Ny viden viser vej til forebyggelse af fødselsdepression

Hvorfor er nogle kvinder mere udsatte, når det kommer til at udvikle en depression under graviditeten og efter fødslen, og kan vi blive bedre til at få øje på en fødselsdepression, der er under opsejling? To danske ph.d-studier baner vej for mulig forebyggelse af fødselsdepressioner ud fra et arveligt og et neurologisk perspektiv.

For nogen er det at være nybagt mor forbundet med en god portion udmattelse, men også en lykkefølelse uden sidestykke. For and­re er graviditeten og den nye tilværelse som forælder forbundet med alt andet end lykke. I Danmark udvikler hver femte til hver tiende kvinde en fødselsdepression.  

Det svarer til 8.000 til 9.000 kvinder, og forklaringen på det mentale sorte hul, som kvinderne oplever, er mangefacetteret, for fødselsdepressionerne er en kompleks cocktail af fysiologi, genetik, psykologi og sociale vilkår.

To nyslåede ph.d-er har i hver deres studie søgt forklaringer på, hvad der sker i forbindelse med udviklingen af en fødselsdepression, hvordan biologien spiller en rolle, og hvordan man på sigt kan komme depressionerne i forkøbet.

Receptorer og kønshormoner

Camilla Borgsted Larsen er læge på Afdeling For Hjerne- og Nervesygdomme, Neurocentret Rigshospitalet, og forsker ved Københavns Universitet.

I sit ph.d-projekt har hun undersøgt hippocampus’ rolle samt det kønshormonelle og såkaldte serotonerge systems påvirkning i forbindelse med fødselsdepressioner. Hippocampus er et område af hjernen, som sidder i tindingelappen, og spiller blandt andet en rolle i vores orienteringsevne og hukommelse. Det serotonerge transmittersystem indgår i en række fysiologiske hjernefunktioner, såsom regulering af fødeindtag, søvn, seksualadfærd og følelser. Derudover spiller det også en rolle for personlighed og kognition samt ved neuropsykiatriske sygdomme.

For at finde frem til, hvordan den fødselsdepressive hjerne fungerer, har Camilla Borgsted Larsen i første omgang undersøgt, hvordan en rask hjerne under en graviditet og efter en fødsel fungerer.  

Studiet er inddelt i flere delstudier. I et af dem har hun ved hjælp af scanninger undersøgt, hvordan hippocampus ændrer sig efter en graviditet, fordi man fra tidligere forskning ved, at den del af hjernen ændrer struktur under depressioner.

“Formålet var at finde ud af, om hippocampus har en anden størrelse, når man lige har født sammenlignet med en kvinde, som er sund og rask og ikke lige har været gravid, samt om kønshormoner og serotonin spiller en rolle, og det viste sig, at en graviditet ikke giver de store ændringer på hippocampus sammenlignet med raske ikke-gravide kvinder,” siger Camilla Borgsted Larsen.  

I alt 31 kvinder fik foretaget to hjernescanninger, fem uger efter de havde født. En PET-scanning klarlagde niveauet af serotoninreceptor 4 og en MR-scanning målte størrelsen på hippocampus. Gruppen blev sammenlignet med data fra en kontrolgruppe bestående af 24 raske kvinder. 

En skrumpende hippocampus

Camilla Borgsted Larsens forskning peger til gengæld på, at samspillet mellem serotoninreceptor 4 og kønshormonerne kan påvirke hippocampus. Et højt niveau af receptoren i kombination med et stort fald af den kvindelige kønshormon østradiol under graviditeten var nemlig lig med en skrumpet hippocampus.  

“Det indikerer, at kønshormoner og serotoninsystemet kan påvirke hippocampus’ plasticitet. Der er foreløbigt tale om et tværsnitsstudie, så vi kan på nuværende tidspunkt kun se, at der er en sammenhæng mellem faktorerne og ikke i hvilket omfang. Men det giver os en indikation på, at der allerede foregår nogle ændringer i hjernen før fødslen, som har betydning for det mentale helbred, når man har født,” siger Camilla Borgsted Larsen. 

Ligeledes peger forskningen på, at et stort fald af østrogen var forbundet med et godt mentalt helbred, mens et højt niveau af serotoninmetabolitter i cerebrospinalvæsken var forbundet med et dårligere mentalt helbred.  

Hippocampus og depression

Kvindernes mentale helbred blev vurderet ud fra Hamiltons depressionsskala og Edinburgh postnatale depressionsskala. På begge scorer kunne man se, at jo bedre man har det, jo mindre er hippocampus.

“Teorien er, at hippocampus bliver omstruktureret, når man gennemgår en graviditet og fødsel. I modsætning til en depression, hvor hippocampus mister celler, tror vi, at hippocampus under en graviditet og efter fødslen i stedet bliver strømlinet den nye rolle som forælder,” siger Camilla Borgsted Larsen. 

Ud fra dyrestudier kan man blandt andet se, at ændringer i hippocampus gør, at hjernen optimerer sig og forbereder sig på forældre­skabet. Som eksempel nævner forskeren en bedre arbejdshukommelse, at man kan rumme mere og evnen til at multitaske bliver optimeret.

“Men det er komplekse processer, der sker i samspil med resten af hjernen, og der er begrænset viden tilgængeligt på dette område,” lyder det fra Camilla Borgsted Larsen.

Den videre forskning

Det kræver mere forskning af den fødselsdeprimerede hjerne, hvis man skal finde en decideret behandling eller en måde at forebygge fødselsdepressioner på. Men konklusionen på studiet er, at raske kvinders hjerner tilpasser sig de kønshormonelle overgange ved en graviditet, og at de store ændringer i østradiol er forbundet med et godt mentalt helbred.

Studiet viser også, at ændringer i østradiol og serotonerge signaler er vigtige for hippocampus’ plasticitet, der er associeret med det mentale helbred efter fødslen. Og den forskning kan i sidste ende bane vejen til nye behandlingsmuligheder.

“Det kan give nogle idéer om, hvor man kan arbejde forebyggende, for eksempel ved at lave screeninger. Det kan også give nogle fingerpeg om mulige mekanismer for behandling. Vi mistænker, at kvinder med fødselsdepression har en anden følsomhed for hormonændringer og reagerer negativt på de her ændringer. I øjeblikket undersøger vores forskningsgruppe derfor, om man kan give forebyggende hormonbehandling for fødselsdepression,” siger Camilla Borgsted Larsen.

Arvelighedens rolle

Hvor Camilla Borgsted Larsens studie beskæftiger sig med de neurologiske og fysiologiske årsager til en fødselsdepression, har ph.d-studerende ved Aarhus Universitet Mette-Marie Zacher Kjeldsen i stedet beskæftiget sig med at undersøge familiepsykiatri som en årsag til fødselsdepression.

Et af ph.d-studiets delstudier er publiceret i tidsskriftet JAMA Psychiatry. “Formålet med studiet er at blive klogere på, hvorfor man udvikler fødselsdepression. Som det er lige nu, venter vi og ser, hvem der udvikler det, og derefter behandler vi det. Vi vil gerne blive klogere på, hvordan man kan forebygge og sætte ind med behandling hurtigt,” siger Mette-Marie Zacher Kjeldsen, der selv i øjeblikket er på barsel.

Dobbelt risiko

Mette-Marie Zacher Kjeldsen. Privatfoto

Ud fra i alt 26 studier inkluderede forskerne relevant information om 100.877 kvinder fra 18 lande. I en efterfølgende metaanalyse fandt forskerne derefter frem til, at kvinder med familiemedlemmer, der har en psykiatrisk historik, er dobbelt så disponerede for at udvikle en fødselsdepression som kvinder, der ikke er i familie med nogen, der har en psykisk lidelse.

“Med vores studie slår vi fast, at familiepsykiatri spiller en rolle i udviklingen af fødselsdepressioner. Det er enormt vigtigt at fastslå, når vi taler om præventiv behandling, for man behøver ikke at vente med at spørge ind til familiepsykiatrien til efter en fødsel - det kan man gøre allerede i graviditeten,” siger Mette-Marie Zacher Kjeldsen.

Mette-Marie Zacher Kjeldsens studie klarlægger ikke den genetiske årsag mellem fødselsdepressioner og familiepsykiatri, men peger på, at man ud fra andre studier må formode, at den underliggende forklaring er en kombination mellem en genetisk sårbarhed og det miljø, man lever i.

“Genetik har en stor betydning i udvikling af fødselsdepression, men genetik kan ikke forklare det hele. Vi ved, at den støtte man får som nybagt mor fra sit sociale netværk også spiller en rolle i udviklingen af en fødselsdepression. Rent spekulativt kan man forestille sig, at kvinder med en familiepsykiatrisk historik ikke får lige så meget støtte,” lyder det fra Mette-Marie Zacher Kjeldsen.

Fremadrettet vil hun sammen med sine kolleger forsøge at undersøge nærmere, hvad risikoen for at udvikle depression er, hvis man selv, partneren eller et familiemedlem har en psykiatrisk lidelse. På den måde kan sundhedsfaglige være opmærksomme på, hvilke faktorer, der vejer tungest, og i hvilken kombination de oftest optræder i. 

Vibe Gedsø Frøkjær, klinisk forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, er supervisor på Camilla Borgsted Larsens studie og medvejleder på Mette-Marie Zacher Kjeldsens studie. Udover at undersøge nærmere, hvad der er årsagen til fødselsdepressioner, har de to studier ikke noget med hinanden at gøre.

Studiet om arvelighed i forbindelse med fødselsdepressioner

• Metaanalyse foretaget af ph.d-studerende ved Aarhus Universitet Mette-Marie Zacher Kjeldsen
• Studiet indkluderer relevant information fra i alt 26 studier om 100.877 kvinder fra 18 lande 
• Studiet fastslår, at kvinder, der er i familie med nogen, der har en psykiatrisk baggrund, har dobbelt så høj risiko for selv at udvikle en fødselsdepression 
• Studiet er en del af forskningsprojektet HOPE på Center for Registerforskning ved Aarhus School of Business and Social Science, Aarhus Universitet 
• Titlen på studiet er “Family History of Psychiatric Disorders as a Risk Factor for Maternal Postpartum Depression: A Systematic Review and Meta-analysis” 

Studiet om hjernens og kønshormoners betydning for  fødselsdepressioner

• Ph.d.-studie foretaget af læge og forsker Camilla Borgsted Larsen ved Københavns Universitet og Rigshospitalet
• Studiets formål var at klarlægge sammenhængen mellem det mentale helbred, østrogenniveau, det serotonerge system og hippocampus’ størrelse i relation til kønshormonelle overgange blandt raske kvinder

Studiet består af tre delstudier

• Det første delstudie konkluderer, at østrogenniveauet har en indflydelse på hippocampus størrelse, men ikke på en depressiv måde
• Det andet delstudie konkluderer, at et højt niveau af serotonin metabolitter var forbundet med dårligt mentalt helbred fem uger efter fødslen, og et stort fald i østrogenniveau var forbundet med godt mentalt helbred
• Delstudie tre konkluderer, at der er en sammenhæng mellem størrelsen på hippocampus og depressive symptomer
• Titlen på studiet er “Structural and functional brain signatures of sex hormone transitions and implications for perinatal mental health”