Skip to main content


”Lungekræft rammer i høj grad socialt ulige, og patienter med lungekræft mangler derfor ofte overskuddet og ressourcerne til at gennemføre rygestop på et tidspunkt, hvor de også er i en livskrise," siger Susanne Dalton.

Rygestop ved lungekræft øger overlevelsen – men patienterne mangler støtte

Hvis en patient med tidligt stadium lungekræft stopper med at ryge ved diagnosetidspunktet, øger det chancen for overlevelse betydeligt, viser et nyt prospektivt studie. 

De franske forskere bag studiet, der er publiceret i tidsskriftet Annals of Internal Medicine, vurderer, at i hvert fald halvdelen af alle, som får konstateret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), fortsætter med at ryge, efter de har fået lungekræftdiagnosen.

Men dem, der stopper med at ryge ved diagnosetidspunktet, opnår 33,7 procent større chance for at overleve en syv-årig periode end dem, som fortsætter med at ryge, viser deres analyse af data fra 517 patienter indsamlet i perioden 2007 til 2016. 220 af patienterne havde rapporteret, at de var stoppet med at ryge efter, de havde fået diagnosen. 

”Det er ikke overraskende, at rygestop muligvis kan påvirke prognosen for lungekræft og sikkert også mange andre kræftformer, da rygningen i sig selv påvirker effekten af behandlingen. Samtidig er der meget, der tyder på, at rygning øger risikoen for tilbagefald,” siger Susanne Oksbjerg Dalton, professor i klinisk onkologi på Sjællands Universitetshospital og ved Kræftens Bekæmpelse. Hun er leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, COMPAS. 

I en leder i tidsskriftet Annals of Internal Medicine skriver redaktøren, at trods studiet er observationelt, så giver det en god grund til, at sundhedsvæsener verden over begynder at integrere rygestop-interventioner for lungekræftpatienter.

Det kan Susanne Oksbjerg Dalton kun støtte op om, da mange med lungekræft mangler ressourcerne til at stoppe med at ryge og finde sundhedsvæsenets tilbud om hjælp til rygestop.

”Lungekræft rammer i høj grad socialt ulige, og patienter med lungekræft mangler derfor ofte overskuddet og ressourcerne til at gennemføre rygestop på et tidspunkt, hvor de også er i en livskrise. De har ofte brug for støtte til at finde motivationen til at stoppe med at ryge, men desværre er vi nok ikke helt gode nok til at sikre, at alle får tilbudt den støtte i Danmark endnu,” siger Susanne Oksbjerg Dalton. 

Nyt studie skal hjælpe lungekræftpatienter med rygestop

Hun er ved at søsætte interventionsstudiet Navigate sammen med kollegaer fra Kræftens Bekæmpelse, Vejle sygehus, Sønderborg sygehus, Odense Universitetshospital og Sjællands Universitetshospital, der skal øge muligheden for at patienter med lungekræft gennemfører deres planlagte behandling, bl.a. gennem hjælp til rygestop. Projektet skal imødekomme den sociale ulighed og sårbarhed, som især ses hos patienter med lungekræft. 

”En del af projektet er, at sygeplejerskerne tilknyttet projektet bliver uddannet i den motiverende samtale og skal hjælpe patienter med ny-diagnosticeret lungekræft med at navigere i sundhedsvæsenet, fastholde behandlingen, behandle bivirkninger og få hjælp til rygestop bl.a. hos kommunerne. Det skal selvfølgelig være på patientens egne vilkår. Vi vil forsøge at støtte op om deres allerede eksisterende ressourcer,” siger Susanne Oksbjerg Dalton. 

Hun fortsætter: 

”Vores interventionsmetode læner sig op ad elementer, som vi ved virker fra andre studier. Man har bl.a. haft god succes i USA med at lade sygeplejersken hjælpe patienten med at navigere rundt i sundhedsvæsenet og blandt de tilbud, der findes. Men også hjælpe patienten med at gennemføre rygestop og behandlinger.”

Vigtigt at få de mest sårbare med

Forskningsprojektet er rettet mod lige præcis de sårbare patienter med, som har allermest brug for hjælpen – men som ofte takker nej til at deltage i forskningsprojekter som dette, forklarer Susanne Oksbjerg Dalton. 

”Vi skal med projektet nå de patienter, der plejer at sige nej. Det er omtrent 50 procent. Derfor har vi arbejdet med informationsmaterielet og forsøgets opbygning sammen med patienter i håb om, at vi kan nå flere sårbare patienter. Derudover bruger vi et spørgeskema til at vurdere, hvilke patienter der er sårbare, både rent sygdomsmæssigt og i forhold til sociale ressourcer, og så inviterer vi de allermest sårbare, hvorefter vi randomiserer dem i to grupper,” siger hun. 

Forskerne er i gang med en pilotundersøgelse lige nu, men forventer at starte med at invitere deltagere til Navigate fra oktober 2021. Projektet forventes at køre frem til april 2024.   

Navigate-studiets detaljer

Deltagerne i Navigate vil enten deltage i interventionen designet til specifikt til Navigate eller i standardbehandling og pleje. Patienter, som skal deltage i interventionen, får støtte fra en specialuddannet ’navigator-sygeplejerske’. 

Navigator-sygeplejerskerne vil følge patienten i 12 måneder og motivere til gennemførsel af behandling og ændring af sundhedsadfærd gennem samtaler fysisk eller per telefon en gang om ugen under træning, mindst to gange om ugen under behandlingen og en gang om måneden efter endt behandling.

Navigator sygeplejersken vil løbende gennem 12 måneder spørge patienten om PRO-symptomer (enten elektronisk eller på telefon) for at kunne finde alvorlige symptomer, der kræver ændring i behandlingen samt symptomer, som patienten selv kan lære at håndtere.

Patienter vil herudover deltage i et 12 ugers træningsprogram 2 gange om ugen med konditionstræning og styrketræning for at forbedre det generelle helbred og øge deres mulighed for at gennemføre kræftbehandlingen.    

Patienter inviteres til at deltage, hvis de har ikke-småcellet lungekræft (inden for en uge efter diagnosen), er over 18 år, har performancestatus <2 og er sårbare (vurderet ved hjælp af et skema med 15 spørgsmål, som er udviklet i samarbejde med eksperter og lungekræftpatienter). 

Læs mere om Navigate-studiet på COMPAS’ hjemmeside.