udskrive 15 procent af patienterne til egen læge, fortæller overlæge Carsten Utoft Niemann, som leder en forskningsgruppe, hvor fokus har været at bruge kunstig intelligens til at identificere højrisikopatienter. I det nye initiativ er fokus vendt mod den anden ende af spektret, og afdelingen bruger klassiske diagnostiske undersøgelser og blodprøver som en del af en algoritme til at finde de bedst stillede patienter, som ikke længere har brug for specialiseret opfølgning.
CLL-patienter er generelt i høj risiko for infektioner, og derfor screenes alle nye patienter desuden med CLL ved hjælp af kunstig intelligens med algoritmen CLL-TIM, og omkring 15 procent af patienterne passerer de to screeninger med et resultat, der placerer dem i lavrisikogruppen.
Disse patienter afsluttes på den hæmatologiske afdeling. Afdelingen sender et brev med informationer om patienten til den praktiserende læge, og samtidig bliver patienten informeret om, at en årlig influenzavaccination og pneumokokvaccination er anbefalet.
Det lavpraktiske tiltag har både frigivet tid i afdelingen til andre patienter og givet lavrisikopatienterne bedre livskvalitet, fortæller Carsten Utoft Niemann.
“Vi har fået bedre tid til de patienter, som virkeligt har brug for behandling og opfølgning hos os, samtidig med at det kan aflaste patienterne med lavrisiko sygdom. Vi kan mindske deres bekymring over en kræftdiagnose samtidig med, at de slipper for besøg på hospitalet,” siger han.
Afdelingen har samtidig som led i projektet “Fremtidens ambulatorium” taget konsultationer via et spørgeskema på app'en minSP i brug. Patienter i mellemrisiko får i stedet for en fysisk konsultation tilsendt et spørgeskema, hvor de fortæller om symptomer og bliver mindet om at få taget blodprøver. Patienterne får svar fra afdelingen via minSP, og planer for næste besøg i ambulatoriet lægges på baggrund af patientens svar i spørgeskemaet.
“Også det har frigjort ressourcer til de mest syge patienter, samtidig med at det mindsker sygeliggørelsen af patienter i mellemrisiko," fortæller Carsten Utoft Niemann.