Ny behandling kan give patienter med en særlig type lungekræft op til et år længere at leve i

Patienter med en særlig form for fremskreden lungekræft ser ud til at kunne leve mindst et år længere, hvis de i første omgang behandles med en kombination af to nyere kræftmidler – Rybrevant (amivantamab) og Lazcluze (lazertinib) – i stedet for den nuværende standardbehandling, Tagrisso (osimertinib).

Det viser nye data fra et stort internationalt studie, MARIPOSA, som netop er blevet præsenteret på den europæisk lungekræftkongres ELCC.

"Det ser meget lovende ud. Førstelinjebehandling med osimertinib er i forvejen associeret med en flot samlet overlevelse – og nu har vi fået en behandling, der lader til at løfte overlevelsen yderligere for patienter med EGFR-muteret sygdom. Det er vildt flotte data, og amivantamab-lazertinib har klart potentiale til at blive ny førstelinje-standard til udvalgte patienter," siger overlæge Lotte Holm Land fra Odense Universitetshospital.

Ny behandlingskombination for patienter med særlig genforandring

Den patientgruppe, det handler om, er personer med ikke-småcellet lungekræft, som har en særlig genfejl kaldet EGFR-mutation. Det er oftest yngre patienter, som ellers er i relativt god helbredstilstand.

I det nye studie blev over 1.000 patienter delt i tre grupper. Nogle fik kombinationen af Rybrevant og Lazcluze, andre fik Tagrisso, og en tredje gruppe fik kun Lazcluze. Den vigtigste måling i forsøget var, hvor længe patienterne kunne leve uden, at sygdommen blev værre – og hvor længe de i alt kunne leve efter behandlingsstart.

Efter lidt over tre års opfølgning var der tydelig forskel: 60 procent af dem, der fik kombinationsbehandlingen, var stadig i live, mod 51 procent i gruppen, der fik Tagrisso. Det svarer til, at patienterne i gennemsnit lever mindst 12 måneder længere med den nye behandling – og mange lever endnu længere.

Men behandlingen har også en bagside

Selvom resultaterne er imponerende, kommer de med en pris. Tidligere offentliggjorte data fra forsøget viser, at behandlingen giver alvorlige bivirkninger hos mange.

Hele 75 procent af patienterne, der fik kombinationsbehandlingen, fik bivirkninger af den alvorlige slags, som krævede lægelig behandling – mod 43 procent i Tagrisso-gruppen. Næsten fire ud af ti fik blodpropper i venerne, og mange måtte have nedsat dosis eller helt stoppe behandlingen.

"Der er betydelig toxicitet knyttet til behandlingen, og derfor er det nærliggende at tænke, at behandlingen nok bør være forbeholdt patienter i forholdsvis god almen tilstand," siger Lotte Holm Land.

Hun ser dog med stor interesse frem til at læse de næste publikationer om behandlingen, så det bliver lettere at vurdere forholdet mellem effekt, bivirkninger og livskvalitet.

Forskere håber, det bliver standardbehandling

Flere målinger i studiet peger på, at den nye kombination har fordele. Patienterne kunne for eksempel være længere tid i behandling og undgik oftere at skulle have ny kræftbehandling. Også ved spredning til hjernen så kombinationsbehandlingen ud til at virke bedre, selvom forskellen her ikke var stor nok til at være statistisk sikker.

De amerikanske lægemyndigheder har allerede godkendt behandlingen, og det europæiske lægemiddelagentur har fulgt efter.

"Jeg tror i høj grad, at denne her type behandlinger, hvor flere angrebspunkter targeteres samtidig, er vejen frem – og noget vi kommer til at se meget mere af de kommende år," siger Lotte Holm Land.

Hun tilføjer, at selv om det næppe bliver muligt helt at undgå, at kræften bliver modstandsdygtig over for behandlingen, så giver denne nye type medicin mulighed for at udskyde det.