Lars Henrik Jensen er overrasket over, at der i den foreløbige opgørelse er en meget stærk tendens mod en forbedring i overlevelsen ved tillæg af immunterapi.
Ny behandling kan blive standard mod fremskreden endetarmskræft
Kombinationen af lægemidlet retifanlimab og almindelig kemoterapi øger tiden, hvor sygdommen ikke forværres, hos patienter med fremskreden endetarmskræft, sammenlignet med kemoterapi alene. Når der foreligger flere data om den samlede overlevelse, kan behandlingen blive standardbehandling som første valg, vurderer cheflæge Lars Henrik Jensen.
Ud over forbedringen i den tid, hvor sygdommen ikke forværres, er der også en klar tendens til, at retifanlimab kan forlænge patienternes samlede overlevelse. Dog er der endnu ikke tilstrækkelige data til at bekræfte dette.
”Analcancer (endetarmskræft, red.) er en meget sjælden sygdom, og dokumentationen for den nuværende behandling er meget begrænset. POD1UM-303 er det første fase III-studie og klart det største studie i denne sygdom, og jeg synes, resultaterne er meget lovende. Studiet opfylder det primære endepunkt, PFS (den tid, hvor sygdommen ikke forværres, red), og når OS-data (data på overlevelse, red.) er modne, kunne kombinationen af retifanlimab og kemoterapi godt blive ny standard i første linje,” siger Lars Henrik Jensen, cheflæge på Onkologisk Afdeling ved Vejle Sygehus. Hans afdeling har bidraget med patienter til studiet, som har haft deltagelse fra adskillige europæiske lande samt Japan, USA og Australien.
Flot signifikant forbedring
POD1UM-303 undersøgelsen inkluderede 308 patienter med kræft i endetarmsåbningen, som ikke kunne opereres eller havde spredning. Den gennemsnitlige alder var 62 år, og 72 procent af deltagerne var kvinder. 36 procent havde kræft, der havde spredt sig til leveren. Patienterne blev tilfældigt opdelt i to grupper: Den ene gruppe fik seks behandlinger med standard kemoterapi (carboplatin og paclitaxel) samt placebo, mens den anden gruppe fik samme kemoterapi, men også 500 mg af lægemidlet retifanlimab hver fjerde uge i op til et år. Patienter fra placebogruppen kunne skifte til retifanlimab, hvis deres sygdom forværredes.
Hovedformålet med undersøgelsen var at måle, hvor længe sygdommen ikke forværredes (PFS), mens man også kiggede på faktorer som samlet overlevelse (OS), hvor mange der reagerede på behandlingen, sygdomskontrol, hvor længe behandlingen virkede, og eventuelle bivirkninger.
Undersøgelsen opnåede sit hovedmål, da den tid, hvor sygdommen ikke forværredes, var betydeligt længere for de patienter, der fik retifanlimab sammenlignet med placebo. I gennemsnit var denne tid 9,3 måneder for retifanlimab-gruppen og 7,4 måneder for placebogruppen.
”Forskellen i PFS er ikke stor i absolutte tal, men der er en flot signifikant forbedring af PFS, og kurverne deler sig tidligt. Det er det primære endepunkt, studiet skal vurderes på, og det falder positivt ud. Når vi så ser på de andre endepunkter, som vi har modne data på – for eksempel responsrate – så peger alt på, at tillæg af immunterapi giver en bedre effekt end kemoterapi alene,” siger Lars Henrik Jensen.
Resultaterne viste også, at flere patienter i retifanlimab-gruppen reagerede positivt på behandlingen. Her oplevede 55,8 procent en forbedring, mens det var 44,2 procent i placebogruppen. Derudover opnåede 22 procent af patienterne i retifanlimab-gruppen fuldstændig bedring af deres kræft, sammenlignet med 14 procent i placebogruppen.
Når det kom til at holde kræften under kontrol (DCR), var resultaterne også bedre med retifanlimab, hvor 87 procent af patienterne opnåede dette, sammenlignet med 79,7 procent i placebogruppen. Den tid, hvor behandlingen fortsatte med at virke (DOR), var i gennemsnit 14 måneder for retifanlimab, mens det kun var 7,2 måneder for placebo.
Forskerne bag studiet vurderer, at kombinationen af retifanlimab og kemoterapi generelt blev godt tålt af patienterne, og der blev ikke fundet nye eller uventede bivirkninger.
Overraskende overlevelses-data
Data om den samlede overlevelse (OS) er stadig ikke endelige, men de viser en tendens til bedre overlevelse i retifanlimab-gruppen. Her var den gennemsnitlige overlevelse 29,2 måneder sammenlignet med 23 måneder i placebogruppen. Den gennemsnitlige opfølgningstid for at måle den samlede overlevelse var 14,8 måneder for retifanlimab-gruppen og 12,9 måneder for placebogruppen.
”Jeg er faktisk overrasket over, at der i den foreløbige opgørelse er en meget stærk tendens mod en OS-forbedring ved tillæg af immunterapi,” siger Lars Henrik Jensen.
Overraskelsen skyldes, fortæller cheflægen, at studiet er designet som et crossover-studie, hvor patienter i placeboarmen, som ikke opnåede respons på kemoterapi, kunne tilbydes immunterapi. 45 procent af patienterne krydsede over til immunterapi, men det havde ingen eller meget ringe effekt på den samlede overlevelse.
”Det tyder på, at det er bedst at give kombinationen af kemoterapi og immunterapi up front frem for at give det sekventielt, da der tilsyneladende er mindre effekt af immunterapi, når først patienterne er progredieret på kemoterapi,” siger Lars Henrik Jensen.
I Danmark er der årligt cirka 150 nye tilfælde af analcancer, hvoraf et fåtal er avanceret på diagnosetidspunktet. Prognosen for avanceret analcancer er generelt dårligt, fremgår det af Dansk Anal Cancer Gruppes kliniske retningslinjer for onkologisk behandling af avanceret anal cancer. Kurativ kirurgi vil i nogle tilfælde være muligt, men en stor andel af patienterne vil gennemgå et palliativt forløb med en femårsoverlevelse på cirka 30 procent, lyder det. Den onkologiske behandling af analcancer varetages på centrene i Herlev, Vejle og Aarhus. Foruden Vejle har også Herlev deltaget i POD1UM-303.
Dette er en lettere omskrevet version af artiklen
Immunterapi kan blive ny standard mod fremskreden analcancer
på Onkologisk Tidsskrift