”Psykiske lidelser er meget almindelige, og mange af os vil opleve at blive syge gennem et livsforløb. Men den indsats der møder os, er slet, slet ikke på niveau med den indsats, vi tilbyder til mennesker med fysiske sygdomme,” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.
Nu vil Sundhedsstyrelsen give psykiatrien et markant løft over de næste 10 år
I dag kommer Sundhedsstyrelsen med et længe ventet fagligt oplæg til regeringens tiårsplan for psykiatrien. Styrelsen vil have psykisk sygdom ligestillet med fysisk sygdom, og nu er det op til politikerne at omsætte embedsfolkenes anbefalinger til en konkret 10-årsplan.
Et fagligt løft af psykiatriområdet har været nødvendigt i årevis, og Sundhedsstyrelsens oplæg bygger på 37 anbefalinger, som skal ændre psykiatriens status som en underprioriteret del af sundhedsvæsenet til at komme op på niveau med fysiske sygdomme som eksempelvis kræft.
”Psykiske lidelser er meget almindelige, og mange af os vil opleve at blive syge gennem et livsforløb. Men den indsats der møder os, er slet, slet ikke på niveau med den indsats, vi tilbyder til mennesker med fysiske sygdomme,” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst. Hun er også formand for den følgegruppe på 38 fagfolk, som har skrevet oplægget. Også Socialstyrelsen har været med i arbejdet.
Det antages, at ca. 580.000 danskere på nuværende tidspunkt har en psykisk lidelse, og det skønnes, at ca. 40-50 procent af befolkningen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse. Blandt børn og unge vil ca. 15 procent blive diagnosticeret med en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år.
Men der er både mangel på behandlingstilbud, utilstrækkelig kvalitet og manglende sammenhæng til denne store gruppe af mennesker, mener Helene Probst.
"Det har store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og mulighed for at komme sig, at man ikke får den hjælp, man har brug for,” siger hun.
I mange år har patientforeninger, pårørende og behandlere råbt højt om de dårlige vilkår i psykiatrien, og skiftende regeringer har også lovet at forbedre forholdene. Der har også været lanceret psykiatriplaner med flotte målsætninger, som dog aldrig har gjordt den store forskel. I 2019 gik Socialdemokratiet til valg på en 10-årsplan for psykiatrien, der efterfølgende blev skrevet ind som et løfte i regeringens forståelsespapir.
Langsigtet opbygning
Sundhedsstyrelsen peger på en lang række konkrete mål, der skal sætte retning for det nødvendige løft.
Der er dog ingen hurtige løsninger på så kompliceret en problemstilling. Det faglige oplæg beskriver en omfattende og massiv indsats over de kommende 10 år. En indsats, der skal have fokus på en gradvis og langsigtet opbygning af området.
”Vi står foran en massiv opgave, og der er brug for et langsigtet strategisk løft af området over mange år. Hvis vi skal lykkes, skal vi væk fra midlertidige projekter og puljer. Der er i stedet brug for en langsigtet faglig udvikling – med klare og ensartede rammer, tværfaglighed og krav baseret på viden og evidens. Det kræver investeringer og samarbejde og en fælles indsats på tværs af det faglige og det politiske, og på tværs af regioner, kommuner og det sundhedsfaglige personale. Heldigvis er der bred enighed om, at der skal handling til nu,” siger Helene Probst.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger dækker både de indsatser, der har særlig høj prioritet, og som kan sættes i værk på kort sigt, og de indsatser, som gradvist kan rulles ud over den samlede 10-årige periode.
Sundhedsstyrelsen peger på to målgrupper, hvor anbefalingerne bør implementeres hurtigt. Den ene er en tidlig indsats til børn og unge. Den anden er en styrket indsats til mennesker med de sværeste psykiske lidelser.
Læger: "Kapacitet bør sættes øverst"
I Lægeforeningen hilser formand Camilla Noelle Rathcke det faglige oplæg velkomment.
”Det er et godt fagligt grundlag for det nødvendige løft af psykiatrien, som både patienter og fagfolk i den grad efterlyser. Men vi er fortsat meget opmærksomme på, om der kommer en klar prioritering af kapacitet som forudsætning for de mange nødvendige indsatser, og en konkret plan for, hvordan målene skal blive til virkelighed. Det er helt afgørende, at det munder ud i en plan for psykiatrien, der for alvor gør en forskel for borgerne og patienterne hurtigst muligt. For det haster,” siger hun.
Men Lægeforeningen savner, at kapacitet sættes øverst på prioriteringslisten og leverer klare anbefalinger for, hvordan ressourcer og indsatser skal fordeles både her og nu og på længere sigt. Der er ikke kun brug for overordnede mål, men også for bindende delmål.
”I psykiatrien skal der allerførst sættes ind med fokus på kapacitet, da området er enormt presset i dag. Der skal tilføres endnu flere ressourcer end de 600 mio. kr., som i aftalen om finansloven for 2020 blev sat af til den regionale psykiatri, og der skal iværksættes initiativer, som sikrer rekruttering og fastholdelse af personale. Det gælder speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, men også andre faggrupper, og også kompetenceudvikling spiller en afgørende rolle,” siger Camilla Noelle Rathcke og fortsætter:
”Og så skal vi blive langt bedre til at hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt af psykisk sygdom. Man ser i dag, hvordan den rette behandling igangsættes alt for sent, og undertiden først efter at den enkeltes tilstand er forværret i en grad, så det resulterer i selvskade eller vold. Og det belaster både den enkelte, pårørende, eventuelle ofre for vold, herunder personalet, og skaber retspsykiatriske patienter, vi kunne have undgået. Vi skal blive bedre til at gribe disse mennesker langt tidligere, både i kommunernes socialpsykiatri og i vores regionale psykiatri.”
Lægeforeningen understreger også, at det er vigtigt, at der stilles klare kvalitetskrav til kommunerne, så børn, unge og voksne får tilbudt en ensartet behandling og indsatser på tværs af hele landet – og som bygger på evidens. Det er også nødvendigt, at der sikres en systematisk og løbende opfølgning på implementeringen af anbefalingerne, så planen rammer rigtigt.
Danske Regioner er positive
Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, er positiv overfor oplægget fra Sundhedsstyrelsen.
"Jeg glæder mig over, at målet er en psykiatri, der kan sammenlignes med kræftområdets tidlige opsporing, kvalitet og sammenhæng," siger hun og fortsætter:
"Vi bakker i regionerne fuldt og helt op om styrelsens bud på tendenser og udviklingspotentialer i psykiatrien. Ligesom vi ser frem til at give vores besyv med i de politiske drøftelser om at føre det ud i livet, for der skal både mere kapacitet og økonomi til at nå i mål med ambitionerne. Skal psykiatrien på sigt kunne sammenlignes med succesen på kræftområdet, kræver det forpligtende kvalitetsstandarder på tværs af sektorer - for rigtigt mange patienter er i kontakt med både egen læge, kommunen og psykiatrien."
Se Sundhedsstyrelsens faglige oplæg her
Sundhedsstyrelsens mål for de næste 10 år
- Den mentale sundhed for børn og unge er forbedret
- Mennesker med psykiske lidelser lever længere liv med mindre sygdom
- Mennesker med psykiske lidelser bliver i højere grad inkluderet og accepteret i samfundet
- Mennesker med psykiske lidelser fastholdes i job, skole og uddannelse samt tager oftere en uddannelse og får et job
- Mennesker med tidlige tegn på eller i risiko for at få psykiske lidelser modtager en tidlig, forebyggende indsats
- Mennesker med psykiske lidelser oplever høj kvalitet, omsorg, inddragelse og sammenhæng i indsatsen
- Mennesker med psykiske lidelser udsættes for mindre tvang og magtanvendelse
- Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug får en mere sammenhængende og effektiv behandling og flere lykkes med ophør af misbrug
- Færre mennesker med psykiske lidelser får en behandlingsdom for kriminalitet
- Pårørende får oftere den støtte, de har behov for, og deres ressourcer bruges mere aktivt i indsatsen
Prioriterede indsatser
Ud af de 37 nye anbefalinger, har Sundhedsstyrelsen peget på fem områder, hvor behovet er størst og mest akut.
-
Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet.
Dette kan sikres gennem etablering af et kommunalt tilbud med én indgang baseret på nationale faglige rammer. Tilbuddet skal indeholde mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud. Samtidig skal tilbuddet understøtte det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde mellem kommuner, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatrien om børn og unge med mistrivsel og psykiske symptomer, herunder ift. tidlig opsporing og udredning af særligt børn og unge med udviklingsforstyrrelser og børn og unge i risikogrupper. -
Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse.
Dette kan bl.a. sikres gennem velbeskrevne rammer og krav til kvalitet og sammenhæng gennem tværsektorielle og tværfaglige forløbsbeskrivelser. Med afsæt i beskrivelserne kan der ske en udbygning af de specialiserede ambulante tilbud i både psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. For de sværest syge med akutte og langvarige behov for indlæggelse kan der ske en evaluering og vurdering af de intensive sengepladser i psykiatrien og laves rammer for en ny type rehabiliterende pladser. Derudover kan kvaliteten og kapaciteten i socialpsykiatrien løftes gennem bl.a. en national udviklingsstrategi for et kvalitetsløft samt etablering af midlertidige og akutte kommunale tilbud til voksne, der fx venter på et botilbud efter indlæggelse på sygehus. -
Afstigmatisering af psykisk lidelse.
Dette kan sikres gennem en langsigtet plan og ramme for indsatsen for afstigmatisering. Som det første kan der etableres et nationalt videnscenter, der skal understøtte indsatser rettet mod såvel den brede befolkning som medarbejdere på tværs af social- og sundhedsområdet. -
Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer.
Dette kan sikres gennem etablering af tværfaglige og tværsektorielle grupper (med inspiration fra kræftområdet), som skal bidrage til at understøtte en langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring i den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser på tværs af prak- sissektor, kommune og på sygehus, herunder udarbejdelse af faglige retningslinjer og udbredelse af evidensbaserede og dokumenteret virksomme indsatser. -
Forskning og udvikling.
Dette kan i første omgang sikres gennem implementering af den tværfaglige og tværsektorielle forskningsstrategi fra 2015.
De samlede anbefalinger
1. En langsigtet indsats for afstigmatisering med nationalt videnscenter, ambassadørkorps og handlingsplan.
Der bør over de næste 10 år gennemføres en langsigtet, national afstigmatiseringsindsats på tværs af sektorer. Indsatsen skal ske i et samarbejde med regioner, kommuner, civilsamfundsorganisationer og nationale myndigheder.
2. Udbredelse af forebyggende tilbud ift. kendte risikofaktorer for somatisk sygdom målrettet mennesker med psykiske lidelser.
Kommuner og regioner sikrer forebyggende tilbud som en del af indsatsen til men- nesker med psykiske lidelser. Det indgår heri, at relevant fagligt personale har den nødvendige viden, tværfaglige kompetencer og redskaber til systematisk at identificere og forebygge kendte risikofaktorer, og fremme motivation og støtte mennesker med psykiske lidelser i at ændre sundhedsadfærd. Indsatserne bør foregå i både socialpsykiatrien, almen praksis og på psykiatriske afdelinger.
3. Styrket udredning og behandling af somatisk sygdom blandt mennesker med psykiske lidelser.
Regioner og kommuner skal sikre, at mennesker med psykiske lidelser modtager relevant, rettidig og kvalificeret udredning og behandling for somatiske sygdomme, herunder lægehjælp, screeningstilbud og helbredsundersøgelser, inkl. medicingennemgang og bivirkningsscreeninger samt støtte til at deltage i tandpleje, herunder specialtandpleje.
4. En national handleplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.
Der er behov for et systematisk og langsigtet løft af indsatsen til forebyggelse af selvmord gennem en samlet, national handleplan med ambitiøse mål for nedbringelse af selvmord og selvmordsforsøg. Planen bør adressere bl.a. forebyggelse, opsporing, tidlig indsats, opfølgning efter selvmordsforsøg og patient- og pårørendeinddragelse.
5. Implementering af ”National forskningsstrategi til gavn for mennesker med psykiske lidelser” og styrket registrering og anvendelse af data.
Der blev i 2015 udarbejdet en bredt anerkendt national forskningsstrategi, som løbende over de kommende år bør implementeres med henblik på at styrke viden og evidens og etablere stærke forskningsnetværk- og traditioner.
6. Opbygning af tværfaglige grupper til at understøtte faglig udvikling og kvalitetsarbejde.
Med inspiration fra DMCG’erne (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper) på kræftområdet etableres tværfaglige og tværsektorielle grupper for den samlede sundhedsfaglige indsats til mennesker med psykiske lidelser, som skal understøtte langsigtet faglig udvikling og kontinuerlig kvalitetsforbedring.
7. Mental sundhedsfremme styrkes i svangreomsorg, dagtilbud og skoler.
Mental sundhedsfremme styrkes hos børn og unge gennem en handlingsplan for dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, og eksisterende anbefalinger ift. den tidlige indsats til familier implementeres til fulde.
8. Oplysningsindsatser om mental sundhed i befolkningen og målrettet arbejdspladser.
Gennem oplysningsindsatser udbredes viden om mental sundhed, og hvordan man bedst fremmer og beskytter den mentale sundhed i befolkningen. Ligeledes iværksættes oplysning og rådgivning om mental sundhed og stressforebyggelse målrettet arbejdspladser.
9. Systematisk indsats for mental sundhedsfremme til mennesker med psykiske lidelser på sygehuse og i socialpsykiatrien.
Indsatser til at understøtte mental sundhedsfremme blandt mennesker med psykiske lidelser udbredes, og der opbygges bedre muligheder for at indgå i meningsfulde aktiviteter og positive fællesskaber.
10. Tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser.
Indsatserne skal understøtte systematisk opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser. Der er behov for øget viden og kompetencer ift. psykiske lidelser blandt udvalgte fagpersoner tæt på børn og unge, og der bør tages udgangspunkt i allerede eksisterende forsøg med systematisk opsporing med anvendelse af validerede opsporingsværktøjer.
11. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet.
Med afsæt i nationale faglige rammer afprøves og efterfølgende udbredes et samlet, lettilgængeligt tilbud med én indgang og klare faglige rammer målrettet børn og unge med mistrivsel og psykiske symptomer som fx angst eller nedtrykthed. Tilbuddet skal indeholde mulighed for udredning og lettere behandlingstilbud. Der vil være behov for afklaring af, hvor tilbuddet forankres fx i regi af kommunens familieafdeling, familiehus eller PPR, og hvilken lovgivning det hjemles i.
12. Øget kvalitet i behandlingen til børn og unge med svære psykiske lidelser gen- nem tværfaglige, udgående funktioner og forløbsbeskrivelser.
Der er behov for at sikre en høj kvalitet i behandlingstilbuddet til børn og unge med kontakt til børne- og ungdomspsykiatrien eller i behandling ved praktiserende spe- ciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, så flere børn og unge med svære psykiske lidelser får et godt og sammenhængende behandlingstilbud af ensartet kvalitet på tværs af landet.
13. Etablering eller udbygning af eksisterende specialiserede sociale tilbud til børn og unge med svære psykiske lidelser.
Der identificeres og udpeges, og ved behov etableres, specialiserede sociale tilbud til børn og unge med komplekse problemer, herunder børn og unge med psykiske lidelser, som samtidig har alvorlige kriminalitetsproblematikker, misbrug, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser mv. Der kan være tale om nye tilbud eller eksisterende tilbud, som udbygges.
14. Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne af ensartet høj kvalitet til unge og voksne i psykisk mistrivsel.
Med afsæt i nationale faglige rammer etableres i hver kommune et tilbud med én indgang til unge og voksne i psykisk mistrivsel, hvor man selv kan henvende sig eller henvises til fx fra almen praksis. Tilbuddet bør som minimum indeholde dokumenteret virksomme tilbud til mennesker, der henvender sig med fx livskriser, stress, angst og depression, og der bør i tilbuddet være overblik over kommunens samlede tilbud. Der kan være behov for afklaring af, hvilken lovgivning tilbuddet skal forankres i.
15. Systematisk og målrettet opsporing af mennesker med psykiske lidelser i almen praksis og kommuner.
Det kan have store konsekvenser at leve med en ubehandlet psykisk lidelse både i forhold til forværring, følgesygdomme samt sociale problemer og mistrivsel. Derfor udbredes validerede værktøjer til tidlig opsporing og identifikation af risikogrupper i almen praksis og kommuner, og der sikres et særskilt fokus på grupper med samtidigt misbrug.
16. Let og hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud for mennesker med akut opstå- et eller akut forværret psykisk lidelse, og styrkelse af de udgående akutte funktioner.
Det anbefales, at organiseringen og kapaciteten på det akutte område styrkes og ensartes med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte psykiatriske sundhedsindsats. Som led heri kan der bl.a. udbredes udgående akutte funktioner og fælles principper for visitation til psykiatriske akutmodtagelser, og der kan gennemføres forsøg med en borgerrettet psykiatrisk telefonlinje bl.a. med henblik på at forebygge selvmord.
17. Udarbejdelse og systematisk implementering af ny specialevejledning skal løfte kvaliteten for de sværest syge og mest komplekse patienter i det psykiatriske sygehusvæsen.
Specialevejledningerne for psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri revideres og implementeres systematisk for at sikre en hensigtsmæssig organisering og en ensartet høj faglig kvalitet i den regionale psykiatri. Der vil være fokus på både hovedfunktions- niveau og specialfunktionsniveau.
18. Bedre organisering af den specialiserede behandling for de sværest syge gennem udbygning af differentierede og specialiserede sengepladser.
For at sikre bedre kvalitet og sammenhæng udvikles differentierede behandlingstilbud til både den akutte og den rehabiliterende fase til patienter med svær psykisk lidelse som har behov for et intensivt eller længerevarende rehabiliterende forløb.
19. National satsning og høj kvalitet i digitale løsninger og tilbud.
Covid-19 har tydeliggjort potentialerne ved at udvikle flere og bedre digitale tilbud. Stigningen i mennesker med lette psykiske lidelser betyder samtidig, at der er behov for nye løsninger, hvis kapaciteten skal følge med. Det er samtidigt centralt, at udviklingen understøttes af klare nationale rammer for digitale løsninger og tilbud, bl.a. for at øge tilgængelighed og patientoplevet kvalitet.
20. Udvikling og implementering af nationale forløbsbeskrivelser skal løfte kvaliteten i den samlede indsats.
Nationale forløbsbeskrivelser for mennesker med psykiske lidelser skal understøtte en evidensbaseret og ensartet sundhedsfaglig og socialfaglig indsats i udredning, behandling og rehabilitering/recovery på tværs af alle sektorer, og skal udarbejdes i sammenhæng med de nationale vejledninger på socialområdet (jf. anbefaling 31).
21. Udbredelse af udgående specialiserede tværfaglige funktioner til mennesker med svær psykisk lidelse.
Som en del af forløbsbeskrivelserne etableres specialiserede, tværfaglige udgående teams i hele landet efter inspiration fra evidensbaserede tilbud som OPUS og ACT. Dette skal understøtte intensive ambulante og tværfaglige behandlingstilbud til mennesker med debut af svær psykisk lidelse og til mennesker med svær og/eller kompleks psykisk lidelse med behov for en integreret og fleksibel tværfaglig indsats. I forhold til debut af svær psykisk lidelse bør der først iværksættes en tidlig behandlingsindsats til alle med debuterende tilstande i psykosespektret eller bipolar affektiv sindslidelse.
22. Ambitiøse målsætninger for nedbringelse af tvang og styrket indsats for kvalitet og forebyggelse af tvang gennem nationalt videnscenter og rejsehold.
Anvendelsen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien skal nedbringes til et absolut minimum. Det kræver et stærkt fokus både nationalt og lokalt. Et generelt kapacitets- og kvalitetsløft i psykiatrien bør derfor understøttes af nye målsætninger for nedbringelse af tvang, tæt monitorering og et nationalt fokus på læring og videndeling.
23. Et kvalitetsløft i indsatsen til mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug gennem et samlet og integreret behandlingstilbud.
Mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug har komplekse og svære forløb, og der er et stort behov for at styrke sammenhængen og den faglige kvalitet i indsatsen. Der kan med fordel etableres et samlet og integreret tilbud af høj kvalitet forankret i regionerne med henblik på at sikre en samtidig og koordineret behandling af både den psykiske lidelse, misbrug og eventuel somatisk sygdom.
24. Opbygning af et lettilgængeligt, evidensbaseret behandlingstilbud til voksne med lette til moderate psykiske lidelser.
Med afsæt i både danske og internationale erfaringer med systematiske og tidligt indsatte behandlingstilbud, skal der i primærsektoren opbygges et relevant, tilgængeligt, rettidigt og kvalificeret tilbud til mennesker med lette til moderate psykiske lidelser. Behandlingstilbuddet kan tage afsæt i nationale, evidensbaserede, faglige rammer og eksisterende erfaringer med dokumenterede tilbud i praksissektoren og eksisterende samarbejdsstrukturer som fx praksisoverenskomst, sundhedsaftaler eller de kommende sundhedsklynger.
25. En styrket støtte og inddragelse af pårørende til mennesker med psykiske lidelser.
Pårørende til mennesker med psykiske lidelser skal tilbydes støtte, og deres ressourcer skal bruges mere aktivt, systematisk og ensartet i både den kommunale og den regionale indsats. Det gælder både børn, unge og voksne, som har pårørende med psykiske lidelser i den nærmeste familie.
26. Der foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer retspsykiatrien, herunder straffelovens bestemmelser.
Med henblik på at understøtte sammenhæng og koordination på tværs af myndigheder ved et retspsykiatrisk behandlingsforløb, foretages en gennemgang af den lovgivning, der regulerer området, herunder en vurdering af domspraksis i forhold til hvilke mennesker, der modtager dom til behandling.
27. Styrkede faglige rammer for indsatserne til retspsykiatriske patienter med henblik på korrekt visitation til behandling.
Det bør vurderes om der er en hensigtsmæssig organisering af retspsykiatrien, herun- der få viden om og drøfte forhold af betydning for de faglige rammer, organisering og kapacitet.
28. Opbygning og omlægning af kapaciteten i socialpsykiatrien, så der er de tilstrækkelige og tilgængelige vidensbaserede tilbud, samtidig med at der sker en udbredelse af fleksible tilbud, der møder de varierende behov, som mennesker med psykiske lidelser har.
Kapacitetsopbygningen skal sikre, at den enkelte modtager de rette og dokumenteret virksomme sociale tilbud på rette tidspunkt. For bedre at hjælpe dem, der har brug for et midlertidigt tilbud, fx efter udskrivelse fra den regionale psykiatri, udbredes desuden erfaringer med etablering af lettilgængelige, fleksible og døgnbemandede midlertidige tilbud eller selvvisiterende tilbud, og der etableres flere af denne type tilbud, herunder som midlertidige overgangstilbud.
29. Kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenområdet styrkes, så mennesker med psykiske lidelser modtager det sociale tilbud, som bedst hjælper dem til at komme sig.
For at sikre, at mennesker med psykiske lidelser tilbydes de rette indsatser og oplever en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang i vurderingen af deres behov for støtte, gennemføres en kortlægning og udbredelse af viden om kvalitet i sagsbehandlingen på voksenområdet. Derudover iværksættes en mere systematisk og målrettet udbredelse og implementering af Voksenudredningsmetoden VUM 2.0 i kommunerne, så metoden anvendes på alle relevante målgrupper i socialpsykiatrien og ensartet på tværs af og i kommunerne.
30. Der iværksættes et eftersyn af servicelovens voksenbestemmelser i forhold til, om de effektivt understøtter mennesker med psykiske lidelser i at komme sig.
Serviceloven sætter de lovgivningsmæssige rammer for visiteringen til og rammerne for de sociale tilbud, og der er behov for en vurdering af, om den nuværende lovgivning i tilstrækkelig grad understøtter recovery-orienteret rehabilitering og skaber de tilstrækkelige rammer for fleksible og lettilgængelige indsatser, som mennesker med psykiske lidelser har behov for.
31. Et bredt og ensartet kvalitetsløft af hele socialpsykiatrien gennem en national udviklingsstrategi.
Der udvikles en national strategi for fortsat udvikling og omlægning af socialpsykiatrien mod en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, så alle mennesker med psykiske lidelser på tværs af landet får relevante, rettidige indsatser af høj kvalitet. Den eksisterende viden og erfaring udbredes mere systematisk til alle landets kommuner – både i forhold til den strategiske ledelse, blandt sagsbehandlerne samt blandt ledere, medarbejdere og i forhold til den enkelte.
32. Et bredt uddannelses- og kompetenceløft af socialpsykiatrien og en styrket rekruttering.
Der er behov for at løfte uddannelses- og kompetenceniveauet blandt ledere og med- arbejdere på de sociale tilbud og for at styrke rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere i socialpsykiatrien.
33. En øget specialisering af socialpsykiatriske indsatser til mennesker med de sværeste psykiske lidelser og mest komplekse problemer.
Mennesker med svære psykiske lidelser og eventuelle komplekse sociale problemer skal mødes af medarbejdere, som er uddannet til at varetage deres helt særlige behov. Det nødvendiggør en tilstrækkelig specialiseret viden og specialiserede kompetencer hos medarbejderne.
34. Udvikling og udbredelse af opsøgende gadeplansarbejde til mennesker med de sværeste psykiske lidelser og komplekse sociale problemer.
Mennesker med svære psykiske lidelser og komplekse sociale problemer skal modtage en opsøgende og fremskudt indsats, der er håndholdt og på den enkeltes egne præmisser.
35. Etablering af et stærkt myndighedssamarbejde som understøtter en sammen- hængende indsats til mennesker med psykiske lidelser.
Der etableres forpligtende samarbejder på tværs af myndigheder på sundheds-, social-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet, som understøtter udvikling og implementering af målrettede indsatser og generel øget opmærksomhed på, hvordan mennesker med psykiske lidelser støttes bedst muligt fx i uddannelses- og arbejdssammenhæng.
36. En styrket koordination af det samlede forløb for mennesker med psykiske lidelser med faste kontaktpersoner og koordinatorer i alle sektorer.
En del mennesker med psykiske lidelser har langvarige forløb på tværs af sektorer og kommunale forvaltninger. Der bør derfor etableres og implementeres forpligtende samarbejdsstrukturer på tværs af socialpsykiatrien, det specialiserede socialområde (for børn og unge), beskæftigelsesområdet, den regionale psykiatri, somatiske afdelinger og almen praksis, der med fordel kan tænkes etableret i regi af de kommende sundhedsklynger.
37. Bedre digital understøttelse af sammenhængende forløb.
På nationalt niveau udarbejdes digitale løsninger i eksisterende systemer og bedre mulighed for datadeling på tværs af sektorer og forvaltninger, da dette er en grund- læggende forudsætning for at skabe et sammenhængende forløb. Løsningerne skal bl.a. understøtte tværsektoriel deling af stamoplysninger og planer.