Nye forskningsresultater peger på, at man med måling af genetiske risikoscorer i fremtiden bedre kan identificere patienter i risiko for hjertekartilfælde og som derfor har gavn af forebyggende behandling.

En del af risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme er genetisk bestemt og skyldes et komplekst sammenspil mellem mange forskellige risikogener i arvemassen. Men udviklingen inden for genetiske tests har muliggjort, at man nu kan ’måle’ på denne risiko. Det fortæller Morten Krogh Christiansen der er læge og ph.d. fra Aarhus Universitetshospital og er en af forskerne bag et nyt dansk studie:

”Ved hjælp af en blodprøve kan man nu måle på flere millioner genetiske varianter på én gang. Alle varianterne vægtes efter deres effekt på udviklingen af hjertekar-sygdom og summeres så op til en genetisk risikoscore: Et tal, der siger noget om, hvor genetisk disponeret for hjertekar-sygdom det enkelte individ er. I overensstemmelse med det kan vi i vores forskning se, at den genetiske risikoscore hænger tæt sammen med sværhedsgraden og udbredelsen af åreforkalkning i hjertet, når man måler på patienternes hjerte-CT-scanninger. Patienter med en højere genetisk risiko-score har altså typisk mere udbredt åreforkalkning og rammes af det i en sværere grad end patienter med en lavere score,” fortæller Morten Krogh Christiansen.

Risiko-scores og forebyggende behandling

Store befolkningsundersøgelser viser, at både den genetiske disposition (målt som en genetisk risikoscore) og livsstilsfaktorer hver især bidrager til, at man udvikler hjertekarsygdom.

Dertil kommer, at genetiske risiko-scores muligvis også kan hjælpe med at identificere de patienter, der har størst risiko for hjertekarsygdom og som derfor også har størst gavn af forebyggende behandling. Eksempelvis så man i en post hoc analyse af Odyssey Outcomes studiet, hvor patienterne blev randomiseret til behandling med enten den kolesterolsænkende PCSK9-hæmmer alirocumab eller placebo, at en genetisk risikoscore kunne forudsige, hvem der udviklede hjertekaranfald – også når man tog højde for vanlige risikofaktorer som for eksempel kolesterolniveau.

Studiet viste således, at behandling med alirocumab gav en 37 procent relativ risikoreduktion (seks procent absolut risikoreduktion) for de 10 procent af patienterne med den højeste genetiske risikoscore, mens behandlingen kun medførte en 13 procent relativ risikoreduktion (en procent absolut risikoreduktion) for de resterende 90 procent af patienterne med en lavere genetisk risikoscore. På tilsvarende vis har en genetisk risikoscore i et andet studie vist at kunne forudsige behandlingseffekten af PCSK-9-hæmmeren evolocumab.

”Med andre ord kan genetiske risikoscores være et skridt på vejen mod præcisionsmedicin hvor genetikken bidrager med at fortælle, hvem der har gavn af forebyggende medicinsk behandling,” siger Morten Krogh Christiansen og tilføjer:

”Det åbner nogle muligheder for at man kan begynde at bruge genetik i klinisk praksis.”

Risikoscoren er konstant gennem hele livet

Ifølge Mette Nyegaard, som er lektor i komplekse sygdommes genetik på Aarhus Universitet, kan en genetisk risikoscore udledes af en DNA-test, der i dag koster få hundrede kroner. Scoren fortæller noget om, hvor mange af de genetiske risikovarianter, vi kender i dag, man har arvet fra sine forældre. Det særlige er, at den genetiske risikoscore kan bestemmes allerede som ung, og at scoren er konstant gennem hele livet:

”Man kan altså allerede som ung få en fornemmelse af, hvor man ligger henne i forhold til genetisk disponering. Scoren kan ikke stå alene, men skal ses som et vigtigt supplement til de eksisterende risikofaktorer. For den enkelt kan scoren være lidt vanskelig at bruge til noget – men har man at gøre med en stor gruppe af patienter, er scoren særdeles brugbar til risiko-stratificering.”

I øvrigt kan man, fortæller Mette Nyegaard, allerede i dag udregne sin egen personlige risikoscore for hjertekarsygdom, hvis man har fået lavet en DNA-test hos 23andMe eller ancestry.com. Man kan fra samme test desuden udregne risikoscores for en hel række andre store folkesygdomme.

”Det er ikke urealistisk, at hver enkelt borger snart kan have et samlet billede af egne genetiske disponeringer på sin mobiltelefon,” siger hun.

Genetikken er på vej og tegner lovende

Morten Krogh Christiansen og den øvrige forskningsgruppes resultater er en del af DanNICAD forskningsundersøgelse, som er et samarbejde mellem hospitalerne i Region Midt og Aarhus Universitet.  Gruppen vil de kommende år præsentere yderligere resultater inden for området. I det hele taget går forskningen inden for brug af genetiske risikoscores rigtig hurtigt i øjeblikket - og Morten Krogh Christiansen mener da også, at risikoscores også i fremtiden vil blive brugt til patienter med kardiovaskulær sygdom.

”Genetikken er på vej og tegner lovende – men det er kun få år siden det blev muligt at udregne genetiske risikoscores og udregningsmetoderne forbedres fortsat. Derudover mangler vi stadig studier, som belyser, hvilke populationer der er bedst egnede til genetisk risikostratificering - og studier, der belyser cost-benefit ved brug af genetiske data. Yderligere er der også et etisk perspektiv i at bruge genetisk information på den måde.”

Computersoftware vil forhåbentlig snart kunne forudsige udviklingen af nyresvigt og foreslå den bedste behandling.

Det er i hvert fald håbet bag et nyt EU-finansieret projekt med dansk deltagelse, der er søsat under ledelse af det medicinske universitet i Innsbruck i Østrig.

Målet er at udvikle et databaseret supportværktøj til beslutningstagning med henblik på at optimere personaliserede terapier. Universitetet arbejder med teams fra Østrig, Danmark, Tyskland, Israel, Italien og Holland.

Projektet ledes af nefrololog Gert Mayer, direktør for Universitätsklinik für Innere Medizin IV - Nephrologie und Hypertensiologie ved Medizinische Universität Innsbruck.

"Diabetiske nyresygdomme er den vigtigste årsag til nyresvigt i de industrialiserede lande," siger Gert Mayer.

Tidlig opsporing og forebyggelse spiller en central rolle i behandlingen og er også ved at blive et hovedfokus i nefrologiforskning. Hvis sygdommen diagnosticeres på et hvilket som helst tidligt tidspunkt, og dens bane kan forudsiges nøjagtigt, kan målrettet behandling administreres, hvilket fjerner behovet for dialyse eller en nyretransplantation, hvilket bliver nødvendigt i de senere stadier af tilstanden.

"Nedsat nyrefunktion begrænser ikke kun nyrernes funktion, det påvirker også det kardiovaskulære system og knoglemetabolismen - konsekvensen er en øget risiko for hjerteanfald og osteoporose," siger Gert Mayer.

"Selvom vi har set en betydelig forbedring af udvalget af tilgængelige behandlingsmuligheder, er det stadig ikke muligt at forudsige deres effektivitet fuldstændigt."

En matematisk model er beregnet til at generere forudsigelser om sygdomsforløb og reaktioner på behandling, hvilket igen vil hjælpe med til at forbedre præcisionen af ​​personaliseret kombineret medicin.

"Den videnskabelige tilgang er baseret på et innovativt nyt patientvurderingskoncept i form af en hybrid AI-løsning udviklet af en af ​​projektpartnerne, det Wien baserede teknologiselskab emerentec biodevelopment GmbH," forklarer Mayer.

Nøglebiobanker og kliniske data vil blive brugt i kombination med eksperimentelle, analytiske og statistiske evalueringer for at udvikle en prototeknologisk løsning, som derefter valideres i kliniske omgivelser.

Mayer ser et stort potentiale i modellen:

"Udover at vurdere nye sundhedsteknologier og de muligheder, de åbner, er målsætningerne med projektet klart et skridt hen imod forbedring af præcisionsmedicin som et middel til at behandle komplekse sygdomme."