Overlæge: ”Målet er at få så mange patienter som muligt i hjemme-dialyse”

At oplære nyrepatienter i selv at foretage dialyse derhjemme frem for at skulle på hospitalet flere gange om ugen handler om at give patienten mere frihed og om at frigøre resurser hos personalet. Men med en voksende ældre befolkning er mange patienter for syge til transplantation - og også for syge til selv at lære selv at varetage dialysen i hjemmet.

For patienter med kronisk nyresvigt findes der i dag kun to livsbevarende behandlinger: Transplantation eller dialyse.

Ventetiden på en nyre er ofte lang, og hvis transplantation ikke er en mulighed, så er patienten henvist til dialyse resten af livet.

De fleste dialysepatienter er i såkaldt hæmo-dialyse på et hospital. Tre gange om ugen transporteres de frem og tilbage i en taxi mellem hjemmet og hospitalet for hver gang at sidde koblet til en dialysemaskine i tre-fire timer. De tilbringer altså næsten tre hele dage om ugen i en bus og på hospitalet. For patienterne betyder det, at der er meget andet, de ikke når i deres hverdag. For eksempel kan det være svært at have tid og kræfter til at arbejde. 

Danmark er med i front

For at give patienterne en større frihed og for at give dem medindflydelse på deres egen behandling, forsøger man på dialyseklinikkerne rundt omkring i Danmark at oplære en del af patienterne i såkaldt hjemmedialyse (patienterne får opstillet en dialysemaskine i hjemmet og bliver oplært i at betjene den selv.)

Enkelte klinikker tilbyder også selvbetjent dialyse, hvor patienterne får udleveret en nøgle til dialyse-centret, og de kan så selv lukke sig ind og foretage deres dialyse, når det passer dem. 

Selv om der stadig er et stykke vej, så er Danmark, kun overgået af Australien, New Zealand og Hong Kong, faktisk ét af de lande i verden, som er i front i forhold til at tilbyde patienterne et alternativ til center-dialyse (dialyse på hospitalet). Mange patienter er i dag i ’hjemmedialyse’ – det er dog ikke de fleste.

Flere transplantationer og flere ældre

Ifølge overlæge på Kolding sygehus, Kjeld Erik Otte, så vil dét, at patienter kommer i hjemme-dialyse – udover selvfølgelig at give patienterne en større grad af frihed - også umiddelbart give en økonomisk besparelse. Når patienterne først er udlært i at betjene dialyse-maskinerne, så vil det nemlig, i hvert fald umiddelbart, give en konkret besparelse på personale-siden, forklarer Kjeld Erik Otte:

”Målet er – også selv om personalet på den måde er i gang med at gøre sig selv undværlige – at vi får så mange patienter i hjemme-dialyse som muligt. Dog har vi har én stor udfordring: I dag bliver langt flere patienter transplanterede end tidligere. Faktisk op imod 100 flere om året end for bare ti år siden, og antallet af transplanterede stiger hvert år. Men med en voksende ældre befolkning, så stiger antallet af nyresyge patienter også, og det betyder, at vi har et stagnerende antal af typisk ældre patienter, som er for dårlige til transplantation og altså også for dårlige til at foretage dialysen selv. De patienter forbliver ofte i center-dialyse," fortæller han.

Yngre patienter foretrækker nat-dialyse

På Kolding Sygehus er 30 patienter i såkaldt peritoneal-dialyse i hjemmet og 12 patienter er i hæmo-dialyse i hjemmet. 87 patienter er i center-dialyse. Kolding sygehus tilbyder ikke selvbetjent dialyse. At der er flere patienter i peritoneal-dialyse i hjemmet end i hæmo-dialyse i hjemmet skyldes, forklarer overlæge Kjeld Erik, Otte, at det er sværere at blive oplært i selv at forestå hæmo-dialysen.

”Peritoneal-dialysen er yderst skånsom og også relativt enkel for patienten. Der bliver anlagt et dræn i maven, hvor igennem væske løber til og fra bughulen og på den måde renser blodet. Er patienten ked af at skifte poser flere gange i døgnet, så kan man også foretage peritoneal-dialyse som nat-dialyse, hvor væsken skiftes, imens patienten sover. Især mange yngre patienter foretrækker nat-dialyse, så de for eksempel kan gå på arbejde i dagtimerne uden at skulle tænke på at skifte pose flere gange,” fortæller han.

Hæmo-dialyse i hjemmet giver bedre rensning

Hæmo-dialysen er lidt mere vanskelig at forestå selv, da det som navnet antyder, kræver direkte blodadgang, forklarer Kjeld Erik Otte:

”Der bliver på hospitalet anlagt en arteriovenøs fistel (en adgang til blodet, hvor en arterie og vene løber sammen, også kaldet en fistel), og patienten skal så selv ved dialyse indstikke to kanyler – en til tilløb og en til fraløb. Det er en metode, som kræver betydelig længere oplæring end periotoneal-dialysen. Men hvis man derhjemme selv er i stand til at forestå hæmo-dialysen, så er det faktisk en super-effektiv dialyse, de patienter får. Fordi de selv kan gøre det, når de vil og har tid og føler et behov, så giver det et langt bedre resultat end hos de patienter, som er i centerdialyse. De bliver helt enkelt bedre ’renset’ og har det derfor også generelt bedre.”

Peritoneal-dialyse vil, fordi metoden er skånsom og effektiv, ofte være førstevalg. Desuden er periotoneal-dialyse nemmere at blive oplært i. Men der er en del patienter, hvor peritonal-dialyse ikke er en mulighed, tilføjer Kjeld Otte:

”Metoden kan nemlig som oftest ikke anvendes ved patienter, som har gennemgået flere operative indgreb i maveregionen og heller ikke til de patienter, som lider af en eller anden form for kronisk lungesygdom. Det tryk, som væsken medfører i mellemgulvet vil nemlig typisk give dem vejrtrækningsproblemer.”

Antal patienter i dialyse

Pr. 31. december 2017

• 1735 patienter i center hæmo-dialyse
• 167 patienter i hjemme-hæmo-dialyse
• 530 patienter i hjemme-peritoneal dialyse
  Kilde: Dansk Nefrologisk Selskabs årsrapport

Fakta om hæmo-dialyse og peritoneal-dialyse

• Der findes to typer af hjemmedialyse – hæmo-dialyse (bloddialyse) og peritoneal-dialyse (bugdialyse.)
• Hæmo-dialyse sker ved, at en maskine pumper blod ud af patienten, fjerner affaldsstofferne i et filter og fører blodet tilbage til patienten.
• Peritoneal-dialyse sker ved, at steril væske pumpes ind i bugen, affaldsstofferne vandrer derefter over i den rene væske og efter et stykke tid kan væsken med affaldsstoffer trækkes ud af bugen.
• De to typer dialyse har forskellig virkning på patienten – og ikke alle patienter kan dialyseres ved begge metoder. Men begge metoder kan udføres hjemme, da det er relativt enkelt at betjene maskiner og pumper. (Dog er hæmo-dialyse en del vanskeligere selv at foretage end peritoneal-dialysen.)
• Mange patienter vælger at tilkoble sig maskinen ved sengetid (nat-dialyse). De sover således, imens dialysen foregår og er typisk godt renset næste morgen.
• Hvis patienterne ikke ønsker at køre dialysen hjemme, tilbyder flere hospitaler i Danmark nu, at patienten selv kan lukke sig ind på klinikken og foretage dialysen der.
  Kilder: Baxter og overlæge Kjeld Erik Otte, Kolding Sygehus