Øjenlægerne i Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS) er i gang med at gennemgå evidensen omkring indgreb for nærsynethed hos børn, og retningslinjer er på vej. Fagselskabets grundindstilling er, at man skal være tilbageholdende med screening.

Praktiserende øjenlæge Claus Shah-Jørgensen har ellers slået et slag for, at man indfører synsscreening for børn, der har nærsynede forældre. 

"Vi skal gribe ind lidt tidligere og afsløre nærsynetheden, mens den er i sin vorden. Som det er nu, bliver den typisk opdaget i 2.-4. klasse hos sundhedsplejersken, eller hos de børn, der selv kan udtrykke det. Og derfor opdages myopi (nærsynethed, red.) hos småbørn ikke i samme grad som hos lidt større børn,” siger han blandt andet til PatientAkademiets søstermedie Oftalmologisk Tidsskrift.

Samfund | onsdag, 29. maj 2024 08:47

Praktiserende øjenlæge: Børn med nærsynede forældre bør screenes

Der er flere og mere nærsynede børn i dag end for ti år siden, oplever praktiserende øjenlæge Clau

Et screeningtiltag bliver dog modtaget med visse forbehold hos det oftalmologiske faglige selskab. Et udvalg under DOS arbejder på at færdiggøre retningslinjer for behandling af børn med nærsynethed inden udgangen af 2024. Det er ifølge DOS endnu for tidligt at sige, hvad udfaldet af dette retningslinjearbejde bliver, da udvalget er i gang med en større evidensgennemgang.

”Overordnet kan man godt screene for myopi hos børn, men man må overveje, om der er reel nytte heraf. Der er risiko for, at man blot sygeliggør raske børn og foregiver over for deres forældre, at børnene kan undgå øjensygdom senere i livet,” skriver DOS i en mail.

Fokusér på aktuelle behandlingsbehov

DOS henviser til, at der findes findes flere metoder, der kan bremse udviklingen af nærsynethed, men at effekten ifølge selskabet er begrænset. Det er desuden ikke ”overbevisende vist,” at metoderne kan begrænse udviklingen af nærsynethed i et omfang, så man kan undgå synstruende komplikationer.

”Man må således overveje, om det ikke er bedre, at de praktiserende øjenlæger bruger deres tid på at behandle de mange, der har et behandlingsbehov her og nu frem for at bruge deres tid på myope børn, der måske/måske ikke udvikler sygdom om mange år,” skriver DOS. 

”Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt at myope børn bliver set af en øjenlæge. Børn, der bliver myope før skolestart, fejler som udgangspunkt noget. De kan have glaukom eller nethindesygdom, og i det tilfælde skal de selvfølgelig fanges og behandles.”

Risiko for overbehandling

Også Danske Øjenlægers Organisations (DØO) formand Peter Jeppesen anbefaler, at øjenlægerne afventer de faglige anbefalinger, samt at man træder varsomt, inden man indfører screening.

”Midlerne er begrænsede inden for sundhedsvæsenet – også inden for behandling og diagnostisk af øjensygdomme. Derfor skal man tænke sig godt om, inden man iværksætter nationale screeningsprogrammer. Det skal også undersøges grundigt, om udgifter, risiko for overbehandling, behandlingseffektivitet og sygeliggørelse af personer med let nærsynethed er kost-effektivt. Det er oplagt at vente på de kliniske retningslinjer og se, hvad anbefalingen er,” skriver Peter Jeppesen i en mail.

”Nærsynethed er sjældent før seksårsalderen, og hvis det findes, giver det mistanke om andre og mere alvorlige øjensygdomme. Alle børn tilbydes lægeundersøgelser ved deres egen læge, hvor synet tjekkes, og hvis børnene er nærsynede, vil dette blive fanget ved denne synsundersøgelse.” 

Der arbejdes på at lave nye vejledninger for behandling af nærsynethed. Et ekspertudvalg er også blevet oprettet for at bedømme, hvor godt specielle kontaktlinser virker til dette formål i Behandlingsrådet (som snart bliver samlet med RKKP i én organisation, red.). Der pågår således et større arbejde med at kvalificere og danne overblik over evidensen inden for nærsynethed-området.

Screening-fortaler afviser sygeliggørelse

Claus Shah-Jørgensen, der er fortaler for et screeningtilbud til børn med nærsynede forældre, har læst reaktionerne fra DOS og DØO. Han understreger indledningsvis, at han ikke er fortaler for en fuldstændig screening på landsplan på dette tidspunkt, men en screening af risikogrupperne, eksempelvis børn med nærsynede forældre. Skulle danske småbørn følge udviklingen i eksempelvis Australien og USA, vil der ifølge den praktiserende øjenlæge komme flere børn i førskolealderen med nærsynethed end tidligere.  

Han mener modsat DOS, at effekten af behandlingsmetoderne er lovende. Han henviser til en artikel fra American Academy of Ophthalmology, som har analyseret 13 artikler omhandlende brug af natlinser hos 7-18 årige. Artiklen viste en 50 procent reduktion af akselængde-progressionen, som var 0,3 millimeter og 0,6 millimeter hos henholdsvis behandlede og ikke-behandlede. Gode resultater kan ifølge Claus Shah-Jørgensen opnås med lavdosis Atropin-øjendråber og med specielle bløde kontaktlinser, der også har vist nær 50 procent reduktion af forværringen. Endelig er der specielle defokuserende brilleglas med en lignende effekt.

”Det er indlysende, at det ikke er vist, at behandlingerne er så effektive, at de helt kan forhindre øjensygdom senere i livet, det er jo helt nye behandlinger. Man man kan vel forsigtigt godt tillade sig at antage, at en reduktion af myopien reducerer risikoen for øjensygdom, den sammenhæng har vi kendt i mange år og der er ikke grund til at tro, at det er anderledes her,” siger Claus Shah-Jørgensen, idet han også henviser til DOS’ egen vejledning på området som et ”værdifuldt” sammendrag.

Den praktiserende læge er også uenig i, at der er tale om at sygeliggøre børn.

”Vi undersøger barnet for nærsynethed. Finder vi en sådan, undersøger vi derefter, om de tilhører den hurtigt progredierende gruppe, og kun såfremt de gør det, taler vi med forældrene om, at behandling muligvis kan mindske risikoen for komplikationer senere i livet. Vi screener i forvejen hver eneste dag familiemedlemmer til glaucom-ramte patienter, fordi deres risiko for at få øjensygdommen er større end andres, det synes jeg ikke, er sygeliggørelse. Vi forholder os til realiteterne og det er familierne glade for.”

Claus Shah-Jørgensen fortsætter:

”Som læger har vi pligt til at behandle, også med henblik på at forebygge. Jeg mener, der er meget stor sandsynlighed for, at vi bruger tiden fornuftigt, hvis vi kan forhindre nogle børn i at udvikle høj myopi. Og behandlingerne for myopi er i deres tidligste stadie endnu, der støder formentlig mere effektive behandlinger til, som forskningen skrider frem. Der er ikke manglende adgang til praktiserende øjenlæger, adgangen er, helt som på øjenafdelingerne, besværet af et undernormeret offentligt sundhedsvæsen. Man må også tage med i overvejelserne, at vi i praksis allerede bruger tid på patienter, som slet ikke fejler noget, eller patienter, for hvis øjensygdom der ingen effektiv behandling findes.”