"Vi skal finde ud af, hvordan det kan være, at et tiltagende antal mennesker taber så meget funktionsniveau og har så mange symptomer, uden at vi kan finde ud af, hvad de fejler, og indtil vi ved mere, skal vi hjælpe dem individuelt, så godt vi kan, med de redskaber, vi har,” siger Anders Beich.
Lægeformand: Der er brug for en fredsmægler i debatten om funktionelle lidelser
Debatten om sundhedsvæsnets indsats for patienter med såkaldt funktionelle lidelser er så konflikt-betændt, at der er behov for en mægler, mener Anders Beich, formand for de praktiserende lægers videnskabelige selskab, DSAM.
En række patienter og pårørende, som er aktive på de sociale medier, er i oprør over Sundhedsstyrelsens nye vejledning til brugen af en ny gruppe diagnosekoder for funtionelle lidelser. Den nye vejledning har ifølge styrelsen til formål at rydde op i diagnosticeringen af patienter med funktionelle lidelser, og de nye diagnosekoder skal være med til at afstigmatisere patienter med en funktionel lidelse, men patienterne kalder vejledningen for noget rod, og det kritiseres blandt andet, at det kroniske træthedssyndrom me ikke er helt adskilt fra de øvrige funktionelle lidelser, sådan som Folketinget vedtog i efteråret.
Formand for de praktiserende lægers videnskabelige selskab, DSAM, Anders Beich, er ikke utilfreds med vejledningen, men han tror ikke, at den nye diagnoseindeling løser meget i forhold til at hjælpe patienterne.
”Det er udmærket at få nogle bedre deskriptive værktøjer, så vi ikke putter det hele ned i samme kasse. Nu får vi dog en smule mere differentieret diagnostik, men det er ikke noget, patienterne bliver bedre hjulpet af i sig selv. De bliver lykkeligere, hvis de får en ordentlig behandling medicinsk og psykosocialt, men det sker ikke, som det er nu,” siger Anders Beich.
Vejledningen er fin nok som redskab for lægerne, men han forstår godt patienternes frustration:
”Der er mange steder i samfundet, hvor denne diagnose-gruppe ikke har særlig meget tyngde. I jobcentrene og i det hele taget, hvis man skal have det offentliges bevågenhed og støtte, vejer det lige nu ikke særlig tungt at komme med en funktionel lidelse. Det vejer tungere at komme med en neurologisk lidelse, så jeg kan godt forstå bevæggrundene for, at nogle gerne vil have nogle andre diagnoser, men det er godt nok mange forskellige interessenter, der slås mod hinanden i denne sag,” siger Anders Beich.
En af grundende til, at vejledningen efter hans vurdering ikke vil få den store betydning for patienterne, er, at den dumper ned midt i en borgerkrigslignende debat. Uenigheden om de funktionelle lidelser står ikke bare mellem læger og patienter, eller politikere og læger. Der er voldsomme interne uenigheder om, hvordan lidelserne skal forstås og håndteres i alle interessentgrupper, og de mange fronter skal blødes op, før der kan gøres noget ved indsatsen.
”Det ligner en borgerkrig, som kalder på en fredsmægler. Jeg ved ikke, hvem det skal være, men det er en mærkelig kamp at følge, og jeg forstår godt frustrationen for mange af patienterne. Også blandt læger er der uenighed om diagnostikken af de her patienter. Man vil kunne finde læger, der mener, at det er ren psykiatri, når vi ikke kan finde solide objektive biometriske markører, mens andre mener, at det er somatik og bruger rating scales flittigt, og andre igen mener, at det skal hedde funktionelle lidelser, som jo heller ikke indeholder andet end beskrivende diagnoser. Det er ikke kun læger og patienter op imod hinanden, det er også læger mod læger, og patienter mod patienter, for nu vil ME-patienterne jo også skille sig ud fra de funktionelle lidelser, så de slås mod lægerne og vil adskilles fra andre patienter, som de ikke vil være i bås med,” siger Beich.
Ifølge ham kræver det politisk prioritering, hvis man for alvor vil forbedre behandlingen af patienter med funktionelle lidelser. Som Anders Beich ser det, er hovedproblemet, at kapaciteten til at hjælpe patienterne er alt for små.
”De centre, de har lavet for funktionelle lidelser eller komplekse symptomer, som man kalder det i hovedstaden, de har allerede flere års ventetid, og det er der ikke nogen, der kan bruge til noget. Der skal mange flere ressourcer til, både forsknings- og behandlingsmæssigt. Vi skal finde ud af, hvordan det kan være, at et tiltagende antal mennesker taber så meget funktionsniveau og har så mange symptomer, uden at vi kan finde ud af, hvad de fejler, og indtil vi ved mere, skal vi hjælpe dem individuelt, så godt vi kan, med de redskaber, vi har,” siger Anders Beich.
LÆS OGSÅ: