Retningslinje på vej om behandling af angst og uro hos voksne

Et faldende forbrug af benzodiazepin og en samtidig stigning i forbruget af antipsykotika får nu Sundhedsstyrelsen til at anbefale en ny national klinisk retningslinje (NKR) om, hvilket beroligende middel der er mest hensigtsmæssigt til kortvarig behandling af angst- og urosymptomer hos mennesker uden svære samtidige psykiske lidelser.

Anbefalingen er netop sendt i høring og ventes klar i starten af det nye år. Den er udarbejdet sammen med en ekspertgruppe og lægger op til anvendelse af enten benzodiazepin, lavdosis quetiapin eller pregabalin frem for andre lægemidler.

Ifølge høringsudkastet bør benzodiazepiner som udgangspunkt foretrækkes frem for quetiapin eller pregabalin, da de er godkendt til brug ved angst- og urotilstande, hvorimod quetiapin og pregabalin ikke er godkendt. 

Har et af lægemidlerne tidligere været givet med en gavnlig virkning, kan det overvejes at anvende dette frem for et af de øvrige lægemidler. Og for patienter i et aktuelt alkohol- eller stofmisbrug hedder det i anbefalingen, at de ikke bør tilbydes behandling med benzodiazepiner og pregabalin. Helt generelt gælder det således, at patienter i behandling med benzodiazepiner kan udvikle tolerans, ligesom der er risiko for misbrug og afhængighed af både benzodiazepiner og pregabalin – hvorfor Sundhedsstyrelsens vejledning om afhængighedsskabende medicin skal følges.

Benzodiazepiner med kort halveringstid (for eksempel oxazepam) bør foretrækkes frem for øvrige benzodiazepiner, påpeger Sundhedsstyrelsen i anbefalingen. 

Målgruppen for NKR’en er voksne med nyopståede angst- og urosymptomer, der har behov for et lægemiddel, som virker med det samme og ikke forventes at have brug for det udover maksimalt fire uger. Det kan for eksempel være patienter i krise, sorg eller anden belastning som følge af sygdom, død, ulykke eller anden omvæltning i tilværelsen. Inden behandlingen med de anbefalede lægemidler, skal der være fundet en non-farmakologisk behandling sted, som har vist sig at være utilstrækkelig.