”Det er en uhørt og revolutionerende behandling af fremskreden blære- og urotelialkræft, hvor patienterne får næsten en fordobling i progressionsfri- og samlet overlevelse. Samtidig opnår en stor del af patienterne komplet respons. Så vi er meget glade for anbefalingen,” siger Andreas Carus.
Overlæge om ny behandling i Danmark: "Uhørt og revolutionerende"
Formanden for Medicinrådets fagudvalg for blære- og urotelialkræft Andreas Carus har hænderne over hovedet. Rådet gav 18. december grønt lys til en kombination af Padcev (enfortumab vedotin, EV) og Keytruda (pembrolizumab) ved fremskreden blærekræft, og det er der god grund til at fejre, siger han. Det lader til, at en del af de svært syge patienter simpelthen kan blive helbredt.
”Det er en uhørt og revolutionerende behandling af fremskreden blære- og urotelialkræft, hvor patienterne får næsten en fordobling i progressionsfri- og samlet overlevelse. Samtidig opnår en stor del af patienterne komplet respons. Så vi er meget glade for anbefalingen,” siger Andreas Carus, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital.
Medicinrådets anbefaling af behandlingen er baseret på fase III-studiet EV-302/KEYNOTE-A39, som først blev præsenteret på kræftkongresse ESMO i efteråret 2023.
”Anbefalingen fra de europæiske myndigheder EMA kom i slutningen af august, så processen i Medicinrådet har heldigvis været hurtig denne gang,” siger Andreas Carus.
I et studie deltog 886 patienter med fremskreden kræft i blæren eller urinvejene. Patienterne var egnede til behandling med kemoterapi baseret på enten cisplatin eller carboplatin og blev tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe modtog en kombination af lægemidlerne enfortumab vedotin (EV) og pembrolizumab, mens den anden gruppe fik standardkemoterapi med enten gemcitabin og cisplatin eller gemcitabin og carboplatin.
Efter en gennemsnitlig opfølgningstid på lidt over 17 måneder viste resultaterne, at tiden uden sygdomsforværring (PFS) var længere i gruppen, der fik EV og pembrolizumab. Patienterne i denne gruppe havde en median PFS på 12,5 måneder sammenlignet med 6,3 måneder i kemoterapigruppen, hvilket svarer til en 55 procent lavere risiko for, at sygdommen forværres eller patienten dør.
Overlevelsen (OS) var også betydeligt bedre i gruppen, der fik EV og pembrolizumab. Medianoverlevelsen var 31,5 måneder sammenlignet med 16,2 måneder i gruppen, der modtog standardkemoterapi. Dette svarer til en 53 procent lavere risiko for at dø.
Desuden viste behandlingen med EV og pembrolizumab en højere responsrate, idet 67,7 procent af patienterne i denne gruppe oplevede en reduktion i kræftens størrelse, sammenlignet med 44,4 procent i gruppen, der fik standardbehandling.
”Behandlingen giver mindre knoglemarvspåvirkning end traditionel kemoterapi, men der er en forøget risiko for blandt andet neuropati og hudbivirkninger samt immunrelaterede bivirkninger. Derfor har Medicinrådet også indskærpet forsigtighed ved patienter i performance status 2 og samtidig komorbiditet (patienter med moderat nedsat fysisk funktionsevne og samtidig andre betydelige sygdomme., red.) Samlet set er behandlingen dog tolerabel, men lægerne skal lære den nye behandling at kende, så bivirkninger håndteres bedst muligt,” siger Andreas Carus.
2+2 giver 5
Enfortumab vedotin er et målrettet lægemiddel, der binder sig til kræftceller og frigiver et cellegiftstof, som dræber cellerne. Pembrolizumab aktiverer kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftcellerne. Effekten ved at kombinere antistof-lægemiddelkonjugatet EV og checkpoint-hæmmeren pembrolizumab er en øjenåbner i sig selv. For lægemidlerne har ikke imponeret hver for sig og kun demonstreret et lille ryk i overlevelsen sammenlignet med standard-cisplatin.
Når de kombineres, lader det dog til, at der opstår en synergetisk effekt mellem de to lægemiddeltyper, som giver den imponerende effekt.
”Der kan være tale om et tilfælde af, at 2+2 giver 5, hvor EV’s målrettede højpotente kemoterapi giver bedre plads til, at checkpoint-hæmmeren kan komme ind og virke samtidig med, at immunforsvaret får bedre mulighed for at angribe cancercellerne,” siger Andreas Carus.
Omtrent 30 procent af patienterne oplever, at deres sygdom helt forsvinder (komplet respons). Data tyder samtidig på, at patienterne ikke udvikler resistens over for behandlingen, men i stedet opnår en langvarig og stabil kontrol over sygdommen.
”Det kunne indikere, at der kan være en del af patienterne, som faktisk bliver kræftfrie – ja, man kan endda håbe på helbredelse,” siger Andreas Carus.
På Aalborg Universitetshospital står de allerede klar til at tilbyde den første patient behandlingen.
”Vi er både ivrige og meget klar til starte behandlingen. Faktisk kan vi starte allerede fra næste uge,” siger han.