Graviditetstab skyldes langt fra altid genetiske afvigelser

Vi er langt bagud, når det handler om at forstå kvindesygdomme, og der er meget at indhente. Også når det handler om graviditetstab, hvor det har været tilgangen, at det er naturens gang. Der er hårdt brug for øremærkede midler, men heldigvis er der også et spirende fokus, oplever forsker i graviditetstab.

Hun har selv prøvet det rigtig mange gange i sit lægeliv. Siddet over for et par og været nødt til at fortælle dem, at deres graviditet var gået tabt. Hun har forklaret, at det kunne skyldes en fejl i fostrets genetik, men egentlig vidste hun det ikke. Ja, faktisk kunne ikke engang forskningen på området give hende et svar. Det blev starten på, at Henriette Svarre Nielsen, overlæge og professor på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital, begyndte at interesse sig for årsagerne til graviditetstab. Og efter mange års tilløb til at få forskningen i gang kan hun i dag kalde sig leder af verdens største forskningsprojekt i graviditetstab – Copenhagen Pregnancy Loss-projektet.

”Vi ved, at 25 procent af alle graviditeter går tabt, og der kan påvises kromosomfejl i 60 procent af dem. Men hvad med de resterende 40 procent? Det forsøger vi at finde ud af i projektet,” siger Henriette Svarre Nielsen.

Tidlig opsporing mulig

I projektet har forskerne siden november 2020 indsamlet blod og vævsprøver fra mor, far og foster i de tilfælde, hvor graviditeten er endt i en spontan abort. De første resultater blev publiceret i 2023 og viste, at cirka halvdelen af de undersøgte fostre ikke havde genetiske afvigelser, så i de tilfælde skyldtes tabet en anden tilstand hos foster eller mor. Studiet viste også, at en blodprøve fra moren med stor nøjagtighed kan identificere genetiske afvigelser hos fostre helt ned til femte graviditetsuge.

”Resultaterne var banebrydende, da det potentielt kan føre til, at kvinder fremover kan blive undersøgt efter første graviditetstab og derefter ved behov kan udredes og behandles, så de undgår gentagne graviditetstab.”

I dag bliver en kvinde først tilbudt hjælp i det offentlige sundhedssystem efter tredje graviditetstab.

Mikrobiom i skeden

I et andet projekt kigger Henriette Svarre Nielsen og hendes kolleger på mikrobiomet i skeden og livmoderen. Her har de samtidig med Copenhagen Pregnancy Loss-projektet fulgt en gruppe på 300 kvinder.

”Vi kan se, at 20 procent af kvinderne har en ikke-hensigtsmæssig sammensætning af mikrobiomet i skeden kaldet vaginal dysbiose, og det er associeret til reproduktive problemer,” siger Henriette Svarre Nielsen.

I projektet donerede kvinder med god bakteriesammensætning vaginal sekret – efter grundig screening – til dem med dysbiose i et randomiseret placebo-kontrolleret set-up.

Mens det randomiserede projekt var i gang, kom en kvinde med svære symptomer på vaginal dysbiose, to dødfødsler og en senabort. Hun blev testet og havde svær dysbiose. Dernæst fik forskerne tilladelse til at behandle hende med eksperimenterende behandling i form af transplantation af vaginal sekret. Resultatet var en succesfuld graviditet og fødsel, og kvindens historie er efterfølgende publiceret i eClinicalMedicine.

”Da jeg startede med at forske i graviditets­tab, var der virkelig ikke særlig meget forskning på området. Der blev ved med at køre den samme historie om, at man bare kunne prøve at blive gravid igen, og at det jo var naturens gang. I virkeligheden er det dybt provokerende, for det kunne man sige om alle sygdomme. Men man siger jo ikke, at kræft og hjertesygdomme er naturens gang, der prøver man at finde årsagen.”

I det hele taget er området med kvindesygdomme meget forsømt i forskningen og behandlingen, mener Henriette Svarre Nielsen, og henviser til rapporten ”Closing the Women’s Health Gap,” der i januar 2024 blev udgivet af World Economic Forum.

”Kvindesygdomme er generelt undersøgt meget lidt, og det samme gælder kønsforskelle inden for forskellige sygdomme. Det betyder, at vi mangler viden om sygdommene og for eksempel ikke har store databaser for kvindesygdomme eller genetiske referencer at forholde os til.”

Svært at få bevillinger

Vejen til at realisere Henriettes eget forskningsprojekt om graviditetstab har også været lang og kringlet. Faktisk tog det hende 12 år med forgæves ansøgninger, før hun havde penge til at starte projektet. Men hun oplever, at der nu er ved at komme fokus på forskning i kvindesygdomme.

”Danmarks Fri Forskningsfond har øremærket midler til forskning i kvindesygdomme, og der er også interesse i at investere fra start-up-miljøet, fordi det er et område, der er nyt og ikke velundersøgt. Men vi er stadig langt fra at kunne lave et studie med 50.000 deltagere, som det sker inden for diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Vi er lykkelige, hvis vi kan samle en kohorte på 1.000 eller 2.000 personer,” siger Henriette Svarre Nielsen og tilføjer:

”Derfor tror jeg også, at det er nødvendigt at øremærke penge til forskning i kvindesygdomme, for vi har så meget at indhente. Og vi må være åbne om, at vi er langt bagud med at forstå de mekanismer, der ligger bag kvindesygdomme.” 

Artiklen har været bragt i printmagasinet Medicinsk Tidsskrift til praktiserende læger