"Det er rart at se kurverne gå op. Når man i ti år har set, at udviklingen har ligget mere eller mindre fladt, bliver man da begejstret over fremgangen," siger overlæge Anders Jørgensen.
Markant løft i behandlingskvaliteten for patienter med depression
I 2023 var der 3.719 indlæggelser af patienter med depression, og på ét år ses en markant forbedring i kvaliteten af behandlingen for indlagte patienter med depression.
Det er konklusionen i en ny årsrapport fra Dansk Depressionsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Alle 20 kvalitetsmål, som databasen måler på, er blevet forbedret. Rapporten viser også, at der på landsplan er opnået de ønskede resultater for vurdering af selvmordsrisiko ved indlæggelse og for genindlæggelser indenfor 30 dage. Derudover er der opnået de ønskede resultater i flere regioner, herunder Region Sjælland, for at sikre, at fysiske helbredsproblemer bliver undersøgt indenfor to dage efter indlæggelse.
"Det er rart at se kurverne gå op. Når man i ti år har set, at udviklingen har ligget mere eller mindre fladt, bliver man da begejstret over fremgangen," siger overlæge Anders Jørgensen fra Psykiatrisk Center København til RKKP. Sammen med sygeplejerske Aake Packness fra Psykiatrien i Region Sjælland leder han Dansk Depressionsdatabase.
Begejstringen understøttes af konkrete tal, der viser markante forbedringer i flere områder. For eksempel er andelen af patienter, der ved indlæggelse får vurderet sværhedsgraden af deres depression med Hamiltons Depressionsskala, steget fra 27 procent i 2022 til 39 procent i 2023. Andelen af patienter, der får vurderet deres selvmordsrisiko ved indlæggelse, er også øget betydeligt, fra 75 procent i 2022 til 96 procent i 2023.
Derudover er andelen af patienter, der vurderes af en speciallæge i psykiatri inden for syv dage efter indlæggelse, steget fra 18 procent i 2022 til 31 procent i 2023.
Fremgangen kan sandsynligvis tilskrives både løsningen af tekniske problemer, forbedret behandling og mere systematisk registrering af data. En væsentlig del af udviklingen skyldes, at flere regioner har indført it-systemer, som automatisk indsamler data fra journalsystemer, hvilket har gjort det nemmere for lægerne, da de ikke længere behøver at registrere behandlingen manuelt i andre systemer. Fremgangen afspejler også, at patienter med depression generelt modtager bedre behandling.
"Det er jo helt uomgængeligt, at vi skal være bedre i psykiatrien til at måle patienternes symptomer kvantitativt og dokumentere deres respons på behandlingen. Vi er langt fra at være i mål, men fremgangen viser, at der er et meget større fokus på psykometri – at vi på en systematisk og ensartet måde måler patienternes symptomer og respons på behandling. For eksempel er det værdifuldt at se udviklingen i tallene for anvendelsen af Hamilton-score, fordi det direkte kan bruges til at løfte kvaliteten for patienterne," siger Anders Jørgensen.
Hamilton-skalaen er et centralt værktøj til en systematisk og ensartet måling af depressionens sværhedsgrad. Ved hjælp af en række spørgsmål om patientens tilstand omsættes informationerne til en konkret score. Scoren kan bruges til at vurdere, om behandlingen har haft en positiv effekt og er let at kommunikere både til kolleger og til patienten selv.
Anders Jørgensen bemærker, at han også oplever en stigende anerkendelse og interesse for brugen af data til at forbedre kvaliteten for patienterne. Han påpeger, at der tidligere har været en tendens i psykiatrien til at modstå tanken om at reducere deres arbejde til tal, i modsætning til somatikken, hvor det har været almindeligt at kvantificere patienters sygdom og behandlingseffekter. Nu ser han dog, at der er en større efterspørgsel efter data, som klinikere ønsker at bruge til at belyse forskellige aspekter, og at data i stigende grad anvendes i praksis i klinikkerne.
Ifølge Aake Packness fra Psykiatrien i Region Sjælland skyldes noget af forbedringen i kvaliteten også et øget ledelsesmæssigt fokus.
"Den store fremgang i andelen af patienter, som får vurderet deres selvmordsrisiko ved indlæggelse, er jeg overbevist om skyldes et ledelsesmæssigt fokus," siger hun til RKKP.
Mangel på speciallæger i psykiatri
Selvom der er sket markante fremskridt i behandlingskvaliteten, er der stadig et stort potentiale for yderligere forbedringer for patienterne.
Formændene for Dansk Depressionsdatabase understreger blandt andet behovet for, at flere patienter bliver vurderet af en speciallæge i psykiatri. De nuværende 31 procent er simpelthen ikke tilfredsstillende. Dog afspejler tallet muligvis ikke det fulde billede, da registreringen af vurderingen endnu ikke sker automatisk fra patientjournalen. Når speciallægen har vurderet patienten, skal lægen manuelt logge ind i et separat system for at registrere vurderingen, hvilket er både tidskrævende og besværligt.
En anden stor udfordring, som formændene peger på, er manglen på speciallæger i psykiatrien. Ifølge en artikel fra TV2.dk fra 2023 blev hver fjerde ledige stilling som speciallæge i psykiatrien i Region Syddanmark ikke besat, da der slet ikke kom nogen ansøgninger.
Aake Packness understreger, at det er afgørende, at en psykiater er en del af behandlingen. Han påpeger, at Region Sjælland, i mangel på fastansatte psykiatere, ofte anvender konsulenter, som primært fokuserer på selve behandlingen. Dette kan dog gøre det udfordrende at sikre, at registreringerne bliver korrekt indført. Packness mener, at tallene ville være bedre, hvis registreringerne automatisk kunne hentes fra patientjournalerne.