Forsker: Mange bruger hormonel prævention – men vi mangler viden om bivirkninger

Amani Meaidi, som forsker i hormonel prævention, er optaget af at sikre, at kvinden kan træffe et valg på et informeret grundlag. Mange kvinder bruger hormonel prævention – men den eksisterende viden om bivirkninger er i dag ikke fyldestgørende.

Den 32-årige læge og postdoc Amani Meaidi har brugt en stor del af sit lægeliv på at forske i hormonel prævention og aborter. Det begyndte, da hun som nystartet medicinstuderende arbejdede i en gynækologisk praksis. Her skulle hun behandle en kvinde, som havde kraftige menstruationsblødninger. Behandlingen var lægemidlet Cyklonova (tranexamsyre), som godt nok kan stoppe blødningen, men også har den potentielle bivirkning, at der kan opstå blodpropper andre steder i kroppen. Derfor kiggede hun på indlægssedlen, hvor blodpropper stod som en mulig bivirkning, men dog med ukendt risiko.

”Det blev jeg lidt harm over. Jeg havde svært ved at give en ellers rask kvinde et lægemiddel, der kunne medføre en fatal bivirkning. Så det problem satte jeg mig for at undersøge i de danske registre,” siger Amani Meaidi.

Hendes undren ude i klinikken endte med at blive hendes ph.d.-projekt, som hun i 2022 vandt forskerkonkurrencen Ph.d. Cup med. Resultaterne viste, at der var en association mellem tranexamsyre og blodpropper i ben og lunger. Men absolut set var risikoen meget lille.

”Jeg endte med at konkludere, at det var en sjælden bivirkning. Så resultaterne beroligede mig mere, end de bekymrede mig.”

Ny viden om hormonspiraler

Derfra fortsatte Amani Meaidi, som i dag er ansat ved Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse, med at forske i hormonel prævention. Hun har blandt andet undersøgt risikoen for graviditet uden for livmoderen ved tre forskellige hormonspiraler. Her viste resultaterne, at den hormonspiral med mindst hormon faktisk giver størst risiko for graviditet uden for livmoderen. Hun har også vist, at kombinationen af p-piller og de smertestillende lægemidler NSAID giver større risiko for blodpropper, end hvis man kun tog p-piller eller smertestillende medicin.

”Det har fået betydning for hvilke typer af smertestillende medicin, der i dag anbefales til kvinder på p-piller.”

Amani Meaidi er også medinitiativtager til Safe Choice, som er et forskningssamarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet, der har til formål at kortlægge bivirkninger ved hormonel prævention.

Traditioner og uddannelsesniveau

Mest stolt er Amani Meaidi dog af sin forskning i provokerede aborter. Hun havde igennem længere tid undret sig over, at fem procent af de medicinske aborter endte i en kirurgisk udskrabning, selvom en medicinsk abort burde være en sikker metode til fjernelse af uønsket graviditet. Og hun forstod heller ikke, at der var stor forskel på antallet af kirurgiske udskrabninger mellem de gynækologiske afdelinger. Så det satte hun sig for at undersøge:

”Jeg kunne konkludere, at antallet af kirurgiske interventioner efter medicinsk abort nok mere var et spørgsmål om traditioner og uddannelsesniveau. Så det blev starten på, at jeg lavede et e-læringsprogram i samarbejde med Region Hovedstaden til de gynækologiske afdelinger. Og efter lanceringen af det kan vi konstatere, at antallet af kirurgiske interventioner efter medicinske aborter er faldet med 60 procent på landsplan,” siger Amani Meaidi.

Et informeret valg

Amani Meaidi er fascineret af gynækologien, men understreger samtidig, at hendes forskning ikke skal ses som et feministisk eller aktivistisk projekt på kvindernes vegne.

”Jeg er læge, og for mig handler det om at forbedre patientsikkerheden. Jeg håber, at min forskning kan bidrage til at lukke det videnshul, der er i vores viden om hormonel prævention. Jeg synes ikke, at forskningen på området er fyldestgørende. Specielt ikke på baggrund af, hvor mange der bruger det på daglig basis. For det er vigtigt, at kvinden kan tage et informeret valg,” siger Amani Meaidi. Hun tilføjer:

”Historisk set har kvinder været forsømt i den medicinske forskning. Da p-pillen kom på markedet, var det en revolution for kvinder, fordi de kunne planlægge, om og hvornår de ville have børn. Det har 100 procent bidraget til, at kvinderne fik uddannelse og kom ud på arbejdsmarkedet. Men måske det også har overskygget, at p-piller er et lægemiddel med bivirkninger.”

Forbereder sig på reaktioner

Amani Meaidi har selv oplevet, at hormonel prævention er et område med mange interesser. Derfor gør hun sig også umage med at formidle, når nye resultater fra hendes forskningsprojekter kommer frem.

”Vi forsøger at forberede gynækologer og praktiserende læger, når vores forskning kommer ud. Jeg informerer forpersonerne for deres faglige selskabet før udgivelse, så de kan have information klar til deres medlemmer, før patienterne eventuelt henvender sig. For vi ved, at der tit kommer reaktioner på forskning i hormonel prævention hos patienterne, som de møder ude i klinikken.”