”De senere år har man virkelig fået blod på tanden i forhold til ADC’er til behandling af blærekræft – og med rigtig god grund," siger Andreas Carus, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Aalborg Universitet.
Nye behandlinger for blærekræft kan være på vej
Behandling med Trodelvy (sacituzumab govitecan) forud for operation viser lovende resultater for patienter med en særlig form for blærekræft, der vokser ind i musklerne. Hvis disse resultater bekræftes, kan nogle patienter måske undgå omfattende operationer.
Resultaterne kommer fra fase I/II-studiet, der kaldes SURE-01/02, og de blev præsenteret på verdens største kræftkongres, ASCO, i begyndelsen af juni.
Sacituzumab er et såkaldt antistof, og govitecan er kemoterapi, og de nye behandlinger med såkaldte antistoflægemiddelkonjugater (ADC’er), der kombinerer et antistof med et kemoterapimiddel, er blevet meget populære i behandlingen af blærekræft. Det skete efter en anden stor kræftkonference i Europa sidste år, ESMO 2023, hvor resultater viste, at en ny behandling, der kombinerer to lægemidler (ADC´en enfortumab vedotin og immunterapien pembrolizumab), næsten gav en fordobling af den tid, patienter levede uden forværring af deres sygdom, sammenlignet med standard kemoterapi. Disse resultater vakte stor begejstring blandt kræftlæger verden over, og i Danmark blev resultaterne kaldt intet mindre end ”uhørt flotte”.
Der findes også lignende data på en anden kombination af lægemidler (ADC´en Trodelvy og immunterapi), selvom disse data ikke er lige så udviklede endnu. Disse nye behandlinger afprøves nu i tidligere stadier af sygdommen for at se, om de også kan være effektive der.
”De senere år har man virkelig fået blod på tanden i forhold til ADC’er til behandling af blærekræft – og med rigtig god grund. Og nu er turen så kommet til den neoadjuverende setting (hvor der behandles før operation, red.). De første data fra SURE-01/02-studiet tyder på, at der også kan være noget af betydning at vinde her. Resultaterne er dog meget præmature på nuværende tidspunkt, så jeg er varsom med at udtale mig for skråsikkert,” siger Andreas Carus, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Aalborg Universitet.
Den tolkning lægger Mads Agerbæk, ledende overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, sig op ad.
”Studiet er interessant, fordi det tester et behandlingsprincip i neoadjuverende setting, som vi tidligere har set endog meget lovende og flotte resultater på i fremskredent urotelialt karcinom (blærekræft, red.). Og de første tidlige data peger i retning af, at ADC’er også kan anvendes med tilfredsstillende effekt forud for kirurgi. Det bliver dog for alvor først interessant, når vi begynder at få data på SG (sacituzumab govitecan, red.)i kombination med pembrolizumab,” siger han.
Den hellige gral
I en del af SURE-01/02-undersøgelsen fik 21 patienter med en form for blærekræft, som ikke kunne tåle den almindelige kemoterapi (cisplatin), behandling med sacituzumab govitecan før operationen, hvor blæren blev fjernet. Ud af de 21 patienter havde seks ingen synlig kræft tilbage efter operationen, og syv havde kun en meget lille mængde kræft tilbage. Patienter med bestemte genetiske mutationer reagerede bedre på behandlingen, hvilket tyder på, at sacituzumab govitecan kan være en effektiv behandling for denne gruppe.
”Vi har at gøre med en skrøbelig patientgruppe, som er blevet erklæret uegnede til neoadjuverende cisplatin-baseret kemoterapi. Det er en gruppe, som det typisk går lidt ringere end for den samlede gruppe. Alligevel ser vi, at omkring halvdelen af patienterne opnår klinisk komplet respons. Det må siges at være ret nydeligt, og på linje med – måske endog lidt bedre – end ved sædvanlig standard kemoterapi,” siger Mads Agerbæk.
Andreas Carus påpeger, at der kun er få patienter med i undersøgelsen, og tre af dem nåede ikke til operation. Derfor skal man være forsigtig med at drage store konklusioner ud fra procentdelene, siger han.
I undersøgelsen blev patienter, der havde fuldstændig respons på behandlingen med sacituzumab govitecan og ikke ønskede at få fjernet blæren, tilbudt en mindre operation, hvor blæren blev bevaret. Derefter blev de overvåget for at sikre, at der ikke var kræft tilbage i blæren.
Andreas Carus kalder dette "den hellige gral" inden for behandling af blærekræft, da det kan forbedre patienternes livskvalitet betydeligt. En radikal cystektomi er et omfattende kirurgisk indgreb, der typisk efterlader patienterne med mén, som påvirker deres livskvalitet. Derfor er de fleste blæreonkologer enige om, at det er et indgreb, man gerne vil nedbringe antallet af i fremtiden.
Flere studier på vej
Startdosis af sacituzumab govitecan var i studiet sat til 10 mg/kg, men efter de første otte patienter blev dosis reduceret til 7,5 mg/kg. Dosisreduktionen blev foretaget, da en patient døde af behandlingsrelaterede bivirkninger. Grad ≥3 behandlingsrelaterede bivirkninger blev observeret hos ni ud af de 21 patienter i studiet.
Andreas Carus understreger, at man skal være forsigtig med behandlinger, der kan føre til dødsfald, især når patienter potentielt kan helbredes med andre metoder.
I den næste del af undersøgelsen vil sacituzumab govitecan blive kombineret med pembrolizumab for at se, om det giver en bedre effekt. Andreas Carus forventer, at denne kombination vil være endnu mere effektiv.
Der er også andre undersøgelser i gang, der ser på nye kombinationer af lægemidler til behandling af blærekræft før operation. Disse studier vil give yderligere indsigt i, hvordan man bedst kan behandle blærekræft og muligvis reducere behovet for omfattende operationer.