Skip to main content


“Skal man gøre noget, der virkelig batter, kunne man i hver region samle al behandling af lette til svære depressioner ét sted, så vi får en større kontinuitet og mere systematik i behandlingen," mener Maj Vinberg.

Professor: Behandling af depression bør samles så der kan sættes tidligere ind

Behandlingsresistent depression har været kendt i mange år. Og i takt med at stadig flere får diagnosen depression, og konsekvenserne står stadig tydeligere frem, begynder klinikerne at presse på for at ændre billedet.

Noget skal gøres. Ikke mindst forebyggende. Og det haster, lyder det fra eksperterne.

“Skal man gøre noget, der virkelig batter, kunne man i hver region samle al behandling af lette til svære depressioner ét sted, så vi får en større kontinuitet og mere systematik i behandlingen. For som det er i dag kastes patienterne ofte frem og tilbage mellem primær og sekundær sektor, mens de modtager et enkeltstrenget behandlingtilbud f.eks. ved psykolog eller ved praktiserende læge eller psykiater, hvor de skifter mellem forskellige medicinske præparater. Man samtænker med andre ord ikke en integreret behandling. Og denne praksis rummer en relativ stor risiko for, at patienterne ikke bliver raske. Således ved vi, at op mod en tredjedel af dem udvikler svær behandlelig depression,” siger Maj Vinberg, professor, ph.d. og leder af forskningsenheden på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Kan lære af hjerte-kar-området

Hun mener, at psykiatrien skal være ambitiøs, og kan lære af hjerte-kar-området ift., hvordan man tilgår patientbehandling. Hvis du har angina pectoris, bliver du hurtigt udredt af lægerne, som derefter behandler de kendte faktorer, for at forebygge, at du ellers vil få en ødelæggende blodprop. Samme tilgang bør man have i psykiatrien, påpeger hun og kommer med et stort ønske:

“Vi skal tage den forskning alvorligt, som viser omkostningerne ved, at for mange depressioner udvikler sig til vanskelig behandlelig depression med de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger og konsekvenser, det har. Vi har brug for forskning, som gør os klogere på, hvordan vi identificerer de hårdest ramte patienter og viser vejen til mere optimale behandlinger. Tiden er helt klart til at skabe et både bedre og bredere tilbud til patienterne.”

Og som hun ser det, vil prisen for det være en samfundsmæssig investering, der falder i tråd med den længe ventede 10-års plan for psykiatrien og formentlig vil blive betalt flere gange igen via forebyggelse af tabte arbejdsår, bedre livskvalitet og reduktion af tabte leveår blandt mennesker med depression.

Behov for et integreret behandlingstilbud

Maj Vinberg kalder den nuværende struktur i psykiatrien i Danmark for lidt gammeldags, idet patienterne ofte falder ned mellem de etablerede tilbud. Hvis man f.eks. skal have et regionalt tilbud om behandling, kræver det at man har en depressiv fase. Men den patient, som lige har fået det bedre, har stadig brug for et integreret tilbud - med støtte til at komme tilbage på arbejde og med opfølgning på den farmakologiske behandling, ligesom han faktisk først nu er klar til at arbejde psykologisk.

Noget andet er, at de tilbud, patienterne får, er samme relativt snævre behandlingstilbud - à la one size fits all. Og konsekvensen af det hele er, at der i dag er for lang vej fra patienten med svær behandlelig depression ind til eksperterne.

Derfor ser hun et stort behov for et samlet, integreret behandlingstilbud. Gerne i form af målrettede klinikker, hvor der er kvalificerede tværfaglige behandlere, som kan give den optimale specialiserede og skræddersyede behandling. Her kan man også sikre den grundige visitation, der skal til for at kunne skelne mellem de patienter, som har brug for psykologbehandling, dem der skal tilbydes farmakologisk behandling, dem, der har mere brug for en diætist og en sygeplejerske, og dem, som har mest brug for at arbejde med deres sociale situation på job og hjemme. Som den kliniske dagligdag ser ud, har de fleste brug for, at man kombinerer disse behandlinger, hvilket også understøttes forskningsmæssigt. Men nogle har i perioder mere brug for det ene end det andet, og det skal man være klar på.

“Målrettede klinikker vil være et stort skridt på vejen til den skræddersyede individuelle behandling, som skal til for at få bedre behandlingsresultater,” understreger hun og tilføjer, at den multifacetterede tilgang fint kan starte med et pakkeforløb, som sætter en kædereaktion af initiativer i gang allerede fra den første depression.

En nødvendig kulturændring

For at få vendt billedet, og undgå, at alt for mange bliver så syge, at de udvikler kronisk eller behandlingsresistent depression, skal der imidlertid også en kulturændring til, mener Maj Vinberg.

Dette både blandt læger, patienter og andre. Det handler om, at man skal turde gå mere aggressivt til værks i forbindelse med den tidlige behandling, og blive ved med at behandle indtil patienten er rask og har genvundet den daglige funktionsevne. Og det handler også om at komme bort fra opfattelsen af klinikerne, som nogle der er betalt af medicinalindustrien for at give deres patienter medicin. Det er en bekymrende holdning og virkelig synd for patienterne, pointerer hun. 

Helt generelt mener hun dog, at man både i almen praksis og i psykiatrien godt kunne blive dygtigere til at samarbejde struktureret om den farmakologiske behandling af depression til gavn for alle. Bl.a. kunne man tage ved lære af englænderne, som i flere områder af landet har sat ”shared care” med almen praksis i system. Her kan de praktiserende læger komme med deres konkrete patientcases og få gode råd af specialisterne, f.eks. til hvilken medicin, hvilken dosis eller hvornår de skal forsøge sig med en helt anden behandlingsmetode. Samme fremgangsmåde herhjemme ville også kunne sikre en smidigere implementering af nye integrerede behandlingsmetoder herunder anvendelsen af nyere lægemidler, påpeger Maj Vinberg.

depression