Overlæge: Nyt screeningsprogram kan redde flere liv end de eksisterende programmer
Ved på meget enkel vis at screene mænd i alderen 65-74 år kan man redde én ud af hver 169, som ellers ville dø af hjerte-kar sygdomme inden for fem år.
Det viser nye forskningsresultater fra SDU, OUH, Regionshospitalet Viborg og Aarhus Universitet. Her benyttede forskerne et simpelt, tredelt screeningsprogram bestående af screening for udposninger på legemspulsåren, forkalkning i pulsårerne i benet og forhøjet blodtryk og fik på den måde identificeret risikogruppen for koronarsygdomme, slagtilfælde og hjerte-kar-sygdomme, som så kunne sættes hurtigere i forebyggende og livreddende behandling.
”Screeningstilbuddet reducerede dødeligheden med syv procent svarende til, at blot 169 mænd skulle inviteres for at redde ét liv inden for de næste fem år. Så stor effekt er aldrig set før i nogen af de indførte screeningsprogrammer,” fortæller Jes Sanddal Lindholt, overlæge på Hjerte-, Lunge og Karkirurgisk Afdeling, OUH og professor på SDU, som ledede projektet.
Resultaterne er en del af det store randomiserede VIVA-studie, som inkluderede over 50.000 mænd i aldersgruppen 65-74 år.
Netop udposninger på legemspulsåren, forkalkning i pulsårerne og forhøjet blodtryk er ofte symptomfrie og kan derfor være besværlige at diagnosticere, før de medfører akutte bristninger og blodpropper, som kan få fatale konsekvenser for patienten.
Screeningsprogram under overvejelse
I Storbritannien, USA og Sverige har man allerede etableret nationale screeningsprogrammer med gode resultater. Herhjemme har Sundhedsstyrelsen gennem længere tid overvejet at gøre noget tilsvarende og etablere et nationalt screeningsprogram med fokus på at screene for udposninger på legemspulsåren (abdominal aortaaneurisme=AAA) i Danmark.
På baggrund af tidligere screeningsstudier og de første erfaringer fra VIVA har Viborg kommune taget skridtet videre og indført mere omfattende screeninger.
Ifølge VIVA-studiet er der samfundsmæssige gevinster at hente ved at indføre omfattende screeninger. Studiet viser, at de økonomiske gevinster i forhold til længere levetid overstiger udgifterne i forbindelse med de tredelte screeninger.
DANCAVAS går skridtet videre
På Odense Universitetshospital videreudvikler professor Jes Sanddal Lindholt på resultaterne fra studiet i projektet DANCAVAS. Sammen med bl.a. kardiologen Axel Diederichsen og professor i biokemi, Lars M. Rasmussen fra OUH og SDU´s elitecenter CIMA, har Lindholt igangsat et nyt lodtrækningsforsøg af 45.000 mænd i alderen 65-74 år. Her tilbydes hver tredje en helkrops CT-skanning til påvisning af eventuel åreforkalkning af kranspulsårerne, atrieflimmer og aorta-udposninger. Desuden måles blodtryk på arme og ben til påvisning af åreforkalkning i benene og forhøjet blodtryk samt blodsukker og kolesterol.
Undersøgelserne sker i Odense, Svendborg, Vejle og Silkeborg, og rekrutteringen nærmer sig afslutningen med over 10.000 undersøgte.
”Fremmødet er som ventet, ligesom andelen, der bør i forebyggende behandling, er som ventet. Men der findes flere udposninger, end vi havde regnet med. Vi regner derfor med at kunne påvise en meget høj gevinst, selv sammenlignet med VIVA,” siger Jes Sanddal Lindholt.
Femårs resultaterne for DANCAVAS forventes i løbet af 2021. Men de første resultater præsenteres efter planen på efterårets europæiske hjerte- og karkirurgiske kongresser (ESC og ESVS).