Stort dansk studie: Alt for tilfældig behandling af mennesker med svær depression

Mennesker med vanskeligt behandlelig depression (TRD) behandles relativt vilkårligt. Det viser et nyt, stort dansk studie, som også dokumenterer, at patienterne blot synes at skifte rundt mellem forskellige typer antidepressiv medicin.

Forskerne bag studiet, der er offentliggjiort i tidsskriftet Journal of Affective Disorders, peger på behovet for mere præcise retningslinjer for behandlingen af TRD.

I studiet har forskerne set på næsten 200.000 voksne registreret med en første hospitalskontakt med depression i årene 1996-2014. Patienter med og uden TRD blev fulgt i et år for alle udleverede recepter af antidepressiv medicin og antipsykotisk medicin, lithium, elektrochokbehandling og psykoterapi før og efter diagnosticering.

“Vi havde forventet, at der ville være større forskel i behandlingsmønstre, afhængig af om der var tale om en let eller svær depression, og endda TRD. Men det ser ud til, at patienter skifter mellem de samme grupper af lægemidler,” siger Frederikke Gronemann, postdoc, ph.d., i Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg-Frederiksberg Hospitaler og førsteforfatter på studiet.

Studiet viser også, at uanset patientkarakteristika og diagnoseår er de såkaldte SSRI- og SNRI-præparater de mest anvendte behandlinger for depression. SSRI præparater virker ved at effektivisere udnyttelsen af serotonin, og SNRI-præparater har indvirkning på både noradrenalin og serotonin.

Studiet bekræfter også, at retningslinjerne for første behandling bliver fulgt for de fleste patienter diagnosticeret med depression. Mere præcist viser studiet, at 88 procent af alle patienterne påbegyndte behandling med antidepressiv medicin eller elektrochokbehandling. SSRI var den hyppigst anvendte behandling i undersøgelsesperioden, og mere end halvdelen (50,7 procent) af patienterne skiftede behandling mindst én gang.

Behandlingsmønstre uafhængig af sværhedsgrad

Blandt patienterne, der udviklede TRD, var SNRI den hyppigste behandling (55,9 procent) fulgt af SSRI (25,6 procent). Endvidere skiftede 37 procent af patienterne med TRD til en ny antidepressiv behandling det følgende år. Blandt disse patienter påbegyndte de fleste (ca. en tredjedel) SNRI.   

SSRI'er og SNRI'er var en del af de fleste behandlingskombinationer uanset depressionens sværhedsgrad, år for diagnose eller tilstedeværelse af TRD. Behandlingsmønstrene var med andre ord ikke umiddelbart afhængige af sværhedsgraden eller hvornår diagnosen blev stillet, bortset fra stigende hyppighed af brugen af antipsykotika og psykoterapi i studiets forløb.

“Vi kan ikke ud fra de tilgængelige data forklare, hvorfor patienterne skifter imellem de samme typer af medicin, men det er påfaldende, at der ikke er større forskel på behandlingsmønstrene. Og det kunne tyde på, at der er behov for mere præcise retningslinjer for behandling af TRD,” siger Frederikke Gronemann.

Baggrunden for studiet er et ønske om at bidrage med ny viden om, hvordan antidepressiv behandling kombineres, samt mønstre for skift, for dermed potentielt at kunne identificere årsagerne til den manglende effekt og vurdere problemets omfang.

Uklare retningslinjer

Ifølge både danske og internationale retningslinjer for behandling af depression anbefales SSRI og SNRI-præparater som førstevalg. Men i og med at ca. en tredjedel af patienterne ikke reagerer godt nok på mindst én behandling, kan effekten af antidepressiv medicin synes tvivlsom. Herefter er der i retningslinjerne enighed om, at der efter svigt i effekt efter første behandling skal skiftes til en anden behandling, men det angives ikke klart, hvor længe førstevalgspræparaterne skal afprøves, før man overvejer at skifte, ligesom der heller ikke er enighed om, hvilken andetvalgsbehandling, der derefter bør tilbydes. Kun få retningslinjer giver en specifik vejledning til behandling af patienter med TRD, men disse er uklare. De danske retningslinjer for behandling af depression anvender heller ikke en specifik definition for TRD, men nævner kun meget kort muligheder for behandling af behandlingsresistens.

“Når man ser på retningslinjerne rundt om i verden, har der ikke tidligere været noget klart mønster i valg af behandlingsmetoder i forhold til TRD. Og det kan føre til, at behandlingerne for eksempel baseres på psykiaterens eller patientens subjektive præferencer, hvilket ikke nødvendigvis er til patientens bedste,” forklarer Frederikke Gronemann og ser også af denne grund behov for mere specifikke retningslinjer for behandling af TRD.