Forskere gør interesssant fund i tarmen hos sclerosepatienter uden sygdomsaktivitet

For første gang er der påvist en stærk kobling mellem forekomsten af antiinflammatoriske bakterier i tarmen og sclerosesygdom uden sygdomsaktivitet. Perspektivet er på sigt at ordinere næstegenerations-probiotika kombineret med en overvejende plantebaseret kost, siger to forskere bag det nye studie. Allerede nu tøver de ikke med at anbefale patienter med multipel sclerose (MS) at spise en overvejende plantebaseret og fiberrig kost. 

Forstyrrelser i tarmmikrobiomets sammensætning og funktion er mistænkt for at være medvirkende ved udvikling af mange former for kroniske sygdomme, heriblandt MS. Men ved MS peger resultaterne i forskellige retninger, og det har ikke kunnet påvises, hvad der specifikt er med til at udvikle eller dæmpe sygdommen, siger klinisk professor Finn Sellebjerg ved Københavns Universitet og leder af Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet.

Han er én af tre førsteforfattere bag studiet, som er publiceret i Genome Medicine. Studiet omfatter detaljerede DNA-undersøgelser af fæcesprøver fra 148 danske MS-patienter, for første gang inddelt i subgrupper af patienter i attak eller remission (uden sygdomsaktivitet) og sammenlignet med 148 raske kontrolpersoner.

”Vores resultater viser en stribe af bakteriearter i tarmen, der er henholdsvis over- og underrepræsenterede hos to subgrupper af sclerosepatienter i forhold til den raske kontrolgruppe. Hos gruppen i attak er der flere arter med øget inflammatorisk drive, hvor det er nærliggende at forestille sig, at de kan spille ind i sygdomsprocessen, uden at jeg kan sige præcis hvordan,” siger Finn Sellebjerg og fortsætter:

”Omvendt er der to særskilte sundhedsfremmende bakteriearter, Faecalibacterium prausnitzii og Gordonibacter urolithinfaciens, som forekommer i en øget mængde hos sclerosepatienter, der hverken er i behandling eller udviser sygdomsaktivitet. Og det bemærkelsesværdige er, at disse bakterier har en immumdæmpende effekt ved at producere anti-inflammatoriske metabolitter som for eksempel butyrat og urolitin, der også fremmes ved indtagelse af en plantebaseret og fiberholdig kost.”

Flere overraskelser ved studiet

Ikke mindst sidstnævnte resultat er overraskende, mener Oluf Borbye Pedersen, forskningsleder og professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research og seniorforfatter på studiet.

”Det er første gang, at et studie viser en kobling mellem forekomst af antiinflammatoriske bakterier og sclerosesygdom i relapse”, skriver han i en mail til MS-Medicinsk Tidsskrift.

Finn Sellebjerg er alligevel skuffet over ikke at have fundet endnu stærkere beviser for, at bakterierne er de manglende brikker i puslespillet om sclerose. Samtidigt er han overrasket over, hvor komplekst det er at analysere så massive datamængder, som der er tale om i studiet.

”Vores studie omfatter et stort antal fæcesprøver, der er sekventeret med den mest avancerede DNA-teknik og siden analyseret i Danmark og Frankrig. Det betyder, at vi nu har haft mulighed for at sekventere hele det mikrobielle DNA i fæces, både det bakterielle og virale, og associere det med plasmacytokiner, blodcelle-genekspressionsprofiler samt sygdomsaktivitet over en to års periode – modsat tidligere, hvor forskere udelukkende gik efter det bakterielle DNA,” siger Finn Sellebjerg.

Den tidligere forskning på området er således sparsom og har kun i begrænset omfang omfattet så dybdegående analyser.

”I den internationale forskningsverden er der tidligere kun udført to dybdegående, men mindre omfattende og dermed mindre konklusive, DNA-baserede forskningsprojekter til belysning af sammenhænge mellem en abnorm sammensætning og funktion af tarmmikrobiomet hos mennesker med dissemineret sclerose og til sammenligning med raske mennesker,” skriver professor Oluf Borbye Pedersen og påpeger, at resultaterne understøtter hinanden.

”De tidligere studier og det større danske DNA-baserede projekt viser samstemmende, at der findes relativt store forstyrrelser af tarmmikrobiomet hos de sygdomsramte. Og i det danske studie viser vi sammenhænge mellem det syge tarmmikrobiom hos sclerosepatienter og cytokiner, altså betændelseshormoner, i deres blod.”

Oluf Borbye Pedersen forklarer, at fundet af den større mængde af de to antiinflammatoriske bakteriearter hos patienter uden attakker giver anledning til, at forskerne fremsætter en hypotese om, at de pågældende bakterier er medvirkende til at holde sygdommen i ro. Hypotesen skal selvfølgelig testes i fremtidige klinisk-kontrollerede behandlingsforsøg, hvor man indgiver de pågældende bakterier sammen med en overvejende plantebaseret kost til sygdomsramte, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Perspektiver i sigte med næstegenerations-probiotika

I tidligere undersøgelser af tarmmikrobiomet hos mennesker med sclerose har forskere ikke undersøgt virusdelen af tarmmikrobiomet, som samlet set er omkring 10 gange så stort som bakteriedelen. Og det danske forskningsprojekt findes betydelige forskelle mellem patienter og raske. 

”Betydningen af resultaterne for sygdomstilstanden kan ikke fortolkes i øjeblikket, fordi grundforskningen inden for virusdelen af tarmmikrobiomet generelt befinder sig på sit allertidligste stade, skriver Oluf Borbye Pedersen.

Begge forskere ser dog allerede nu store perspektiver i resultaterne. Oluf Borbye Pedersen forventer, at fundene i det nye studie vil vække interesse i den internationale forskningsverden:

”Fundene vil nok tilskynde til at gennemføre klinisk-kontrollerede behandlingsforsøg på mennesker med ’næste-generations-probiotika’ kombineret med en overvejende plantebaseret kost, hvor der især fokuseres på et betydeligt dagligt indtag af bær af enhver art og grøntsager med et stort indhold af de hundredvis af forskellige polyfenoler og flavonoider, der øger væksten af tarmens mange sundhedsfremmende bakteriearter,“ skriver han.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen har de pågældende plantemolekyler umiddelbart ringe biotilgængelighed, fordi mange af dem er meget glykosylerede, og mennesket har i sin tarm ikke evne til selv at producere enzymer, der kan deglykosylere polyfenoler og flavonoider tilstrækkeligt, så de kan absorberes over tarmvæggen til blodet. Mange af de gavnlige tarmbakterier er derimod udstyret med denne type enzymer, og dermed kan de øge biotilgængeligheden af plantemolekylerne. 

Når forskerne bag det nye studie opfordrer til flere kliniske forsøg skyldes det, ifølge Oluf Borbye Pedersen, at deres resultaterne i det nye studie understøtter iagttagelser, som er gjort på mus med en scleroselignende sygdom. Nemlig at forskellige typer af antiinflammatoriske molekyler i planter, som dem, som de to bakteriearter også producerer, hæmmer sygdomsudviklingen hos forsøgsdyr med sclerosesygdom.

Også Finn Sellebjerg ser perspektiver i bakterierne. 

”Det store perspektiv er, at man på sigt kan indtage biomedicinske produkter med særlige bakteriestammer i – ud over en specifik kost – hvorved man fremmer en bestemt bakteriesammensætning i tarmen. Men for at kunne gøre det præcist, mangler vi viden,” siger han.

Finn Sellebjerg gør dog samtidig opmærksom på, hvor vanskeligt det er at foretage kostinterventionsstudier, som skal dokumentere en stærkere sammenhæng:

”Det er svært at kontrollere, hvad folk spiser og ikke mindst at få dem til at oplyse, hvad de spiser i virkeligheden, ligesom det er svært at vide, om de er motiverede til at gennemføre et givet forløb. Hvis interventionen skal være fuldt kontrolleret, så skal man have deltagerne til at møde op på et bestemt sted, hvor man udleverer kosten, og hvor man i høj grad har styr på, hvad folk indtager i undersøgelsesperioden”

Anbefal patienter at spise grønt og fiberholdigt

Alligevel tøver forskerne ikke med her og nu at anbefale MS-patienter at spise en overvejende plantebaseret og fiberrig kost. 

Det har Oluf Borbye Pedersen allerede opfordret til på Scleroseforeningens hjemmeside efter offentliggørelsen af den videnskabelige artikel. Og Finn Sellebjerg er enig:

”Jeg anbefaler grundlæggende, at man følger de generelle kostråd, og for sclerosepatienter gerne en endnu mere grøn og fiberholdig kost, da det har en række potentielt gavnlige effekter – hvilket vores resultater bygger ovenpå. Så hvis det kan gavne folk med sclerose, er det jo i den grad en ekstra gevinst.”