Tænk, læger er også mennesker
Måske er det den ældste nyhed i verden. I hvert tilfælde er det den mest logiske og forudsigelige nyhed, man kan forestille sig.
Måske kan en sensationspresse koge suppe på nyheden. Under alle omstændigheder kan denne verdens Peter Gøtzsche’r komme op i det røde felt.
Ikke desto mindre gør det trods indtryk, at der nu er dokumentation for, at læger påvirkes i deres beslutninger for deres patienter, hvis de selv eller deres familie har været ramt af tilsvarende sygdom.
Helt konkret viser en ny amerikansk undersøgelse af praktiserende lægers screenings-anbefalinger, at de er mere tilbøjelige til at foreslå undersøgelser, hvis deres familie, eller ligefrem dem selv, har haft en kræftdiagnose. Hvis det er tilfældet er de derfor parat til at henvise til undersøgelser, som både kan medføre ekstra-omkostninger og unødig uro hos patienter.
Undersøgelsen fra CUHealth University of Colorado Hospital i Aurora er baseret på 497 praktiserende læger og viser, at læger, der selv har haft kræft eller har oplevet kræft hos familiemedlemmer, nære venner eller kolleger, er mere end dobbelt så tilbøjelige til at handle imod etablerede retningslinjer og at anbefale kvinder med lav risiko for æggestokkræft til at blive screenet.
Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Women's Health og viser, at tilgængelighedsforstyrrelser kan tyde på omfanget af en læges anbefalinger om kræftundersøgelser.
Undersøgelsen vedrører praktiserende læger – men der er ingen som helst grund til ikke at tro, at andre speciallæger, f.eks. onkologer, vil udvise en tilsvarende adfærd, og derfor bekræfter denne undersøgelse bare antagelsen om, at læger også er mennesker og at de påvirkes nøjagtig, som vi alle sammen gør.
Derfor følger læger ikke nødvendigvis de lægevidenskabelige anbefalinger – og derfor gør læger også undtagelser, og da ganske særligt, når det gælder deres egen familie eller bekendtskabskreds.
Det forandrer bare ikke, at læger snarere end at give efter for den medfølelse, som er skabt, fordi alvorlige sygdomme er rykket tæt på dem, netop bør holde sig til de lægevidenskabelige anbefalinger, som var det deres bibel.
Det er ganske vist ikke derfor, at anbefalingerne er formuleret – men det jo én af grundene.