"Der bør gøres meget mere for at hjælpe de tre ud af fire daglige rygere, der gerne vil stoppe med at ryge, med at få succes med deres rygestop," siger Torben Mogensen.
Drastisk fald i antallet af danskere, der får hjælp til rygestop
Tre ud af fire daglige rygere vil gerne stoppe med at ryge. Men ny analyse viser, at hjælpen til dem svinder. Antallet af deltagere på forskellige rygestop-tilbud styrtdykker.
PatientAkademiet kunne for to uger siden fortælle om en ny undersøgelse, der viste, at personale på hospitalerne alt for sjældent opfordrer til og taler med patienterne om at stoppe med at ryge. Den manglende støtte til rygere, der gerne vil stoppe, ses nu også i en ny analyse fra Lungeforeningen. Analysen viser nemlig et drastisk fald i antallet af deltagere på forskellige rygestoptilbud.
Analysen viser således, at antallet af deltagere på de kommunale stoptilbud er faldet med 14 procent, antallet af forløb hos Stoplinien er faldet med 27 procent, mens de to app-løsninger e-kvit og XHALE har mere end halveret antallet af nye brugere og oplevet fald på hhv. 62 procent og 64 procent fra 2017 til 2023.
"Der bør gøres meget mere for at hjælpe de tre ud af fire daglige rygere, der gerne vil stoppe med at ryge, med at få succes med deres rygestop," siger Torben Mogensen, formand i Lungeforeningen.
"Flere skal motiveres til at gøre op med deres afhængighed af tobak og nikotin. Det kan ske med kampagner, for eksempel i uge 1, hvor de mange nytårsforsæt om at lægge smøgerne på hylden, kan være en god motivation. Det kan også ske i sundhedsklyngerne, hvor repræsentanter for almen praksis, kommunerne og sygehusene alle sidder, og på den måde kan dele erfaringer og sikre, at langt flere bliver henvist", siger han.
Lungeforeningen mener, at rygestoppet bør suppleres med gratis rygestopmedicin, som det allerede foregår nogen steder i dag for udsatte grupper. Ordningerne bør gøres permanente og dække alle, der ønsker at kvitte tobakken.
Partnerskabet Røgfri Fremtid, som har deltagelse af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen, hovedparten af landets kommuner, regionerne samt Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet har en målsætning om, at maksimalt fem procent af den voksne befolkning ryger i 2030. Danmark er dog langt fra det mål. Den seneste sundhedsprofil fra 2023 viser, at 11,7 procent af den voksne befolkning ryger dagligt, mens 16,5 procententen ryger dagligt eller lejlighedsvist. Det svarer til, at cirka 575.000 danskere på 16 år eller derover ryger dagligt.
For professor Anders Løkke, lungemediciner, dr.med. og overlæge på medicinsk afdeling på Sygehus Lillebælt i Vejle, er rygestop ikke kun forebyggelse, men også behandling af syge patienter.
”Der er ikke tale om forebyggelse, når man sidder overfor en syg patient. I sådanne tilfælde er et rygestop reelt en del af behandlingen af den syge på lige fod med andre behandlinger,” siger Anders Løkke og slår fast, at rygestopbehandling ikke bør anbefales som en sidebemærkning under en undersøgelse eller i forbindelse med en gennemgang af, hvordan inhalationsmedicin bør tages.
"Der er en kæmpestor gevinst for et presset sundhedsvæsen ved en ganske minimal indsats," siger Anders Løkke, idet et rygestop nedsætter komplikationer og risikoen for at blive indlagt.
Fakta om rygning
- Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme og koster cirka 16.000 ekstra dødsfald i Danmark hvert år.
- Rygning er samtidig hovedårsag til, at mange danskere får den kroniske lungesygdom KOL, som er den enkeltsygdom, der er den hyppigste dødsårsag i Danmark.
- Udover de mange dødsfald koster rygning samfundet 13,2 milliarder kroner i ekstra omkostninger til sundhedsvæsenet og 33,9 milliarder kroner i ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær på arbejdsmarkedet og for tidlig død.
- Hertil kommer, at rygerne (der ryger mere end 15 cigaretter dagligt) taber mere end 9 leveår i middellevetid og har 6 og 10 ekstra sygedage for henholdsvis mænd og kvinder sammenlignet med danskerne, der ikke ryger.
Kilde: Lungeforeningen
Relaterede artikler