Skip to main content

I Roskilde er de ’bedst i klassen’ til at fastholde patienterne i hjemme-dialyse

Roskilde Sygehus er en smule bedre end landsgennemsnittet til at få patienterne i hjemme-dialyse – men især er de gode til at fastholde patienterne. Det er der ifølge overlæge James Heaf ikke én, men flere mulige forklaringer på.

Det er ikke James Heafs fortjeneste. Det skynder han sig at understrege. Det er nemlig kun tre år siden, at han flyttede fra Herlev Hospital til Roskilde Sygehus. Og han har ikke én klokkeklar forklaring på, hvorfor de er så gode til hjemmedialyse i Roskilde. Der er dog flere mulige forklaringer, mener han:

”En medvirkende årsag kan i hvert fald være, at vi har haft en overlæge, som virkelig brændte for hjemmedialyse. Han er netop gået på pension, men har bestemt lagt fundamentet.”

Sygeplejerskerne går stuegang

I Roskilde er de altså lidt bedre end landsgennemsnittet til hjemmedialyse. Men der, hvor de er virkeligt gode – faktisk de ’bedste i klassen’ – er, når det handler om at fastholde patienterne i hjemmedialyse.

”Tallene for teknik-svigt inden for et år – altså skift af behandling, fordi patienter oplever ikke at kunne få hjemme-dialysen til at fungere – er på landsplan 16 procent, viser tal fra Dansk Nefrologisk Selskab. I Roskilde er vi nede på bare fire procent. Efter fem år er det på landsplan halvdelen af patienterne, som er skiftet til center-hæmo-dialyse, hvor vi på Roskilde er nede på 20 procent.”

Én mulig forklaring kan ifølge James Heaf være, at sygeplejerskerne på Roskilde Sygehus går stuegang modsat på Herlev Hospital, hvor de primært arbejder i ambulatoriet.

”Sygeplejerskerne taler med patienterne under indlæggelsen, hvor de er syge og sårbare. De løser eventuelle praktiske problemer omkring deres dialysebehandling, og hvis det er nødvendigt med en pause i hjemmedialyse-behandlingen, planlægger de efterfølgende kontrol i ambulatoriet  for at genoptage denne. Måske er det Roskildes ’hemmelighed,” siger James Heaf.

En ’vil selv- kan selv’ indstilling

James Heaf understreger, at også andre hospitaler i Danmark gør det rigtig godt:

”Nogle steder har de på afdelingerne en klar konsensus omkring, at den bedste behandling er hjemme-hæmo-dialyse og det er derfor det, de overvejende taler for, når de møder patienterne.”

Vi er i det hele taget stærke i Danmark, når det handler om hjemme-dialyse. Faktisk de bedste i Europa. Men vi er til gengæld langt bag efter New Zealand, som ingen kan hamle op med, fortæller James Heaf – og det er der også et par gode forklaringer på:

”En af de forklaringer, som man ofte har hørt er, at det er fordi så mange bor afsides, væk fra de større byer. Det er dog næppe hele forklaringen. Det handler snarere om noget kulturelt: Der er måske i New Zealand en anden tilgang til tingene – en højere grad af ’vil selv – kan selv’-indstilling end i Danmark. En anden god forklaring er, at der i New Zealand i princippet ikke findes center-dialyse. Selvfølgelig kan folk være for syge til selv at foretage dialysen – men centrene bliver primært anset for at være træningsstationer – altså steder, hvor man kan lære at dialysere sig selv.”

 

Antal patienter i dialyse

Pr. 31. december 2017

  • 1735 patienter i center hæmo-dialyse
  • 167 patienter i hjemme-hæmo-dialyse
  • 530 patienter i hjemme-peritoneal dialyse
    Kilde: Dansk Nefrologisk Selskabs årsrapport

 

Fakta om hæmo-dialyse og peritoneal-dialyse

  • Der findes to typer af hjemmedialyse – hæmo-dialyse (bloddialyse) og peritoneal-dialyse (bugdialyse.)
  • Hæmo-dialyse sker ved, at en maskine pumper blod ud af patienten, fjerner affaldsstofferne i et filter og fører blodet tilbage til patienten.
  • Peritoneal-dialyse sker ved, at steril væske pumpes ind i bugen, affaldsstofferne vandrer derefter over i den rene væske og efter et stykke tid kan væsken med affaldsstoffer trækkes ud af bugen.
  • De to typer dialyse har forskellig virkning på patienten – og ikke alle patienter kan dialyseres ved begge metoder. Men begge metoder kan udføres hjemme, da det er relativt enkelt at betjene maskiner og pumper. (Dog er hæmo-dialyse en del vanskeligere selv at foretage end peritoneal-dialysen.)
  • Mange patienter vælger at tilkoble sig maskinen ved sengetid (nat-dialyse). De sover således, imens dialysen foregår og er typisk godt renset næste morgen.
  • Hvis patienterne ikke ønsker at køre dialysen hjemme, tilbyder flere hospitaler i Danmark nu, at patienten selv kan lukke sig ind på klinikken og foretage dialysen der.
    Kilder: Baxter og overlæge Kjeld Erik Otte, Kolding Sygehus

hjemmedialyse, dialyse