Ny type immunterapi kan ændre behandlingen af småcellet lungekræft

De første skridt mod en ny slags målrettet immunterapi til småcellet lungekræft (SCLC) bliver i disse år taget. Potentialet er stort, siger overlæge Seppo W. Langer.

Inden for behandling af ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) har brugen af immunterapi, der hæmmer visse immun-checkpoints, ført til store fremskridt. Men for den mere aggressive kræftform, småcellet lungekræft (SCLC), som kendetegnes ved små celler og en tendens til at sprede sig hurtigt samt være svær at operere, har disse behandlinger desværre kun haft begrænset effekt. Derfor har vi endnu ikke set det store gennembrud i behandlingen af småcellet lungekræft, selvom det længe har været efterspurgt.

Ifølge klinisk lektor og overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling, Seppo W. Langer, der har arbejdet med småcellet lungekræft i over 25 år, er der dog grund til optimisme.

Der er i dag flere nye typer immunterapi under udvikling, som retter sig mod mere specifikke mål i behandlingen af småcellet lungekræft. Et eksempel er tarlatamab, et antistof, der er designet til at ramme DLL3-receptorer, som findes på kræftcellerne ved småcellet lungekræft. Samtidig binder det til T-celler, kroppens immunforsvarsceller, og hjælper dem med at finde og ødelægge kræftcellerne.

Dette kan vise sig at være en lovende og effektiv behandlingsmetode.

Ingen mirakelmidler

Data fra en opfølgningsanalyse fra fase I-studiet DeLLphi-300 har vist, at behandling med tarlatamab var forbundet med hidtil uset langvarig responstid og overlevelsesrater.

“Der er ingen mirakelmidler til SCLC, alligevel er jeg meget optimistisk. Data tyder på, at det kan være meget potent at targetere DLL3-receptorerne på flere parametre,” siger Seppo W. Langer, der tidligere har været og fortsat er involveret i flere af studierne af tarlatamab samt andre DLL3-rettede behandlinger og de lægemiddelvirksomheder, der står bag. 

I dag er de godkendte behandlinger til SCLC kemoterapi i første og anden linje. Tillæg af immunterapi har i en række studier vist sig at give en overlevelsesgevinst, hvorfor kombinationen i flere lande er standardbehandling – dog ikke herhjemme, hvor Medicinrådet har vurderet, at den kliniske effekt ikke er tilstrækkelig.

Hjernetumorer krymper

De nyeste data viser, at 25 procent af tidligere behandlede patienter med småcellet lungekræft og stabile hjernetumorer reagerede positivt på behandlingen, og at effekten i gennemsnit varede i 11,2 måneder. Derudover var den gennemsnitlige tid, hvor sygdommen ikke blev værre, 3,5 måneder, og den gennemsnitlige samlede overlevelsestid var 17,5 måneder.

Selvom resultaterne kun er fra et tidligt forsøg, er der stor optimisme hos Seppo W. Langer.

“Det er en noget bedre responsrate og længere overlevelsestid, vi ser med tarlatamab, end vi har set før ved andre behandlinger. Det tegner rigtig positivt,” siger han.

Data viste også, at tarlatamab havde en positiv effekt på hjernemetastaser. Her oplevede 62,5 procent af de deltagere, der havde målbare tumorer i centralnervesystemet, en reduktion i tumorstørrelsen på 30 procent eller mere. Derudover oplevede 87,5 procent af patienterne, at sygdommen i hjernen blev kontrolleret, og denne kontrol varede i gennemsnit 7,4 måneder.

“Det giver os et fingerpeg om, at behandlingen også har en god effekt, når der er spredning til hjernen – og det er interessant, fordi det ikke er ret godt undersøgt ved eksempelvis checkpoint-hæmmere. Så selvom data er tidlige, så synes potentialet for tarlatamab at kunne blive stort,” siger Seppo W. Langer.

I studiet fandt man ingen nye eller uventede bivirkninger. Næsten alle deltagerne oplevede bivirkninger forbundet med tarlatamab, hvor de mest almindelige var en form for overreaktion fra immunsystemet kaldet cytokinfrigivelsessyndrom (CRS) og en anden påvirkning af nervesystemet, kendt som immun-relateret neurotoksicitet (ICANS).

Intet kan erstatte kemo

Ifølge Seppo W. Langer er man med udviklingen af mere målrettede terapier, såsom tarlatamab, kommet et skridt videre en potent behandling til SCLC, som vil kunne forlænge overlevelsestiden og øge antallet af patienter, der lever længere. Med de nye langtidsdata spår han, at tarlatamab – og potentielt andre targeterede immunterapier – vil blive en fast del af behandlingslinjerne i fremtiden.

“Det ser ud til, at vi kan manipulere immunsystemet med målrettede terapier som tarlatamab uden at risikere særlig stor toxicitet. Det kommer dog nok ikke til at erstatte kemoterapi ved SCLC, men det kan blive et meget vigtigt tillæg, som potentielt også kan kombineres med immun-checkpoint-hæmmere,” siger han.

Jens Benn Sørensen, overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling, forholder sig lidt mere skeptisk. Han ser positivt på, at et nyt targeteret middel mod DLL3-receptorer kan være på vej, men han mener fortsat, at der er lang vej. 

“Det er glædeligt, hvis der kan komme en ny behandling – for det er der brug for. Men, hvordan tarlatamab relaterer sig i forhold til andre behandlinger, er for tidligt at sige. Det kræver komparative studier mod eksempelvis topotecan eller immunterapi,” siger han.

Jens Benn Sørensen peger samtidig på, at det kan være uvist, hvor meget studiedeltagernes gode performancestatus spiller ind på responsraterne.

“Data er svære at fortolke, fordi der er flere ubekendte faktorer. Deltagerne har givetvis en god almentilstand for at indgå i studiet, og så går det sædvanligvis også bedre. Så der er flere ting, man er nødt til at have for øje,” siger han. 

Led i en udvikling

De næste skridt i forskningen er at sammenligne effekten af en kemoterapi, der hedder topotecan, med tarlatamab i behandlingen af småcellet lungekræft. Dette arbejde er allerede i gang på Rigshospitalet. Derudover planlægger man et opfølgende studie for at se, om tarlatamab kan forbedre behandlingsresultaterne, når det bruges sammen med en anden immunterapi, der hedder durvalumab, som en vedligeholdelsesbehandling.

Seppo W. Langer håber, at resultaterne fra denne målrettede behandling mod småcellet lungekræft også kan bruges til at udvikle lignende behandlinger for andre aggressive kræftformer, der har samme karakteristika.

DeLLphi-300-studiet

Det DeLLphi-300-studie, som er et tidligt fase I-forsøg, involverede 152 patienter med småcellet lungekræft, hvoraf de fleste allerede havde gennemgået to tidligere behandlingsforløb. De fleste af deltagerne havde også modtaget strålebehandling, og mange havde fået immunterapi før. Derudover havde 42,1 procent af deltagerne kræft, der havde spredt sig til leveren, og 25 procent havde spredning til hjernen. Formålet med studiet var at teste sikkerheden og finde den rette dosis af tarlatamab, med doser fra 10 mg til 100 mg.

Resultaterne viste, at tarlatamab var effektivt og blev godt tålt ved en dosis på 10 mg, hvor den gennemsnitlige overlevelsestid for deltagerne var 20,3 måneder.

Samlet set oplevede 66,4 procent af deltagerne en form for immunreaktion kaldet cytokinfrigivelsessyndrom (CRS), og 11,8 procent oplevede en påvirkning af nervesystemet (ICANS).

Disse nye data er en del af flere studier, der tidligere har vist, at tarlatamab, når det kombineres med kemoterapi, kan forbedre overlevelseschancerne sammenlignet med kemoterapi alene.

Artiklen er en omskrevet version af en artikel, der er blevet udgivet i Medicinske Tidsskrifters trykte onkologiske og hæmatologiske magasin