”Det største problem er sygeplejerskerne. Dem er der mangel på over hele landet, og her er det jo meget patientgrupper som os, som ikke umiddelbart er livstruede, der bliver ramt hårdt. Når nu vi står over for en hård vinter, kan corona jo blive et endnu større problem, og det gælder også for vores patientgruppe," siger Jørn Sørensen.
Søvnapnø-patienter lider under presset på sygehusene
Mens coronaen raser, bliver andre områder nedprioriteret. Ét af dem er søvnapnø, her kan behandling forebygge sygdomme og hindre langt dyrere behandling for få midler. En ekspert kalder det ’verdens billigste kroniske sygdom’.
Søvnapnø Ambulatorium i Vejle et godt eksempel på, at sundhedssystemet er presset, og at det forhold bl.a. går udover patienter med søvnapnø.
Sådan lyder det fra Jørn Sørensen, formand for Dansk Søvnapnø Forening. Han påpeger, at man er garanteret hurtig udredning i systemet, men ikke behandling.
”Du kan være garanteret udredning inden for de næste 30 dage, men for nylig havde søvnklinikken i Vejle 3.000 på venteliste til behandling,” siger han og uddyber:
”Der er jo frit sygehusvalg, men det er stadig sådan, at det kun er til udredning, at det frie sygehusvalg gælder. Når du skal i behandling, så SKAL du håndtere det i den region, hvor du hører til. Her kan systemet med fordel være lidt bedre til at bruge privathospitalerne.”
Flaskehalse i systemet
Jørn Sørensen peger på en række flaskehalse i systemet. Ikke mindst en famøs sag om udleveringsstop på Philips CPAP-maskiner.
Philips Respironics har nemlig fejlmeldt nogle apparater til behandling af søvnapnø, siden man fandt en risiko for, at det skum, der bruges som støjdæmpende materiale i apparaterne, kan nedbrydes. Dermed kan de i teorien udlede dampe og små partikler. Phillips vurderer, at det kan give symptomer som hovedpine, irritation, betændelsestilstand, vejrtrækningsbesvær og kvalme. Et stort antal apparater i en række lande skal derfor renoveres eller helt skiftes.
”Det giver nogle problemer, fordi de søvnklinikker, der stadig er operative under corona, kan have udfordringer med ikke at kunne levere andre CPAP-apparater,” siger Jørn Sørensen og tilføjer, at et endnu større problem er mangel på kvalificerede hænder.
”Det største problem er sygeplejerskerne. Dem er der mangel på over hele landet, og her er det jo meget patientgrupper som os, som ikke umiddelbart er livstruede, der bliver ramt hårdt. Når nu vi står over for en hård vinter, kan corona jo blive et endnu større problem, og det gælder også for vores patientgruppe.”
Verdens billigste kroniske sygdom
Mens en lang række kroniske sygdomme koster samfundet store summer, koster det typisk ikke ret meget at behandle søvnapnø.
”Du skal typisk have en CPAP-maskine (til at hjælpe med vejrtrækningen, se boks), der koster under 5.000 kr. Og en ny maske en gang om året til 6-700 kr. Det er ofte alt. Dermed er behandlingen en meget god investering,” siger Jørn Sørensen og uddyber:
”Vi kunne godt tænke os, at der blev brugt lidt flere ressourcer på det her område i bredere forstand - ikke mindst på søvnklinikkerne. Man kan forebygge mange følgesygdomme, hvis man behandler søvnapnø i tide,” siger han og peger på, at man f.eks. i mange tilfælde kan undgå diabetes.
”Kroniske sygdomme som søvnapnø er jo altså livslang behandling, men man kan roligt sige, at søvnapnø nok er den billigste kroniske sygdom,” siger Jørn Sørensen.
Relateret artikel
FAKTA: Søvnapnø
- Obstruktiv søvnapnø betyder, at luftvejene lukkes til under søvn. Det skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller delvist sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og ny apnø opstår.
- Når man lider af søvnapnø, oplever man ofte dagtræthed og søvnanfald. Apnøerne er oftest af varighed mellem 10-60 sekunder eller længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat.
- Forstyrrelserne af søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og udtalt dagtræthed med søvnanfald. Apnøerne medfører fald i iltindhold i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryksforhold.
- Søvnapnø kan medføre en række problemer – bl.a. dagtræthed og søvnanfald, mentale forstyrrelser, ændringer i natlig hormonproduktion og/eller øget risiko for hjerte-karsygdomme (forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet) samt slagtilfælde.
Kilde: Rigshospitalet
Fakta CPAP-maskiner
- CPAP er en forkortelse af Continous Positive Airway Pressure (vedvarende overtryk i luftvejene).
- En CPAP-maskine er således apparat, der fungerer som en luftblæser. Den blæser luft med et lille overtryk (4-20 cm vand) gennem en slange til en maske, som man sætter over næsen eller foran næse og mund.
- Ved at skabe et lille overtryk i svælget blæses væggene ud til siden, og der bliver bedre plads.
- På den måde undgår man, at der sker et sammenfald og følgende blokering under indåndingen, som det kan observeres hos personer med obstruktiv apnø.
- CPAP-maskinen sikrer således, man kan trække vejret normalt og opnå en uforstyrret søvn.
Kilde: www.sundhed.dk