En kombination af antibiotika kan være mere effektiv til at slå skadelige bakterier i lungerne ned hos mennesker med KOL, som har en exacerbation i forhold til enkelt antibiotika behandling, peger et nyt studie på.

I studiet, som netop er offentliggjort i tidsskriftet BMC Infectious Diseases, har et forskerhold fra Haiphong University of Medicine and Pharmacy i Vietnam gennemført et klinisk forsøg for at sammenligne brug af to antibiotikakure hos mennesker med KOL, der oplever exacerbationer. 

Forsøget (NCT04879030) omfattede 155 patienter med KOL, som blev opdelt i to grupper. Patienter i den ene gruppe blev behandlet med beta-lactamer - en almindelig klasse af antibiotika, der inkluderer penicillin - som monoterapi, mens den anden gruppe patienter fik en kombinationsbehandling bestående af beta-lactamer samt fluorquinolon.

”Hovedmålet med undersøgelsen var at sammenligne den kliniske og bakterielle succes ved kombination af beta-lactam og fluoroquinolon-antibiotika med beta-lactam som monoterapi hos voksne patienter med KOL exacerbationer,” fortalte forskerne.

Efter 20 dages behandling var niveauet af klinisk succes ens, omkring 88 procent, i både monoterapi- og kombinationsgruppen. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne. ’Klinisk succes’ blev defineret som en væsentlig lettelse eller helt at fjerne sygdomstegn og symptomer, vurderet af en luftvejslæge.

Hyppigheden af ​​klinisk succes efter 10 dages behandling var også ens, omkring 60 procent i begge grupper. Der var heller ingen signifikante forskelle mellem de to grupper i mål for lungefunktion eller symptom sværhedsgrad ved enten 10 eller 20 dages behandling.

Bedre effekt med kombinationsbehandling

Selvom det ikke er statistisk signifikant, bemærkede forskerne, at frekvensen af ​​bakteriel nedbringelse var højere hos patienter i kombinationsbehandling end hos dem, der fik enkelt-antibiotisk behandling (96,7 procent vs. 88,6 procent). 

Kombinationsbehandlingen virkede væsentligt bedre til at slå specifikke typer bakterier ned, der vides at forårsage lungesygdomme, såsom Acinetobacter baumannii og Pseudomonas aeruginosa.

Niveauer af C-reaktivt protein faldt med et gennemsnit på 22,1 mg/L i monoterapigruppen efter 20 dages behandling. I kombinationsgruppen faldt niveauerne af denne inflammatoriske markør med betydeligt mere (26,9 mg/L). 

”Der var ingen signifikant forskel i det kliniske resultat på dag 20 blandt patienter med akutte forværringer af KOL i kombinationsbehandling og dem, der blev behandlet med monoterapi. Men kombinationsterapigruppen havde en højere mikrobiologisk succesrate,” pointerede studiets forskere.

Forskere har i et nyt studie fundet at Preserved Ratio Impaired Spirometri (PRISm) er stærkt forbundet med en øget risiko for død.

Studiet er netop offentliggjort i The Lancet Respiratory Medicine.

Forskerne fra Bristol Medical School, der stod bag studiet, sigtede mod at bestemme prævalensen, risikofaktorerne, kliniske implikationer og dødeligheden i en stor population af voksne.

Derfor dykkede de ned i data fra 351.874 britiske biobankdeltagere, bestående af 189.247 kvinder og 162.627 mænd. Her fandt holdet, at 38.639 (11 procent) af deltagerne blev identificeret som havende PRISm, og dette var stærkt forbundet med fedme, rygning og patientrapporteret [lægediagnosticeret] astma. PRISm var stærkt forbundet med symptomer og komorbiditet, herunder øget risiko for åndenød og kardiovaskulær sygdom. 

En analyse viste, at 241 (12,3 procent) ud af 1973 deltagere, der havde PRISm ved baseline, udviklede en luftvejsobstruktion, der var i overensstemmelse med KOL. Holdet fandt desuden, at PRISm var forbundet med øget all-cause mortality.

”Vores resultater viste, at PRISm var forbundet med åndenød, multimorbiditet og øget risiko for død, hvilket ikke ser ud til at kunne forklares med rygning, fedme eller eksisterende lungesygdom,” forklarede Dr. James Dodd, konsulent og senior lektor i respiratorisk medicin ved Bristol Medical School: (THS) og North Bristol NHS Trust.

”Vores analyse er et eksempel på styrken af ​​store befolkningskohorter som UK Biobank, der giver os mulighed for mere præcist at beskrive epidemiologien og implikationerne af unormal lungefunktion,” lød det fra undersøgelsens førsteforfatter, som fortsatte: 

”Selv om PRISm er forbigående for mange patienter, er det vigtigt at forstå, hvilke individer der er i risiko for progressive lungefunktions abnormiteter. Yderligere forskning i den genetiske, strukturelle og funktionelle patofysiologi af PRISm er berettiget.”

Undersøgelsen blev finansieret af National Institute for Health Research (NIHR) og Medical Research Council (MRC).

Det er ikke alene bakterien Pseudomonas aeruginosa, der huserer i lungerne på patienter med cystisk fibrose. En anden bakterie ved navn Achromobacter synes at være i vækst.

Nu har danske forskere vist, at den metode, man hidtil har benyttet til at bestemme, hvilken type Achromobacter-bakterie, der giver infektioner hos patienter med cystisk fibrose, ikke er præcis nok.

En ny genetisk metode har givet vigtig viden, som kan bruges, når der skal planlægges behandlingsstrategier og tiltag, der skal forebygge, at infektionerne overføres mellem patienter med cystisk fibrose. Helgenom-sekventering er meget mere præcis, end de metoder, man hidtil har brugt til at finde ud af, hvilken Achromobacter-bakterie der inficerer patienter med cystisk fibrose.

Ved at benytte helgenom-sekventering, hvor man kortlægger hele arvematerialet hos Achromobacter fra lungeinfektioner hos patienter med cystisk fibrose, har forskere fra Afdeling for Klinisk Mikrobiologi og Afdeling for Genomisk Medicin på Rigshospitalet opdaget, at mange patienter med Achromobacter-infektioner, har en anden subtype af bakterien, end man hidtil har vidst ud fra biokemisk diagnostik.

Andre Achromobacter subtyper

Analysen af datasættet viste, at halvdelen af de patienter, man troede var inficeret med Achromobacter xylosoxidans i virkeligheden var inficeret med en af fem andre Achromobacter-arter. 25 procent var inficeret med Achromobacter ruhlandii, en subtype, som har vist stort potentiale til at smitte mellem patienter med cystisk fibrose og udvikle antibiotikaresistens. 

”Det er vigtigt, at vi kender bakteriens præcise navn, da for eksempel Achromobacter ruhlandii har en større tendens til at mutere og blive resistent end de andre Achromobacter subtyper. Det er også vigtigt, at vi er særligt opmærksomme på, at patienterne ikke smitter hinanden”, fortæller Helle Krogh Johansen, professor og overlæge ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet og Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability, ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 

Den fuldstændige kortlægning af bakteriernes DNA gør det muligt at se, i hvilken grad der er sket smitte mellem patienterne, da man kan sammenligne, hvilke typer af bakterierne, patienterne er inficeret med. Mistanken om, at smitten overføres mellem patienter, blev bekræftet hos mere end en tredjedel af deltagerne i studiet. 

Ifølge Helle Krogh Johansen viser resultaterne, at det er nødvendigt at supplere med nye genmetoder til identifikation af bakterier fra patienter med cystisk fibrose, og den nye viden må tages i betragtning ved planlægning af understøttende behandling, ligesom det er vigtigt at fortsætte med at isolere patienter med de mest smitsomme og resistente bakterietyper.