Campylobacter er den største bandit
De fleste kender infektioner med salmonella, men campylobacter er en endnu hyppigere årsag til infektioner overført via maden.
{snippet alle}
De fleste fødevarebårne sygdomstilfælde i Danmark skyldes bakterier og virus. Campylobacter er skyld i mere end 4.600 fødevarebårne infektioner og fire gange så mange danskere er i 2016 blevet smittet med campylobacter som med salmonella.
Det viser den årlige rapport for 2016 om forekomsten af sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.
Mange har oplevet at blive smittet med sygdomme af den mad de har spist. Symptomerne er som regel lette i form af diarré, kvalme eller opkastninger, der varer i få dage. Generelt går sygdommen over af sig selv, og den kræver i de fleste tilfælde ikke behandling, men infektioner med bakterier, som f.eks. salmonella og campylobacter, kan dog blive mere alvorlige med svær diarré, mavekramper, feber og ledsmerter.
Desværre er det ikke altid at du som forbruger kan gardere dig mod bakterier og virusser i maden, for selvom du overholder en god køkkenhygiejne, kan fødevaren stadig gøre dig syg. Men som regel bliver der udsendt varsler, hvis der er fundet en smittekilde i en fødevare.
”Vi har i Europa et alarmsystem, hvor vi advarer hinanden, hvis vi opdager et udbrud af sygdom eller mistænker, at en bestemt fødevare gør folk syge,” forklarer epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut.
”Fordi sygdomsudbrud ikke respekterer grænser, og fødevarer produceres og sælges i stor stil til mange lande samtidig, er det internationale samarbejde vigtigt, hvis vi skal finde smittekilder og stoppe udbrud i tide”, tilføjer Luise Müller.
Sygdomstilfælde stiger
Hvert år bliver danskere smittet med sygdomme af den mad, de spiser. Med 4.677 registrerede sygdomstilfælde er campylobacter i 2016 fortsat årsag til flest registrerede fødevarebårne infektioner i Danmark. Det er en stigning på mere end syv procent fra 2015. Stigningen kan dog skyldes, at der anvendes mere følsomme diagnostiske metoder.
Forskere, myndigheder og industrien i Danmark har igennem længere tid arbejdet sammen for at samle data og udvikle metoder med henblik på at mindske risikoen for, at danskere bliver syge af campylobacter.
”Belært af de danske erfaringer med næsten at udrydde salmonella i danskproducerede slagtekyllinger og æg er forskere, myndigheder og industrien gået sammen for at finde ud af, hvordan vi sikrer, at færre bliver syge af campylobacter,” siger specialkonsulent Birgitte Helwigh fra DTU Fødevareinstituttet.
Salmonella tages med hjem fra ferien
Du har sikkert oplevet at få problemer med maven, mens du er i udlandet. Bakterier i maden, som de lokale maver kan tolerere, kan give dig problemer. På mange rejsemål er der højere forekomst af bakterier, som f.eks. salmonella og sygdomsfremkaldende E. coli-bakterier, end i Danmark – og den hygiejniske standard på mange typiske turistrestauranter kan også være mangelfuld. Derfor er udlandsrejser den største årsag til flest salmonellainfektioner.
I 2016 er 1.074 salmonellainfektioner indberettet blandt danskerne. Mere end hver anden infektion (55%) er rejserelateret, og sygdommen er oftest hentet med hjem fra Thailand (19%), Tyrkiet (13%) og Spanien (5%).
Men salmonella findes også herhjemme og her kan man læse i rapportens salmonellasmittekilderegnskab at danskproduceret svin er den fødevarekilde, som i 2016 har gjort flest syge. I alt seks procent af sygdomstilfældene skyldes dansk svinekød, tæt fulgt af importeret kyllinge- og svinekød (hhv 4% og 3,7%).