Brystkræftpatient i Grønland: Heldigt, at jeg var i Danmark, da jeg opdagede knuden

28-årige Inequ Maja Holm fra Grønland studerede i Danmark, da en knude i brystet viste sig at være en aggressiv kræfttype. Havde hun været hjemme i Grønland, var det ikke sikkert, hun havde overlevet.

Det skriver Nordic Breastcancer Denmark, der er en ny hjemmeside for nordiske brystkræftpatienter. Sidet er skabt i samarbejde mellem Brystkræftforeningen og PatientAkademiet, der hører under Medicinske Tidsskrifter. 

Inequ var selv i gang med at uddanne sig til at blive en del af sundhedsvæsenet. Hun var begyndt på Københavns Universitet for at læse til tandlæge, men da hun som 26-årig fandt en knude i brystet, blev studierne sat på pause, og pludselig skulle hun besøge en onkolog.

”Det var et held, at jeg var i Danmark, så det blev opdaget i tide og behandlingen blev sat i gang,” siger Inequ Maja Holm.

Hun blev sygemeldt fra studierne og begyndte herefter en intensiv behandling på Rigshospitalet. Den ellers fysisk aktive kvinde blev nu en del af et kræftforløb, der ville ændre hendes liv.

Dobbelt så stor risiko i Grønland

Sammenligner man med de andre nordiske lande, står det skidt til med diagnosticering og behandling i Grønland. Geografien gør det vanskeligt for patienter i de små bygder at komme til det eneste behandlingssted i Nuuk. Og for landstingets synsvinkel er det også utroligt dyrt at fragte patienter frem og tilbage til undersøgelser. Det skal nemlig foregå via fly.

Læg dertil en lang række andre udfordringer oveni, der handler om personalemangel, ændrede levevilkår og manglende ressourcer, og man finder en del af forklaringen på den øgede risiko for at dø af kræft. Men ifølge Inequ er den manglende viden i befolkningen også et problem.

”Jeg synes det er virkelig sørgeligt, at så mange skal dø af kræft, for der er behandlingsmuligheder. Det er bare fordi der ikke er nok opmærksomhed omkring det. Nu er jeg selv i gang med det her kræftforløb og jeg er kun 28 år. Jeg blev diagnosticeret da jeg var 26 år, og min oplevelse er, at der slet ikke er nok uddannelse eller viden på området i befolkningen. Det at kunne tjekke sig selv eller gå til sundhedsvæsnet, når du får et tilbud, det bliver ikke prioriteret,” siger Inequ.

LÆS OGSÅ: Kræftbehandling i Grønland: Dødeligheden er højere end resten af Norden

Grønland er mit hjem

Inequ er vant til kulde. Vant til det barske vejr og den vilde natur, man kun finder i Grønland. Derfor var det helt naturligt for hende at vende tilbage til Grønland efter 13 kemobehandlinger og tre operationer i Danmark. Det var på Rigshospitalet, hun kunne få den nødvendige behandling. Men det var ikke der, hun følte sig hjemme.

”Jeg er født og opvokset her i Grønland, og kulden er normal for mig. Jeg har altid været på ski som barn og overnattet i naturen".

Ikke desto mindre er hun taknemmelig for, at hun var i Danmark den dag, hun opdagede en underlig rund kugle i sit højre bryst. Selvom diagnosticeringen efter hendes egne ord tog lidt for lang tid, så havde alternativet i Grønland sandsynligvis været værre.

Her er det ikke unormalt, at borgere må vente i tre måneder eller længere for at få en diagnose.

”I mit tilfælde var det den type kræft med den hurtigst voksende knude. Hvis jeg var blevet her (Grønland, red), og jeg skulle vente i tre måneder på at få en mammografi for så derefter at få diagnosen, hvem ved så, om det ville have spredt sig på det tidspunkt videre til lymfeknuder eller ud i systemet? De tilfælde findes, og tiden er vigtig i forhold til, om man kan helbredes eller ej,” siger Inequ Maja Holm.

En kamp i kampen

Da Inequ havde fået diagnosen triple-negativ-brystkræft, blev alle brikker i hendes liv kastet op i luften. Hun troede, at hun skulle starte et helt nyt kapitel i sit liv med studier i Danmark, nye venner og nye muligheder. Men pludselig fandt hun sig selv som kræftpatient. Med slanger ind i kroppen, hår der faldt af og en ellers stærk krop, der pludselig blev svagere og svagere.

”Jeg følte mig som den eneste 26-årige i hele verden med brystkræft,” erindrer Inequ Maja Holm.

Hun besluttede sig for at dokumentere sit forløb på Instagram, så andre i samme situation havde nogen, de kunne spejle sig i.

”Jeg valgte at lægge billeder og videoer op om min behandling, hvilket jeg har fået meget respons på fra folk, jeg overhovedet ikke kender. Både i Danmark og i Grønland.”

Hun savnede i den grad selv nogen at spejle sig i, da hun fik den nedslående besked hos onkologen.

”Hvis jeg bare kan få en ung kvinde til at føle, at hun ikke er alene, og at livet ikke er så forfærdeligt, så er jeg glad,” siger Inequ Maja Holm.