Ny europæisk hjerteplan understreger vigtigheden af forebyggelse

En ny EU-plan sætter forebyggelse i centrum. Hvis planen bliver implementeret, kan Europas lande formentlig se frem til en mere hjertesund befolkning de kommende år.

Uden forebyggende handling forventes hjerte-kar-sygdom i Europa at stige med 90 procent frem mod 2050. Hjerte-kar-sygdom koster omkring 282 milliarder Euro om året, og selvom næsten 80 procent af alle tilfælde af hjerte-kar-sygdom kan forebygges gennem livsstilsændringer, udgør forebyggelse under seks procent af de samlede sundhedsudgifter i EU. Disse foruroligende beregninger samt en plan for at imødekomme udviklingen fremlægges i the Safe Hearts Plan, som blev publiceret den 16. december 2025.

På baggrund af fremskrivningen af hjerte-kar-sygdom giver en fælles europæisk plan for ’sunde hjerter’ ifølge Børge Nordestgaard rigtig god mening. Han er klinisk professor ved Herlev-Gentofte Hospital og præsident for EAS (European Atherosclerosis Society).

”Det er klart, at vi i Danmark er nået langt i forhold til mange andre europæiske lande – også når det handler om forebyggelse. Men der er stadig plads til, at vi kan gøre det langt bedre. Og i Danmark er vi i øvrigt også afhængige af, at andre europæiske lande klarer sig godt. Det hjælper ikke, at vi i her i landet lever længe, hvis vores europæiske medborgere dør tidligt. Vi skal i gang med en stor fælles indsats på baggrund af the Safe Hearts Plan, så vi kan stå stærkt over for eksempelvis USA.”

Vand på min mølle

Børge Nordestgaard tilføjer, at planen cementerer dét, som han selv sammen med sine kolleger i blandt andet European Atherosclerosis Society har arbejdet for.

”Planen er bestemt vand på min mølle. Særligt tilfreds er jeg med at se, at der er et helt afsnit om vigtigheden af tidlig screening for familiær hyperkolestrolæmi (FH) og forhøjet Lipoprotein(a) (Lp(a)). Det er intet mindre end fantastisk.”

Et studie fra den amerikanske Family Heart Foundation viser da også i al sin tydelighed, at der er meget at hente ved tidlig screening for forhøjet Lp(a) – både hos personer, der endnu ikke har haft en blodprop, og hos personer, der allerede har været ramt af en blodprop i hjerte eller hjerne.

Studiet viser, at patienter, som allerede har overlevet én blodprop eller et slagtilfælde, fortsat har en markant forhøjet risiko for at få endnu et tilfælde. Risikoen hænger tæt sammen med niveauet af Lp(a) i blodet. Lp(a), også kaldet lipoprotein(a), er et fedtstof i blodet, som minder om det kolesterol, mange kender i forvejen. Hos nogle mennesker er niveauet genetisk forhøjet, og det kan føre til, at blodet lettere danner blodpropper.

Ifølge forskerne har omkring 20 procent, svarende til en femtedel af verdens befolkning, et forhøjet Lp(a)-niveau. I studiet defineres forhøjet Lp(a) som over 105 nanomol per liter, som er en måleenhed for mængden af stoffet i blodet. Et så højt niveau er forbundet med en markant øget risiko for især blodpropper i hjertet og i hjernen, også selv om andre risikofaktorer som kolesterol og blodtryk ellers er velbehandlede.

Blækket er ved at være tørt

The Safe Hearts Plan er en milepæl. Men blækket er nu ved at være tørt, og det er tid til, at planen udmøntes i praksis, understreger Børge Nordestgaard. Politiske beslutningstagere, sundhedsprofessionelle, nationale kardiologiske selskaber og patientfællesskaber skal i gang med at samarbejde for at omsætte ord til handling og i fællesskab opbygge et sundere og mere modstandsdygtigt Europa, hvor alle borgere har adgang til forebyggende hjerte-kar-behandling af høj kvalitet. Et konkret ønske fra Børge Nordestgaard og European Atherosclerosis Society er at implementere og gennemføre screening for FH og forhøjet Lp(a) allerede i barndommen.

I et bredere hjerte-kar-perspektiv arbejder Børge Nordestgaard sammen med kolleger for, at den brede befolkning tilbydes regelmæssig screening allerede fra 35-års-alderen og derefter hvert femte år. Forslaget går ud på at teste for forhøjet lipidniveau, altså forhøjede niveauer af fedtstoffer i blodet som kolesterol og lignende stoffer, der kan øge risikoen for blodpropper. Samtidig skal der screenes for nyresygdom, som ofte udvikler sig uden tydelige symptomer, samt for diabetes, der kan skade både blodkar, hjerte og nyrer, hvis sygdommen ikke opdages i tide.

Tanken bag den tidlige og gentagne screening er at finde risikofaktorer, før de giver symptomer eller fører til alvorlig sygdom, så forebyggelse og behandling kan sættes ind tidligere.

Men er det realistisk set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, at det en dag bliver en del af dansk klinisk praksis og også europæisk praksis? Børge Nordestgaard mener bestemt ’ja.’

”Vi er et af verdens rigeste lande, og det kan vi nemt få råd til – især hvis man ser på, hvad det kan spare os for af udgifter på langt sigt. At have en rask befolkning betyder nemlig også, at man har en befolkning, som kan blive på arbejdsmarkedet i mange år og bidrage til samfundsøkonomien. Netop det slår EU-kommissionen også et slag for i the Safe Hearts Plan.”

Kardiovaskulær sygdom er nem at diagnosticere og forebygge, når man ved, hvem der er i risiko, siger Børge Nordestgaard. Med kardiovaskulær sygdom menes sygdomme i hjerte og blodkar, for eksempel blodpropper i hjertet eller hjernen.

”Vi skal fange folk tidligt, få dem sat i forebyggende behandling og dermed undgå, at de udvikler sygdom. Det er slet ikke svært. Vi har præparaterne på hylderne, de koster ikke rigtigt noget, og ofte har de næsten ingen bivirkninger.”

Og skal man yderligere italesætte den verserende debat om overdiagnosticering, som lige nu finder sted mange steder i sundhedsvæsenet og inden for forskellige kliniske områder, så har Børge Nordestgaard i en tidligere artikel i Kardiologisk Tidsskrift udtalt, at netop den debat preller af på ham. Han sagde i den sammenhæng:

”Når vi taler om tromboser, så anser jeg ikke den debat som mere end en slags ’skumsprøjt.’ Den kliniske forebyggelse af tromboser er billig i forhold til, hvis folk bliver syge. At tage en blodprøve koster nærmest ingenting. Der er, hvis du spørger mig, kun meget begrænset overdiagnostik inden for hjerte-kar-sygdom (…).”

Børge Nordestgaard underbyggede den udtalelse med en cost-effectiveness-analyse, som han selv er medforfatter på, samt The Brussels International Declaration on Lipoprotein(a) Testing and Management, begge publiceret i tidsskriftet Atherosclerosis.