Digital platform skal lette hverdagen for mennesker med diabetes

Når man har diabetes, møder man ofte mange forskellige behandlere. Det kan være lægen i almen praksis, en øjenlæge, en fodterapeut, en sygeplejerske i kommunen eller et diabetesambulatorium på hospitalet. Det kan gøre det svært at få et samlet overblik over blodprøver, medicin og aftaler. Den nye digitale platform, SAMBLIK-diabetes, er udviklet for at samle oplysningerne ét sted. Formålet er, at alle behandlere kan se de samme informationer samtidig, så man som patient ikke hele tiden skal genfortælle sit forløb.

Én samlet adgang til oplysninger om blodprøver, sygdomshistorik, medicin og kontakter til sundhedsvæsenet er ideen bag platformen. SAMBLIK-diabetes er udviklet af Steno Diabetes Center Aarhus og samler informationer fra flere dele af sundhedsvæsenet, så behandlere kan følge udviklingen i en patients sygdom uden at skulle lede i mange systemer.

”Der er nogle data i sundhedsvæsenet, som ikke bliver delt – specielt for patienter med en kronisk sygdom som diabetes, der har kontakter mange steder i sundhedsvæsenet. De går måske både til øjenlæge, fodterapeut, årskontrol ved den praktiserende læge og har måske også et midlertidigt forløb i et diabetesambulatorium,” siger Morten Bonde Klausen, der er projektleder på SAMBLIK-diabetes og sundhedsdatakonsulent på Steno Diabetes Center Aarhus. Et diabetesambulatorium er en hospitalsafdeling, hvor man kommer til kontrol og samtaler, hvis man har brug for mere specialiseret hjælp.

“Ofte vil deres forskellige behandlere ikke have mulighed for at se alle oplysninger om deres forskellige behandlinger, og patienten bliver nødt til selv at fortælle om sit forløb. Derfor var en af hovedtankerne bag SAMBLIK-diabetes, at patienten ikke selv skal være bærer af informationer mellem sektorerne.” Her henviser han til, at sundhedsvæsenet er opdelt mellem kommuner, sygehuse og praksisklinikker, og at det kan gøre det svært at dele data.

Platformen giver både læger, sygeplejersker, specialister og kommunalt personale mulighed for at se de samme oplysninger om en patient. Det gælder blandt andet blodprøver, medicin og tidligere kontakter til for eksempel øjenlæge eller fodterapeut.

Afprøvning af systemet

Platformen har tidligere været testet i en mindre periode mellem 2021 og 2022 med gode erfaringer. Nu afprøves den i større skala over to år for at finde ud af, om systemet giver værdi for både patienter og personale i en mere almindelig hverdag.

”Vi har brug for at vide i et længere forløb, om platformen giver værdi for brugerne, og om vi kan nedbryde nogle af de barrierer, der må opstå. Det handler ganske enkelt om vaner, hvis en klinik har tillagt sig en bestemt måde at køre en diabeteskonsultation på,” siger Morten Bonde Klausen. En diabeteskonsultation er den faste kontrol, man har hos sin praktiserende læge.

“Så kan det være svært at bryde rutinen og få SAMBLIK-diabetes til at passe ind i arbejdsgangene,” siger han. Han forklarer, at noget af udfordringen er, at praktiserende læger siden 2018 har haft digitale forløbsplaner for patienter med diabetes. En forløbsplan er et internt værktøj i praksis, som ikke deles direkte med andre sektorer. Derfor kan læger være usikre på, om de skal arbejde i flere systemer.

“Derfor har det været vigtigt for os at understrege, at vi ikke er i gang med at lave et nyt system, som skal eksistere ved siden af forløbsplanerne. For os handler det om at få skubbet på en udvikling og prøve nogle digitale koncepter af, der kan bruges tværsektorielt,” siger han. Tværsektorielt betyder, at informationer deles mellem flere dele af sundhedsvæsenet. Han fortæller samtidig, at deltagerne især er glade for, at blodprøver, medicinændringer og receptudleveringer kan ses samlet tilbage i tid.

Mulighed for at udvide til andre sygdomme

Hvis de samlede erfaringer fra afprøvningen er positive, er det ikke Steno Diabetes Centrene, der beslutter om SAMBLIK-diabetes skal udbredes nationalt. Det vil være op til andre nationale aktører i sundhedsvæsenet. Platformen er bygget på en national løsning til datadeling, som drives af Sundhedsdatastyrelsen.

Samtidig er der udvikling i gang af en bredere version af SAMBLIK, som kan bruges til flere sygdomsområder – især patienter med komplekse forløb, der har mange kontakter i sundhedsvæsenet. “SAMBLIK-diabetes er en spydspids for en bredere vision, der rækker ud over diabetesområdet. Derfor arbejder vi i øjeblikket på at lave en bredere version af SAMBLIK, hvor brugeren starter med et generelt overblik over patienten og derfra kan zoome ind på for eksempel SAMBLIK-diabetes, SAMBLIK-KOL eller SAMBLIK-hjerte,” siger han. KOL er en kronisk lungesygdom, og SAMBLIK-KOL og SAMBLIK-hjerte er prototyper på tilsvarende digitale overbliksværktøjer.

Erfaringer fra en lægeklinik

Et af de steder, hvor platformen allerede bruges, er Trustrup Lægehus på Djursland. Personalet oplever, at det er lettere at få et hurtigt overblik over patientens situation. Det gælder blandt andet langtidsblodsukker, der viser gennemsnittet af blodsukker over tre måneder, samt nyretal og oplysninger om medicin og receptudleveringer.

“Jeg kan se, om patientens medicin er hentet, og jeg kan hurtigt danne mig et overblik over både langtidsblodsukker, nyretal, og om de for eksempel har været hos øjenlægen. Det sparer tid – og gør det langt lettere at tage kvalificerede beslutninger,” siger Gitte Nielsen, der er konsultationssygeplejerske. Hun henviser til, at klinikken tidligere kun havde adgang til forløbsplaner, som ikke kunne deles med hospitalet. Med SAMBLIK-diabetes kan både klinikken og hospitalet se de samme oplysninger, når der er behov for sparring.

Fra 2024 til 2026 afprøves platformen i fire sundhedsklynger i tre regioner. I alt deltager 20 lægeklinikker, og hver klinik er med i et forløb på cirka 12 måneder. Erfaringerne fra afprøvningen skal vise, om SAMBLIK-diabetes har potentiale som national løsning.

Artiklen er en omskrevet version af artikel, som har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin fra november 2025, som er målrettet praktiserende læger