En dag kan autisme måske diagnosticeres ved en blodprøve

For nylig identificerede et stort internationalt forskningsprojekt 102 nye risikogener for autisme, men det er stadig bare en flig af biologien bag tilstanden, siger lektor Jakob Grove, som er en af hovedkræfterne bag den danske del af projektet. Han håber, at den nye genetiske viden kan være med til at afstigmatisere psykiatriske lidelser.

Nogle tilfælde af autisme er indlysende, mens andre kan være meget svære at få øje på. Mennesker med autisme er en heterogen gruppe, der varierer fra velfungerende personer uden synlige problemer til personer med svære handicap. Og selvom vi i dag ved mere om autisme end nogensinde før og er klar over, at generne spiller en stor rolle, er gåden om autisme langt fra løst.

Det fortæller Jakob Grove, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der for nylig var med til at kortlægge de 102 nye risikogener for autisme. Fundet og beskrivelsen af så mange gener, der kan forbindes med autisme, betyder ikke, at tilstanden er forklaret, for der er tale om 102 meget sjældne genvarianter, der maksimalt menes at kunne forklare op til seks procent af alle autismetilfælde. Og det vil sige, at man fortsat kun har afdækket en brøkdel af det samlede billede, fortæller Jakob Grove.

”Der er ikke tale om genetik, som den mange af os lærte om i skolen, der omhandlede de monogene sygdomme. Autisme er en yderst kompleks udviklingsforstyrrelse med en genetik, hvor vi estimerer, at der er involveret tusindvis af gener i ætiologien. Det vil sige, at det enkelte gen kun giver et lille bidrag til helheden og forståelsen af tilstanden ’autisme’, og hvor de nye genvarianter, vi har fundet, kun er til stede i få individer,” siger Jakob Grove. 

Baggrunden for opdagelserne er de senere års rivende udvikling inden for genetikken, hvor teknologien til aflæsning af arvemassen har udviklet sig, samtidig med at de statistiske metoder og computernes beregningskraft er blevet bedre. 

“Det betyder, at vi i dag er i stand til at takle og kortlægge så komplekse træk i genomet, som autisme er,” fortæller Jakob Grove.

Autismegenetikken er bagud

Forskningsprojektet, hvor Jakob Grove har været en af hovedkræfterne bag det danske bidrag, er det såkaldte iPSYCH-projekt. Studiet har kørt over flere år og har blandt andet bidraget til kortlægning af DNA-sekvenser i generne hos 35.584 individer, hvoraf 11.986 er diagnosticeret med autisme. Af dem har forskerne bag iPSYCH bidraget med 4.811 individer med autisme og 5.214 kontrolindivider.  

Siden har forskerne fordoblet antallet af personer i iPSYCH, og de er nu i gang med at analysere de nye data til en senere artikel.

Alligevel kan det ikke betegnes som et tilstrækkeligt stort projekt:

”I autismeforskningen halter vi desværre lidt bagud, fordi der har været investeret færre penge i området, så studierne simpelthen ikke er så store, som de er inden for skizofreni og depression – og det på trods af at der er tale om en ekstra kompliceret fænotype med en ekstraordinært kompliceret genetisk arkitektur”, siger Jakob Grove.

Udfordringen ved autisme er, at forskellene mellem forskellige typer eller grader af autisme er meget subtile, og derfor skal der flere individer til at få volumen nok på studierne. 

”Noget af det, der gør tingene kompliceret er, at der er tale om netværk af gener, som påvirker hinanden, så det ikke er nok at se på, hvad ét gen gør, for dét ene gen spiller ind på flere andre gener. Og når vi så ser på, hvad det er for nogle gener, så finder vi to hovedgrupper, hvor den ene gruppe er regulatorisk og har betydning for, i hvilken grad og hvor og hvornår andre gener kommer til udtryk, og den anden gruppe er neurale gener, der indvirker på, hvordan neuroner udvikler sig i hjernen og på deres fysiologi,” fortæller Jakob Grove.

Stadig kun grundforskning

Den nye genetiske viden kan ikke bruges til det store i klinikken her og nu. Der er tale om grundforskning, som først på sigt vil få betydning i klinikken:

”Dér, hvor vi tidligst kommer til at gøre en forskel, er i forhold til diagnosticering, hvor vi til gengæld måske kan hjælpe på flere fronter, for når vi får afdækket mere af biologien, kan vi også være med til at udvide diagnosekriterierne med relevante biomarkører.” siger Jakob Grove.

Han ser for sig, at det på et tidspunkt vil blive muligt at diagnosticere autisme ved en blodprøve, hvilket vil gøre det nemmere og mere præcist at stille diagnosen.  

“I dag er problemet jo desværre, at mange først får diagnosen i voksenalderen og har gået rigtig meget igennem i deres liv indtil da, og det vil man jo gerne afhjælpe,” siger han.

Afstigmatisering

Et væsentligt punkt, hvor Jakob Grove mener, at kortlægningen af generne kan få indflydelse på kort sigt, er i forhold til opfattelsen af psykiatriske lidelser generelt.

”Det er en vigtig pointe, at psykiatriske lidelser er lige så biologisk betinget som somatiske lidelser, og derfor håber jeg på, at vores viden om generne bag autisme og andre psykiatriske lidelser kan være med til at afstigmatisere dem. For når man er et velfungerende menneske med autisme, forstår jeg godt, at det er trættende at blive sat i en bås, man ikke ønsker at være i, fordi man er lidt anderledes,” siger han. 

Det, forskerne har set – og som ifølge Jakob Grove måske kan hjælpe til afstigmatisering – er, at mange af de genvarianter, som øger risikoen for autisme, er varianter, mange mennesker har.

”Nogle af generne øger for eksempel chancen for at få en lang uddannelse, en høj IQ eller andre træk, som vi universelt set anser for gunstige. Så hvis man begynder at pille ved nogle af de gener, som man kan se, er associeret med autisme, risikerer man også at pille ved nogle af de andre træk, som man ikke ønsker at ændre, og det er grunden til, at det er meget kompliceret – og måske nok utopisk – at tænke sig, at vi kan udvikle en kur mod autisme – noget mange med autisme i øvrigt ikke ønsker sig. Og det skal jo respekteres,” siger Jakob Grove.