Flere og flere danskere mistrives – helt galt står det til blandt unge kvinder

Vi får mere og mere ondt i livet. Hvor der i 2021 var 17,4 procent af befolkningen, der scorede lavt på den mentale helbredsskala, er andelen i 2023 nu 18,3 procent.

Det viser undersøgelsen Danskernes sundhed 2023 fra Statens Institut for Folkesundhed, der trækker på data fra foråret 2023.

Og værst, ja alarmerende, ser det ud blandt de yngste kvinder i gruppen 16-24 år. Knap 35 procent af kvinder i den aldersgruppe har i dag dårligt mental helbred. Det vil sige, at de scorer lavt på den mentale helbredsskala. Det er en eksplosiv stigning fra 2010, hvor de store undersøgelser af befolkningens sundhed begyndte – dengang scorede 16 procent af de unge kvinder lavt på den mentale helbredsskala. 

Samtidig føler 53 procent af de unge kvinder sig stressede, hvor andelen i 2010 var på 32. 

"Vi er fortsat bekymrede for den høje mistrivsel, der er blandt unge kvinder. Vi ved, at dårlig trivsel kan have betydning for sundheden og for unges tilknytning til arbejdsmarkedet, men vi har brug for mere viden om, hvad den lave score på den mentale helbredsskala i realiteten dækker over,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø. 

Tallene er ikke nær så høje for de unge mænd – eksempelvis er andelen af unge mænd i alderen 16-24 år, der føler sig stressede, på 26,4 procent.

De unge kvinder har også et højt alkoholforbrug. I tidligere undersøgelser har forskerne set et fald i andelen af personer under 45 år, der rusdrikker hver uge. Det vil sige, at de drikker mere end fem genstande ved en lejlighed. Den udvikling er vendt i 2023, og ifølge undersøgelsen er tallet igen stigende. Og det er især de yngste kvinder i alderen 16-24 år, der oftere drikker mere end 5 genstande ved en lejlighed.

”Vi er i høj grad opmærksomme på det høje alkoholforbrug blandt unge kvinder. Danske unge har i forvejen et forbrug og forbrugsmønster, der er markant højere sammenlignet med unge i andre lande,” siger Niels Sandø. 

Pandemiens effekt

Normalt er det hvert fjerde år, at forskere på Statens Institut for Folkesundhed har spurgt danskerne, hvordan de har det på en lang række sundheds-parametre. Men da data fra 2021 udkom i 2022, var den negative udvikling i mental sundhed så alarmerende, at forskerne, Sundhedsstyrelsen og TrygFonden blev enige om, at undersøgelsen skulle gentages efter to år. Danskernes sundhed 2023 er derfor en midtvejsmåling mellem dataindsamlingsrunderne i 2021 og 2025, som giver svar på, i hvor høj grad COVID-19-pandemien har påvirket danskernes sundhed, sygelighed og trivsel. 25.000 tilfældigt udvalgte personer i Danmark på 16 år eller derover er blevet inviteret til at besvare et spørgeskema.

”Under pandemien var rammerne for vores liv markant anderledes, end vi var vant til. Derfor har vi haft brug for at blive klogere på, hvor meget pandemien og dens restriktioner og tiltag dengang påvirkede danskernes sundhed, og hvordan udviklingen har været efterfølgende. Dét er en viden, der kan bidrage til at kvalificere og målrette arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling,” siger forskningschef Anne Illemann Christensen.

22 procent af de adspurgte vurderer, at de har en dårligere livskvalitet end før pandemien, 10 procent en bedre og 60 procent mener, at det er det samme.