Kræftbehandling i Grønland: Dødeligheden er højere end resten af Norden

Hvis man bor I Grønland er risikoen for at dø af kræft markant højere, end hvis man bor andre steder i Norden. Udfordringerne er mange, men løsninger kan også være på vej. 

Det skriver Nordic Breastcancer Denmark, der er en ny hjemmeside for nordiske brystkræftpatienter. Sidet er skabt i samarbejde mellem Brystkræftforeningen og PatientAkademiet, der hører under Medicinske Tidsskrifter. 

På verdens største ø kæmper sundhedsvæsenet med at hjælpe de borgere, der hvert år rammes af kræft. Den besværlige transport i det kæmpe land vanskeliggør behandlingsforløbet, ventetiden på en diagnose er lang, og en ændret livsstil over de seneste generationer kan også have spillet ind på den øgede mængde af kræftpatienter i landet.

Henrik L. Hansen har været landslæge i Grønland, et embede der skal sikre et solidt beslutningsgrundlag for politikerne på sundhedsområdet. Og han er udmærket klar over udfordringerne.

”Det, der har vist sig som den største udfordring, er at få patienterne ind i systemet tidligt nok. Altså at de selv er bevidste om, at de skal henvende sig. Vi har også set på udredningsdelen, som i visse sammenhænge er for lang,” siger landslægen.

Lang udsigt til udredning

Hvis man bor i Grønland og har symptomer på kræft, er det langt fra sikkert, at man kan få en udredning med det samme. Halvdelen af borgere med kræftsymptomer må vente i tre måneder på at få en udredning. For hver tiende borger er det endnu værre, hvor ventetiden er over et år for at få stillet en diagnose.

Sådan lyder den dystre konklusion i en ny rapport foretaget af forskere fra SDU, der har evalueret den kræftplan, som blev sat i værk tilbage i 2013.

”Der er ingen tvivl om, at der er en højere kræftdødelighed, og det kan jo også forklares ved, at der er nogle behandlingsmæssige udfordringer med både forsinkelse i patienthåndtering og udredning. Hvis man bor i en bygd og får kræft, så er det en meget, meget anderledes proces, end hvis man bor i en større by i Danmark,” siger Henrik L. Hansen.

I Grønland ankommer der hver sjette uge et specielt hold af læger og laver en såkaldt triple diagnostik, hvor man har mulighed for at få lavet undersøgelser, som ellers kun er mulige i Danmark. Borgerne kan dog være uheldige at have opdaget en knude i brystet, og så har holdet lige været der. Eller også har borgeren ikke mulighed for at komme på grund af dårligt vejr og aflyste fly.

”Der er ingen screeninger i Grønland for brystkræft. Man screener faktisk kun for livmoderhalskræft. Det betyder jo så, at i Danmark og andre nordlige lande finder man brystkræft tidligere. Og det gælder også andre kræfttyper, som man screener for  andre lande,” siger Henrik L. Hansen.

Geografi og manglende behandling

Mange steder i Grønland er praktisk talt kun muligt at komme til via fly. Og de omskiftelige vejrforhold gør det ikke lettere at krydse indlandsisen. Det er selvsagt en udfordring, hvis man bor på østkysten af Grønland og skal til Nuuk, hvor den eneste mulighed for behandling ligger. Hvis behandlingen overhovedet kan tilbydes. Skal man have strålebehandling eller eksempelvis brystbevarende operationer, er en tur til Danmark den eneste løsning.

”Der er mange steps, som hver især er relativt omstændelige, og det ville selvfølgelig være lettere, hvis det hele kunne foregå samme sted,” siger Henrik L. Hansen.

Og turen til København er slet ikke omkostningsfri for patienterne; For ud over en krævende flyvetur er der også andre komplikationer forbundet med kræftbehandling så langt fra ens hjemland.

Man skal alene på patienthotel i København uden familie omkring sig, efter man måske har fået at vide, at man skal have fjernet sit ene bryst.

Brystkræftpatient i Grønland: Heldigt, at jeg var i Danmark, da jeg opdagede knuden

Bedre muligheder forude?

Ifølge landslægen ligger den største opgave i at få befolkningen informeret om, at de skal få undersøgt sig selv og bruge de tilbud der er. Eksempelvist skal et nyt sundhedshus i Nuuk sætte mere fokus på patienterne. Kræftpatienternes Hus er netop ved at blive bygget tæt ved Dronning Ingrids Hospital.

Huset skal være centrum for indsatsen mod kræft i Grønland og være med til at understøtte forebyggelse og tidlig diagnostik samt sikre mere sammenhæng i behandlingsforløbet. Huset vil både rumme fysiske og digitale rådgivningstilbud, så også borgere i bygder og yderdistrikter kan bruge huset.

Derudover forventer landslægen også, at der fremover kommer bedre tal for den mest udbredte og dødbringende kræfttype i Grønland, nemlig lungekræft. I international sammenhæng er rygning meget udbredt i Grønland, hvor rygerne begynder tidligt og fortsætter. I Grønland har man arbejdet meget med forebyggelsen af rygning, og der skal man have tålmodighed for at se resultaterne.

”Det tager i gennemsnit mindst 20-25 år at få lungekræft. Det betyder, at det, vi ser nu, er det, der foregik for en generation siden. Rygefrekvensen er internationalt set stadig meget høj, men den er dog faldet 10 procent i den seneste befolkningsundersøgelse. Det vil sige, at de tiltag, vi har gjort på forekomsten af lungekræft, først kan registreres temmelig lang tid ude i fremtiden.

Hvis du vil læse mere om rapporten kan du finde den her.

Og er du nysgerrig på at sammenligne tal omkring kræftbehandling og udviklingstendenser i norden kan du finde en masse grafer her.

Udfordringer i kræftbehandlinger i Grønland

1. Adgang til specialiseret pleje: Grønland har kun et begrænset antal sundhedsklinikker og hospitaler, og specialiserede behandlingsmuligheder for kræft er ofte ikke tilgængelige på øen.
2. Geografisk isolation: Grønland er en stor ø med en lille befolkning, og mange af byerne og landsbyerne ligger isoleret og har kun få eller ingen sundhedsfaciliteter.
3. Højere forekomst af risikofaktorer for kræft: Grønland har en højere forekomst af risikofaktorer for kræft, som f.eks. rygning, usund kost og manglende motion. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen i Grønland er forekomsten af rygning blandt grønlandske mænd og kvinder henholdsvis 55 procent og 40 procent, hvilket er meget højere end i Danmark og andre nordiske lande.
4. Mangel på specialiseret personale: På grund af den begrænsede befolkning i Grønland og geografisk isolation kan det være svært at tiltrække og fastholde specialiseret personale, herunder læger og sygeplejersker, som har erfaring med kræftbehandling.
5. Manglende diagnostiske faciliteter: På grund af Grønlands geografiske og økonomiske forhold er der ofte en mangel på avancerede diagnostiske faciliteter, som f.eks. PET-scannere og MRI-maskiner, der kan være afgørende for en nøjagtig diagnose af kræft.
6. Kulturelle og sproglige barrierer: Grønland er et flersproget samfund, hvor grønlandsk og dansk er de officielle sprog. Kulturelle og sproglige barrierer kan gøre det svært for nogle patienter at forstå deres diagnose og behandlingsmuligheder, og kan også gøre det vanskeligt for sundhedspersonale at kommunikere effektivt med patienter og deres familier.