Fjernelse af blodprop forhindrer skade i hjernen

Får du en blodprop i hjernen og er den så stor at den ikke kan opløses med trombolyse, kan man fjerne den med trombektomi, hvilket kan give gode resultater.

{snippet hjerte}

Efter at det berømte MR CLEAN-studie blev kendt, er behandlingen totalt ændret af de stroke-patienter, hvor blodproppen er så stor, at den ikke kan opløses med trombolyse. I stedet for bliver den i dag fjernet med trombektomi. Men den allerførste trombektomi på Aarhus Universitetshospital i 2004 foregik ’med ryggen mod muren’.

I sommeren 2004 faldt en norsk turist, en ung kvinde, pludselig om i Ebeltoft med en blodprop i hjernen. Hun blev i al hast bragt til Neurologisk Afdeling på AUH og fik fjernet blodproppen med ’en lasso’, som den begejstrede presse skrev, da katetret, som neuroradiologen brugte til at fjerne proppen, lignede en lasso. Kvinden kom sig uden mén.

”Har vi ikke bevis for en behandling, men mener den er god, kan vi stå i en situation, hvor patienten er desperat syg og hvor vi er nødt til at foretage behandlingen, fordi vi ellers ikke har noget at tilbyde. Vi troede, det var en god ide, men vi vidste det ikke,” siger overlæge ph.d, Claus Ziegler Simonsen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, AUH.

”Der var ikke bevis for, at trombektomi gavnede patienterne og var sikker før 2014-15, men nu er det standardbehandling, som tilbydes døgnet rundt, hvor der står et hold klar. Det er en fordel for os, der var med på vognen fra starten,” siger han.

På Aarhus Universitetshospital behandlede man 109 patienter med trombektomi i 2015 - i 2016 steg tallet til 139.

Høj hit-rate

"Man skal være klar til at tage imod mange, hvis man skal fange mange. Så det handler om at sige ja til at modtage patienterne, når den praktiserende læge og Falck ved, hvor de skal bringes hen," siger Claus Ziegler Simonsen, ”en fjerdedel af patienterne med en stor blodprop skal have trombektomi for at få propperne ud, så de ikke får stor skade i hjernen. Men de små blodpropper i hjernen, kan man ikke fjerne, der er en fysisk grænse for, hvor små kar man kan komme til med kateter. De patienter bliver behandlet med trombolyse.”

De store blodpropper kommer enten fra hjertet på grund af hjerteflimmer eller fra halspulsåren, der er tilstoppet på grund af forkalkning.

Blodpropperne i hjernen fiskes ud med en såkaldt stent retriever, og Claus Ziegler Simonsen fortæller, at der er sket en rivende teknisk udvikling, og at den nye generation stent retrievere har forbedret proceduren, så man kan rekanalisere hurtigere med en høj hit-rate.

”Blodprop i hjertet er let at diagnosticere med ekg,” siger Claus Ziegler Simonsen, ”men falder en person om med halvsidig lammelse og talebesvær, kan det være både blødning og blodprop. Så man skal foretage en CT- eller MR-angiografi og vise okklusion af en stort kar. Tidsvinduet er seks timer. Jo senere tidsvindue, desto flere senfølger.”

 I Aarhus bruger man altid MR-skanning: ”Men de fleste hospitaler bruger CT-skanning, og nogle steder synes man nærmest, at det uetisk at bruge MR, fordi det tager længere tid. Men som man kan se i vort nye GOLIATH-studie, kan vi godt bruge MR og samtidig behandle patienten hurtigt. Og anæstesiologerne på vor afdeling kan bedøve en patient på ni minutter, og det er meget hurtigt.

Der er foretaget fem internationale studier på området, og regner man lidt på det, kan man se, at man skal behandle fem patienter, før én bliver fuldstændig selvhjulpen. Men det er en gevinst, bare det går to-tre patienter bedre,” siger han.

Lille eller en stor blodprop?

"Det, vi alle snakker om nu, er, hvordan vi sørger for, at den gode behandling kommer flere til gavn, så alle patienter i Danmark får samme tilbud. Spørgsmålet er, hvor patienten skal hen først. Falder en person om i Skagen, skal patienten så med helikopter til Aarhus? Vi ved det ikke," siger Claus Ziegler Simonsen.

"Målet er, at vi klinisk skal kunne identificere en stor blodprop, så vi hurtigt kan afgøre, om patienten skal til trombolysecentret i eksempelvis Holstebro eller direkte til Aarhus. Er det kun en lille prop, er det en dårlig ide at køre patienten væk fra trombolysecentret, men er den stor, skal hun til os på AUH og hurtigt. Vi er ved at træne ambulancechaufførerne til at kende forskel på en stor eller lille blodprop, men der er mange faktorer, der spiller ind."

For at afklare det spørgsmål, er Neurologisk Afdeling i gang med et randomiseret multicenterstudie, TRIAGE-STROKE, der vil omfatte 400 patienter, 200 i hver arm. Det skal løbe over et par år. Det er Ph.d. Studerende Anne Brink Behrndtz, der står for det.

MR CLEAN opfølgning er nyligt offentliggjort i The New England Journal of Medicine. http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1612136