“Hvis man skæver til udlandet, ved vi, at der er flere sidegevinster at finde såsom forkalkninger i kranspulsåren og anden lungesygdom. Og det er helt sikkert bifund, som er værd at tage med i det danske pilotprojekt,” siger professor Christian Borbjerg Laursen.
Lungekræftscreening finder effektivt personer med risiko for hjerte-kar-sygdom
Der er store sidegevinster ved lungekræftscreening, hvor bifund såsom hjerte-kar-sygdom kan opdages på et tidligere tidspunkt, viser et nyt europæisk studie. Det vil være oplagt at tænke ind i den danske screening, lyder det fra overlæge Christian Borbjerg Laursen.
Særligt potentialet til at opspore hjerte-kar-sygdom er lovende ved lungekræftscreening, viser studieresultater, der blev præsenteret på den europæiske lungekræftkongres ELCC. Resultaterne er de første fund fra det europæiske forskningsprojekt 4-IN-THE-LUNG-RUN, der efter planen skal inkludere i alt 26.000 deltagere.
I studiet havde hver tredje af de personer, der blev screenet for lungekræft, høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom, og halvdelen burde starte i forebyggende behandling. Det er interessante fund, der viser vigtigheden af bifund ved et screeningsprogram, mener professor Christian Borbjerg Laursen, der er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling J på Odense Universitetshospital (OUH) og medlem af styregruppen for det danske pilotprojekt for lungekræftscreening, der skal gennemføres i Region Syddanmark.
“Hvis man skæver til udlandet, ved vi, at der er flere sidegevinster at finde såsom forkalkninger i kranspulsåren og anden lungesygdom. Og det er helt sikkert bifund, som er værd at tage med i det danske pilotprojekt,” siger han.
Sundhedsstyrelsen besluttede tidligere på året, at Region Syddanmark skal gennemføre et dansk pilotprojekt for lungekræftscreening fra 2024 frem til 2026, der skal klarlægge, om et nationalt screeningsprogram er muligt. Omkring 1.000 fynske borgere i alderen 60-74 år, som er i særlig risiko for at udvikle lungekræft, vil blive tilbudt CT-scanning én gang om året, og de første invitationer forventes at blive sendt ud i efteråret 2024.
De fynske borgere vil i første omgang blive bedt om at besvare en række spørgsmål om deres rygevaner og helbred, hvorefter borgere i risiko for at udvikle lungekræft vil blive inviteret til scanning.
Ingen færdig model
De nye europæiske resultater er værd at holde øje med, men om hjerte-kar-sygdom bliver en fast del af det kommende pilotprojekt for lungekræftscreening, er dog uvist.
Christian Borbjerg Laursen forklarer, at projektet først og fremmest skal afklare, hvilke udfordringer der kan være ved et nationalt set-up.
“Den endelige model er ikke helt færdig endnu, men den primære opgave er at screene for lungekræft og undersøge et muligt setup. Derefter vil der være flere slags bifund, som kan være oplagte at kigge nærmere på, såsom hjerte-kar-sygdom, anden lungesygdom og andre tobaksrelaterede sygdomme,” siger han.
Styregruppen for pilotprojektet kigger både på erfaringer fra andre lande og nye studieresultater, lyder det.
De skelsættende bifund
Den helt svære opgave bliver dog at håndtere bifundene, hvis pilotprojektet skal udrulles i hele landet. Landets radiologer har tidligere råbt vagt i gevær, hvis de også skulle undersøge mulige bifund, da der ikke er nok mandskab til opgaven.
“Det er klart, at det er en helt anden skala, vi kommer op i, hvis det skal gøres nationalt. Der er vi nødt til at kigge på, hvordan algoritmer og kunstig intelligens hjælper os bedst muligt, og det bliver en skelsættende opgave, som vi skal undersøge nærmere,” siger Christian Borbjerg Laursen.
Han forklarer, at det eksempelvis kan være algoritmer, der med høj sikkerhed sorterer de scanninger fra, der er normale, så der ikke skal bruges yderligere ressourcer på raske borgere i screeningsprocessen. Eller algoritmer, der automatisk giver hver patient en risikoscore for eksempelvis hjertekarsygdom.
Risiko for at sygeliggøre
Der er dog også en slagside ved screening og bifund, for borgere skal nødigt sygeliggøres eller overbehandles, lyder det fra Christian Borbjerg Laursen.
“Det første, vi skal gøre, er ikke at drysse bekymring og piller ud på folk, der ikke har brug for det. Derfor skal første skridt altid være at stoppe med at ryge og føre en sund livsstil, før vi behandler for eksempelvis hjerte-kar-sygdom,” siger han.