Formand for Brystkræftforeningen: Færre vil dø af brystkræft med risikobaseret screening

Brystkræft: I kræftplan V skal man styrke den risikobaserede screening, for så finder man kræften tidligere, og flere kvinder kan blive helbredt for sin kræft, siger Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen. Hun mener også, at aldersgrænsen skal ændres fra 50 år til 40 år for første screening, da unge kvinder oftere får en mere aggressiv brystkræft.

”Brystkræft har fået et lidt lyserødt luksusry og for at være en sygdom, man overlever. Det skyldes måske, at fem års overlevelsen, sammenlignet med andre kræftformer, er høj. Men det er faktisk stadig op mod hver 3. kvinde, der dør af sin brystkræft. For der er en høj risiko for, at det efter mange år kommer tilbage igen et sted i kroppen, hvor man ikke kan behandle det,” fastslår Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen.

Anja Skjoldborg Hansen er med i en af de arbejdsgrupper, som Medicinske Tidsskrifter står bag under overskriften; ’Input fra virkeligheden’, hvor fagfolk og patientforeninger sammen kommer med input til kræftplan V. 

Hyppigste kræftsygdom blandt kvinder

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder i Danmark, og forekomsten af brystkræft har været stigende gennem de senere år. Det betyder, at hver ottende kvinde vil opleve at få brystkræft på et tidspunkt i løbet af livet. Over 75.000 lever med diagnosen, og årligt er der næsten 5.000 nye tilfælde af brystkræft i Danmark. Hvert år dør cirka 1.100 kvinder som følge af sygdommen, hvilket svarer til næsten tre kvinder om dagen.

I dag screenes danske kvinder for brystkræft, når de er i alderen 50 til 69 år. Men den nuværende model er ikke optimal, da langt størstedelen af de kvinder, der screenes, har raskt brystvæv. Får man brystkræft som ung, er sygdommen ofte mere aggressiv og kan sprede sig hurtigt. Dertil kommer, at yngre kvinder ikke får diagnosen hurtigt, hvilket i høj grad skyldes, at de ikke indgår i screeningsprogrammet.

Hos Brystkræftforeningen er man ikke i tvivl om, at en risikobaseret screening vil gøre en stor forskel. Screeningsprogrammet skal tilpasses, så endnu flere kvinder bliver diagnosticeret i tide:

”Nedsat alder for screening er en af vores største mærkesager, så det hører med i vores ønske om, at vi får et risikobaseret screeningsprogram. Det er de yngre kvinder, hvor man ofte ser de mere aggressive kræftformer. Det er mange års liv, man kan forlænge med, hvis man ikke skal dø af sin kræft,” forklarer hun og understreger, at det ”jo ikke er. fordi de unge kvinders liv er mere værd, men det er et spørgsmål om de børn og familier, de efterlader i en ung alder.”

Individuel vurdering af risiko   

Det handler dog ikke kun om alder, men også om de risikofaktorer man faktisk kan forudse.

”Man er blevet virkelig dygtig til at lave en individuel vurdering af din risiko. Alle metoder har været igennem forskningsprojekter, og man kan i dag i høj grad forudsige, hvem der er i risikogruppen, og som man skal følge tæt,” forklarer Anja Skjoldborg Hansen og nævner kendte risikofaktorer som familiehistorik, livsstilfaktorer og den vævstæthed, man har i brystet. For man ved, at tæt brystvæv giver øget risiko.

”Vi anbefaler, at man starter som 40-årig og får lagt sin personlige risikoprofil. Man skal jo ind i det program og få sin første screening og svare på en række spørgsmål og får udregnet sin risikoprofil. Så vil nogle skulle følges oftere, mens andre ikke behøver at komme så ofte,” forklarer formanden for Brystkræftforeningen.

Samlet set kan et risikobaseret screeningsprogram betyde, at der skal laves færre mammografier. Men man ved endnu ikke, om folk vil acceptere at bliver fulgt mindre ofte, hvis det bliver påvist, de har en relativt lav risiko.

Pulje til kræftlægemidler

Et andet vigtigt ønske til Kræftplan V er, at der skal oprettes en pulje til kræftlægemidler. Puljen skal kunne benyttes til at dække omkostningerne ved behandlinger, der er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), men som enten ikke er godkendt af Medicinrådet endnu eller er blevet afvist af Medicinrådet på grund af deres vurdering af manglende evidens.

Puljen er vigtig, fordi hurtig adgang til nye medicinske behandlinger er afgørende for patienterne, både for at forbedre og forlænge livet og for at bevare håbet. Men både kræftpatienter og onkologer oplever, at Danmark ikke længere er blandt de førende, når det kommer til hurtig ibrugtagning af nye og innovative behandlinger. Det er primært på grund af langsomme sagsbehandlingstider i Medicinrådet samt hyppige afvisninger af behandlinger. Dette kan skyldes, at nye behandlinger rettet mod små patientgrupper ikke opfylder Medicinrådets evidenskrav, eller det kan være på grund af betydelig usikkerhed i det tilgængelige datagrundlag. Denne udfordring forventes at blive endnu mere udtalt i fremtiden, især i lyset af udviklingen inden for personlig medicin, hvilket vil gøre det endnu vanskeligere at indsamle det nødvendige datagrundlag.

Endelig er der også et ønske om, at patienterne bliver inddraget langt mere, når det handler om deres egen behandling. Alt for mange brystkræftpatienter oplever, at de kun tilbydes en standartbehandling, som man forventer, at de accepterer uden en grundig samtale om muligheder, fordele og ulemper.

For eksempel skal det være muligt at beslutte, om man ønsker en rekonstruktion af et fjernet bryst, eller man om man foretrækker at få fjernet det modsatte bryst.

”Patienten vil blive behandlet som et helt menneske og ikke bare som et sygt bryst,” siger Anja Skjoldborg Hansen.