Professor: Der er god evidens for, at stigmatisering af psykisk sygdom kan mindskes

Diskrimination i form af social eksklusion er det primære element i den stigmatisering, som mennesker med psykiske lidelser udsættes for. Men med stadig mere forskning på området, har vi i dag en høj grad af evidens for, at det via en målrettet indsats faktisk kan lykkes at rykke ved opfattelserne i den rigtige retning.

“Vi kan og vi ved godt, hvordan vi reducerer stigmatiseringen,” mener Graham Thornicroft, forsker og professor i samfundspsykiatri ved Center for Global Mental Health og Centre for Implementation Science ved King’s College London, og en af verdens førende stemmer, når det gælder stigmatisering og psykisk sygdom.

Hen talte på Sundhedsstyrelsens konference for nylig, hvor udspillet til en 10-års plan for psykiatrien i Danmark blev præsenteret. Her henviste han konkret til flere af de studier, der i de senere år er foretaget vedr. stigmatisering af psykisk sygdom, og som alle når frem til, at der er god evidens for, at man kan reducere stigma.

“Det vi har lært indtil videre er, at social kontakt klart er den korteste vej til mindre stigma. Og her handler det om, at mennesker med og uden psykiske lidelser taler sammen,” fortalte han.

Og når man taler social kontakt, behøver den, ifølge den nyeste forskning, ikke være direkte, men kan være lige så effektiv, når den er indirekte, online eller digital.

Anti-stigma program virker

I England står bl.a. Graham Thornicroft selv bag et stort studie af et nationalt program til reducering af stigma - Time to Change - som har kørt siden 2008 og er baseret på principperne om social kontakt. I studiet er effekten blevet evalueret for perioden indtil 2016. Og her påviste forskerne en 10 procents forbedring i attituden over for mennesker med psykiske lidelser - svarende til en holdningsændring hos over fire millioner mennesker.

Konkret viser studiet, som er publiceret i British Journal of Psychiatry, at

• 15 pct. er blevet mere villige til at bo med en med psykisk syg
• 11 pct. er blevet mere villige til at arbejde sammen med en psykisk syg
• 10 pct. er blevet mere villige til at bo i nærheden af en psykisk syg
• 6 pct. er blevet mere villige til at fortsætte relationen til en psykisk syg.

Men måske, siger professoren, er den vigtigste indikator på det fremskridt, der er sket, hvordan de psykisk syge selv oplever forskellen. Her viser det sig, at

• 7 pct. oplever mindre diskrimination fra familien
• 15 pct. oplever mindre diskrimination fra venner
• 10 pct. oplever mindre diskrimination ifm. dating.

Alt i alt konkluderer Graham Thornicroft, at man siden starten på Time to Change-programmet har set et konsistent mønster af positiv forandring, som langsomt har forbedret sig over tid. På samme måde har man oplevet, at det største fremskridt er en 11 procents reduktion i diskriminationen set med de psykisk syges øjne, og at den største forandring til det bedre er sket blandt mennesker med mest kontakt med psykisk syge og mest opmærksomhed på anti-stigma kampagnen.

At rulle forskelsbehandlingen helt tilbage kræver imidlertid års indsats, understreger professoren, ligesom det fordrer koordineret samarbejde på tværs af det strukturelle, samfundsmæssige og individuelle niveau.

Diskrimination også på samfundsplan

Ifølge Graham Thornicroft skyldes stigmatisering uvidenhed, fordomme og diskrimination. Og her anser han diskriminationen for at være det værste, fordi det forhindrer folk i at leve normale liv - hvilket for mennesker med psykiske lidelser betyder, at de begrænses i deres muligheder; både i forhold til arbejde, forfremmelse, lønforhøjelse, ægteskab og adgang til fysiske og psykiske sundhedsydelser, ligesom det fører til kortere levetid.

Konsekvensen af stigmatiseringen og diskriminationen aflæser han direkte i statistikkerne over dødsfald, hvoraf det fremgår, at mennesker med svære psykiske lidelser typisk lever 20 år kortere end alle andre. I Danmark er tallene, ifølge hans data, 17 år for kvinder og 22 år for mænd. Dette gør på verdensplan psykisk sygdom til en af de hyppigste dødsårsager. Og det får ham til at sige, at politikere og myndigheder alle bør indse og forholde sig til, at psykisk sygdom faktisk er årsag til både mange dødsfald og stor lidelse i befolkningen, men at psykisk sygdom af en eller anden grund er sekundær til fysisk sygdom.

“Man er nødt til at erkende, at psykisk sygdom kan være en dræbersygdom på linje med fysisk sygdom. At ignorere dette er en form for strukturel og systemisk diskrimination,” sagde Graham Thornicroft og nævnte som eksempel sundhedsudgifterne.

Således udgør handicap som følge af psykisk sygdom mellem 25 og 34 pct. af alle handicap - afhængig af hvordan man gør det op. Dvs. at en fjerdedel af alle sundhedsudgifter burde bruges på psykisk sygdom. Men sådan er det ikke, påpegede han og henviste til data, der viser, at kun én procent af alt sundhedspersonale i verden arbejder med psykisk sygdom.

Baggrund

For at sætte fart i indsatsen for at mindske stigmatisering og diskrimination af mennesker med psykiske lidelser er der brug for en vurdering af viden på området og et sæt af radikale og praktiske anbefalinger.

Arbejdet hermed blev indledt i efteråret 2020 i et globalt samarbejde i en kommission skabt til formålet - Lancet Commission on Stigma and Discrimination in Mental Health. Den består af 21 kommissærer fra 15 lande, som har erfaring fra statslige og ikke-statslige organisationer, patient-og brugergrupper, universiteter og andre forskningscentre.

Kommissionen har seks formål. Dels at definere stigmatiseringen, samle evidensen for hvordan den opstår og opleves, samt beskrive konsekvenserne. Dels at se på interventioner for at reducere stigmatisering, og identificere hvad der kræves for at mindske problemet. Resultatet skal blive et sæt handlingsrettede anbefalinger, som kan bruges lokalt, nationalt og globalt.