Dansk professor har store forhåbninger: Ny forskning knækker koderne til at forstå immunsystemet bid for bid

Siden 2010 har immunterapi for alvor præget billedet inden for behandling af kræft, og forskningen bliver ved med at identificere og bidrage til nye forståelser af mekanismerne bag tumorimmunitet og tumor-mikromiljøet. De nye forståelser kommer til at bane vejen for nye standardbehandlinger de kommende år, forudser professor Inge Marie Svane.

Sessionen ‘Advancing strategies for cancer immunotherapy’ blev afholdt på den europæiske kræftkongres ESMO 2023, og sessionen stillede skarpt på de næste potentielle behandlingsgennembrud på den immunterapeutiske scene. Inge Marie Svane, professor og leder af Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på Herlev Hospital, ledede denne session sammen med en kollega fra Spanien.

Inge Marie Svane indledte sessionen med en kort historisk gennemgang af den immunterapeutisk forskning, der har ført til, at immunterapi i dag er standardbehandling og har løftet den samlede overlevelse markant indenfor en lang række kræftformer. Inge Marie Svane sluttede gennemgangen med at præsentere en antagelse om, at vi inden årtiet er omme vil se godkendelser af ny immunterapi omfattende blandt andet cancervacciner og såkaldt TIL-terapi. Og så gav hun ordet videre til fire kollegaer, der hver især repræsenterede et forskningsfelt, som potentielt kan komme til at tegne den lidt fjernere fremtids immunterapeutiske gennembrud.

En ny lovende vej

En af de nye behandlingsmetoder, der blev diskuteret, handler om at målrette en bestemt type immuncelle kaldet Treg-celler. Disse celler hjælper normalt med at forhindre kroppen i at angribe sig selv, men de kan også forhindre immunsystemet i at bekæmpe kræft.

Inge Marie Svane forklarede, at der er en ny teknik, der kan hjælpe med at målrette disse Treg-celler. Denne teknik kan muligvis kombineres med andre behandlinger, vi allerede bruger.

”De data vi har, er fortsat meget prækliniske, men Treg-targetering rummer umiddelbart et rigtig stort potentiale. Teknikken kan kombineres med og fungere supporterende i forhold til mange af de checkpoint-hæmmere, vi kender i dag, fordi teknikken repræsenterer en helt anden immunologisk tilgang,” sagde Inge Marie Svane.

Nogle specielle celler kaldet Treg celler findes i kræfttumorer. Disse celler kan gøre det sværere for kroppen at bekæmpe kræft, fordi de dæmper kroppens naturlige forsvar mod sygdomme. Forskere har i lang tid med lys og lygte ledt efter en måde at stoppe disse Treg celler på, så kroppen har en bedre chance for at bekæmpe kræft.

Nu tyder ny forskning på, at der er et bestemt protein kaldet CD25, som kan være nøglen til at gøre dette. Dette protein findes mest på Treg celler, men også lidt på nogle andre celler i kroppen. Hvis forskerne kan finde en måde at målrette dette protein, kan de muligvis stoppe Treg cellerne og hjælpe kroppen med at bekæmpe kræft bedre.

Der er en behandling kaldet IL2, som har nogle uønskede bivirkninger, herunder at den kan øge antallet af Treg celler. Men ved at målrette CD25 kan forskerne muligvis undgå disse bivirkninger og gøre behandlingen mere effektiv.

”Med CD25 er der måske en vej. Det virker lovende,” siger Inge Marie Svane om de tidlige resultater.

IL2 er et protein i vores krop, der hjælper med at styre og aktivere vores immunsystem, især T-celler. Disse T-celler er vigtige for at bekæmpe infektioner og sygdomme, herunder kræft. IL2 bruges også som en form for kræftbehandling, fordi det kan hjælpe med at styrke kroppens naturlige forsvar mod kræftceller.

Meget at vinde

Tidligere har forskere forsøgt at bruge CD25 som et mål for behandling, men studierne er fejlet på stribe. Under sessionen lød det, at forklaringen herpå kan være, at tidligere stoffer primært blev designet til at blokere en bestemt interaktion mellem IL2 og dets receptor, snarere end at fokusere på at inaktivere Treg-celler.

Nu er der et nyt stof, kaldet "anti-CD25^NIB", som binder sig til CD25. Men i modsætning til tidligere stoffer forhindrer det ikke IL2 i at virke normalt på visse immunceller. Dette nye stof testes i øjeblikket for en bestemt type hjernetumor kaldet glioblastom, og de første resultater ser meget lovende ud. I nogle dyreforsøg med mus har forskere set, at dette stof kan øge antallet af aktive immunceller i tumoren, hvilket fører til bedre behandlingsresultater og længere overlevelse for musene.

”Det gør det bestemt ikke mindre interessant, at vi ser de her data i glioblastom, som jo er en tumor-type, hvor vi slet ikke har fået noget gennembrud med immunterapi endnu. Så der er rigtig meget at vinde her, og der er mulighed for at positionere en ny teknologi her,” siger Inge Marie Svane.

Aktuelt testes anti-CD25^NIB i tumorsamples fra glioblastom-patienter, inden det eventuelt i årene, der kommer, skal afprøves i kliniske studier på mennesker.  

Ud over at fokusere på Treg-celle målretning, diskuterede eksperterne også andre spændende emner under sessionen. De talte om nye behandlinger, der bruger T-celler til at bekæmpe solide tumorer, nye metoder til at give immunterapi direkte ind i tumoren, og de seneste fremskridt inden for kræftvacciner.

Hvis du er tilmeldt ESMO 2023-konferencen, kan du se hele denne session online her.