Skip to main content


Langt de fleste organer, som transplanteres, er nyrer.

Regeringen: Danskerne skal automatisk være organdonorer

Fremover skal danskerne være registreret som organdonorer, medmindre de aktivt fravælger dette i Organdonorregisteret. 

Det forslag kom regeringen med i weekenden. I et større interview med Politiken fortæller de tre partiledere fra SVM-regeringen, at de håber, forslaget dels vil sikre flere organer, dels skabe offentlig debat om donation, så flere tager stilling.

"Vi er et af de få europæiske lande, hvor man aktivt skal ind og tilmelde sig. Nu foreslår vi så at vende det rundt," sagde statsminister Mette Frederiksen til Politiken lørdag.

Sidste år døde 28 danskere på venteliste, mens 442 ved udgangen af 2023 aktivt ventede på et nyt organ, langt de fleste på en ny nyre.

Etisk Råd er ikke begejstret for regeringens forslag. For et års tid siden fastslog rådet, at det nuværende system bør bevares, hvor borgere aktivt skal tilmelde sig. Rådet tvivler på, at forslaget vil skaffe flere organer. 

Mange donorer

På landets intensivafdelinger var der i 2023 mange patienter og pårørende, som sagde ja til organdonation efter patientens død sammenlignet med tidligere år. 113 afdøde personer donerede deres organer, hvilket er 29 flere end i 2022. Ser man på de seneste fem år, har der i gennemsnit været 105 afdøde organdonorer om året, og dermed ligger antallet af organdonorer i 2023 også væsentligt over gennemsnittet. 

Den markante stigning i antallet af transplanterede patienter og organdonorer glæder centerleder i Dansk Center for Organdonation, Helle Haubro Andersen.

"Sammen med landets hospitaler arbejder vi for, at alle, der kan og vil donere deres organer, får mulighed for det. Den store stigning i antallet af afdøde organdonorer vidner om, at læger og sygeplejersker er opmærksomme på potentielle donorer, får talt med de pårørende og gennemført donationen, hvis det er det, der skal ske," siger hun i en nyhed på Dansk Center for Organdonations hjemmeside.

Dansk Center for Organdonation modtager data om dødsfald og potentielle donorer fra landets intensivafdelinger senere på foråret. Først herefter kan de sige mere om, hvad der er lykkedes særligt godt i 2023. 

Halvdelen af donorerne er +60 år

Mange tror fejlagtigt, at man kan blive for gammel til at donere sine organer, men det kan man som udgangspunkt ikke. Det vidner alderen på de afdøde donorer i 2023 også om. Halvdelen af donorerne (54 procent) var +60 år, og 26 procent af donorerne var +70 år. Derfor er det vigtigt, at alle tager stilling til organdonation uanset alder.

Donationerne kommer de mange alvorligt syge patienter, som venter på et nyt organ, til gode. I 2023 modtog 430 patienter et eller flere organer fra danske eller udenlandske donorer. Det er rekordmange transplantationer i forhold til de foregående fem år, hvor omkring 380 patienter i gennemsnit har modtaget et nyt organ.

Langt størstedelen af de transplanterede patienter har modtaget en ny nyre. I alt har 298 patienter modtaget en ny nyre, heraf 89 fra en levende donor.

Selvom 430 patienter modtog et nyt organ i 2023, er der fortsat mange patienter, der venter på, at modtage et nyt organ, som giver dem en ny chance i livet. Ved udgangen af året stod der 442 på venteliste. Langt de fleste patienter – 376 – venter på en ny nyre.

Indtil nu har det kun været muligt at donere organer efter hjernedød. Universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospitalet er i fuld gang med at implementere en ny praksis på organdonationsområdet nemlig donation efter cirkulatorisk død (DCD). Denne praksis gør det muligt at efterkomme fleres ønske om at donere organer efter deres død.

"I tillæg til donation efter hjernedød forventer vi, at der vil være afdøde, som kan donere organer efter cirkulatorisk død i løbet af 2024. Det betyder, at flere alvorligt syge patienter får mulighed for at blive transplanteret med et nyt organ, som kan redde deres liv," afslutter Helle Haubro Andersen.  

 

Relaterede artikler